Offentliggjort den: 19. september 2020

Genvalgt formand: Intet alternativ til samarbejde!

Så er Danmarks Jægerforbunds ordinære repræsentantskabsmøde i Vingstedcenteret slut. Der var fokus på regeringsskiftet, fremtidens vildtforvaltning, Corona-situationen, strukturændring, direktørskiftet og naturligvis formandsvalget, hvor Claus Lind Christensen også repræsenterer jægerne de næste fire år.

Tekst: Morten Sinding-Jensen
Foto: Jacob Munkholm Jensen

Rammerne for årets repræsentantskabsmøde var markant anderledes end vanligt, idet der var taget alle forholdsregler for at undgå spredning af COVID-19 blandt de ca. 400 mennesker, der var samlet i Vingstedcentret for at høre om jægerforbundets virke og få valgt formand for de næste fire år. Det gjaldt også jagthornsblæserne, der af samme grund var reduceret til tre mand.

Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, indledte sin beretning med at konstatere, at det på mange måder har været et bemærkelsesværdigt år siden repræsentantskabsmødet i 2019 og rettede først blikket mod regeringsskiftet.

Regeringsgrundlaget og den politiske situation

- Den 27. juni 2019 fik vi ny regering. Mette Frederiksen dannede en socialdemokratisk mindretalsregering med støtte fra Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Et skifte, som har givet udfordringer, men også åbnet for nye muligheder.

- Jægerforbundet er ikke en politisk organisation med en partifarve. Vi arbejder troværdigt med både venstre og højre side af folketingssalen. Det afgørende for os er at kunne levere mest mulig jagt og natur for vores medlemmer.

- Det, der måske har gjort dette regeringsskifte lidt mere spændende end normalt, er den grønne dagsorden, som binder regeringen sammen med sine støttepartier. I det såkaldte forståelsespapir bliver klima og miljø nævnt som den første og vigtigste opgave for denne regering. Selv kalder regeringen og støttepartierne forståelsespapiret for det første ægte grønne regeringsgrundlag i Danmarkshistorien. Og hvad betyder det så for jagten og jægerne i Danmark?

- Den grønne dagsorden har aldrig stået stærkere hos danskerne eller på Christiansborg, og der går ikke en dag, uden at der skrives eller tales om natur i pressen. Det skal vi glæde os over, for naturen i Danmark er trængt. Levestederne for dyr og planter forsvinder eller er under et stort pres – og det gælder både på landjorden og i havet.

- Som formand for en grøn interesseorganisation er det glædeligt, at der i den grad er kommet fokus på naturens ve og vel. Men jeg oplever desværre også, at den fornyede interesse for naturen tangerer det naturromantiske med f.eks. et ønske om at etablere en urørt og selvforvaltende natur, hvor vi mennesker bliver tilskuere og ikke deltagere. Vel skal naturen have mere plads, men vi mennesker skal have adgang, og jagt skal være en del af naturforvaltningen.

- Jeg oplever, at der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor der overhovedet skal drives jagt i modsætning til at lade vildtet og naturen passe sig selv. Det nye politiske fokus på urørt, oprindelig og selvforvaltende natur har ganske enkelt sat jagten under pres, og jeg oplever, at vi i stigende grad skal forsvare retten til jagt.

- Men jeg oplever også, at vi jægere i fællesskab skal blive skarpere i vores argumentation og i vores forsvar for jagten. Det er en argumentation, vi i fællesskab skal udvikle. Heldigvis er opbakningen til jagt stadig stor i den danske befolkning, men vi må aldrig tage den for givet.

Vildtet, jagten og jægeren

- Vi jægere skal også fremover være yderst aktive med at forklare vores omgivelser, at jagt er en naturlig del af både menneskelivet og en aktiv naturforvaltning. Derfor skal vi blive endnu bedre til at forklare, at vi arbejder for vildtet, jagten og jægeren – i den rækkefølge.

- Fremover skal vi have endnu mere fokus på levestedforbedringer i den danske natur, dels fordi det er nødvendigt, dels fordi vi har viden og en praktisk tilgang til naturen, der kan skabe konkrete resultater.

- Vi må ikke acceptere, at vildtudbytterne for mange af de jagtbare arter falder som følge af forringede levesteder. Vi må kæmpe for vildtets levesteder, og at naturindholdet i Danmark som helhed stiger og især i det åbne land og i det maritime miljø, hvor mange af de arter, som vi elsker at jage, er trængte. Kort og godt – naturen og vildtet skal have mere plads, og vi skal insistere på, at en bæredygtig fødevareproduktion til lands og til vands levner plads til fungerende fødekæder, som er grundlaget for sunde vildtbestande.

- Her har vi en konstruktiv dialog med Landbrug & Fødevarer, som deler vores ambitioner om at skabe bedre forhold for især markvildtet. Jagtens minister, Lea Wermelin, er enig i, at jagt er aktiv naturforvaltning, og hun opfatter DJ som en forening af mennesker, som arbejder aktivt for en bedre natur i Danmark. Jeg glæder mig derfor til at vise ministeren endnu mere af, hvad vi formår som jægere og specielt at vise hende markvildtindsatsen.

- Ministeren har givet os jægere muligheder for at bekæmpe mårhunde endnu mere effektivt end tidligere ved at give tilladelse til brug af natsigtemidler. Det vil jeg gerne takke hende for. De danske jægere gør ganske enkelt et fremragende stykke arbejde med at bekæmpe mårhunden i Jylland og på Fyn, og jeg er stolt af den store indsats, som jægerne lægger i dette arbejde.

- Inden Coronaen lukkede landet, indkaldte statsministeren til et naturtopmøde som et startskud på regeringens biodiversitetspakke, en pakke der nu er udskudt. Her var beskeden til regeringen fra mig på vegne af Danmarks Jægerforbund helt klar. Vi har brug for en langsigtet indsats, så naturen ikke ligger under for skiftende regeringers luner.

- Med det seneste finanslovsforslag kan vi konstatere, at regeringen ønsker at øge jagttegnsafgiften med 30 pct., hvilket svarer til, at jægerne årligt skal lægge yderligere 26 mio. kr. i statskassen. En urimelig stigning, som jeg har aftalt et møde med ministeren om i oktober, så hun både kan forklare den store stigning, og hvordan pengene skal bruges.

Hjortevildtforvaltning

- Siden jeg stod her sidst, har Miljøminister Lea Wermelin valgt at følge flertalsindstillingen fra Vildtforvaltningsrådet om indførelsen af et arealkrav i relation til kronvildtforvaltningen, hvilket er det eneste punkt i de tidligere indstillinger fra Vildtforvaltningsrådet, som Danmarks Jægerforbund ikke har bakket op om.

- Miljøministeren ønsker sammen med støttepartierne at indføre et arealkrav for jagt på kronhjort større end spidshjort, så der kan nedlægges én hjort på de første 100 ha og derefter én hjort for hver efterfølgende 100 ha.

- DJ kan fortsat ikke støtte arealkravet, fordi vi ganske enkelt ikke mener, at det vil skabe den balance i køns- og alderssammensætningen, som er målet med forvaltningen af kronvildtet i Danmark. Men ministeren har truffet sin beslutning, og så nytter det ikke noget at stå med korslagte arme. Vi tjener de danske jægere bedst ved at bide os fast i forhandlingsbordet og sikre maksimal indflydelse på den fremtidige forvaltning.

- Men når det er sagt, kan det aldrig være Danmarks Jægerforbund, der er ansvarlig for, at reglerne omkring et arealkrav fungerer. Det ansvar må de øvrige i Vildtforvaltningsrådet og miljøministeren påtage sig, da vi ikke står bag indstillingen til ministeren.

- Vi står ved en skillevej; vil vi være en troværdig partner i vildtforvaltningen, eller vil vi tilbage til tiden med de tre indbyrdes kæmpende jagtorganisationer, hvor bl.a. DOF satte dagsordenen? Vi siger, at jagt er aktiv naturforvaltning. Samfundet og de politiske partier anerkender også jagten som aktiv naturforvaltning. Nu skal vi bevise det!

- Nogle hævder, at der er uklarhed om vores holdning til hjortevildtet. Det er ikke sandt. Vi følger natursynet:

”Forvaltningen af vores bestande skal være lokal forankret og være med til at sikre:

  • Bestande, hvor køns- og alderssammensætning er naturlige
  • At bestandene kan spredes til egne, hvor den pågældende vildtart er ønsket
  • At bestandens størrelse og tæthed sikrer en på alle måder bæredygtig bestand.”

- Og lad mig også gentage, hvad der er sagt på tidligere repræsentantskabsmøder:

  • Nej, vi går ikke ind for arealkravet.
  • Der er ikke forskel på den lille og den store jordbesidder. Alle har lige ret til jagten og vildtet, men alle har også et ansvar for vores vildt og skal blive bedre til at samarbejde over skel.
  • Når vi drøfter mål, er det naturligt samtidigt at drøfte dataindsamling og vidensgrundlag. Et arbejde, der sker sammen med et serviceeftersyn af målene.

- Derfor er det en tvungen opgave, at vi jægere sammen med lodsejerne forvalter kronvildtet ud fra de regionale/lokale bestande. Det betyder, at vi i højere grad skal samarbejde over skel, og vi i højere grad skal tilpasse vores afskydning til lokale forhold og fælles mål.

- Det er stadig nyt for os, at vi kommer til at sætte samarbejdet i fast ramme, men der er ingen anden vej. Det giver naturligvis udfordringer, og ingen har lovet, det bliver let, og jeg skal opfordre til, at forvaltningen af hjortevildtet ikke skiller os ad som jægere og driver en kile ind imellem os. Ja, opgaven er svær og dilemmafyldt, men sammen kan vi løse den. Lad os derfor møde fremtiden under mottoet: ”Der er ikke et alternativ til samarbejde!”.

Jagttiderne

- Ved den seneste indstilling af jagttider til ministeren tog Vildtforvaltningsrådet i enighed ansvar i forhold til de internationale aftaler for trækfuglenes vedkommende. Det fik ministeren trukket i retning af, at årsagen var rødlisterne, og at der var et fagligt grundlag for fredningerne. Intet kunne være mere forkert, da rødlisterne ikke er direkte juridisk bindende. Her har jeg klart tilkendegivet over for ministeren, at vi i DJ arbejder ud fra det faglige grundlag, som DCE leverer.

- Vores vedtægter er klare og sætter retning for, at vi skal arbejde for sunde bestande, mens vores natursyn giver et klart mandat. Derfor arbejder jægerforbundet ud fra tre elementer, når der skal fastsættes jagttider: juridiske og biologiske forudsætninger samt etiske overvejelser.

- Disse elementer indgår også i Vildtforvaltningsrådets princippapir vedr. jagttidsfastsættelse – et dokument, der har styrket arbejdet med jagttiderne. Nogen vil sikkert påstå, at det er princippapirets skyld, at vi har mistet jagttid på nogle arter. Det er ikke rigtigt. Jagttiderne på trækfuglene påvirkes af de internationale konventioner, som Danmark er og har været en del af i mange år.

- Det nye er, at EU’s tilgang til forvaltning af trækfuglene i højere grad bliver styret ud fra et forsigtighedsprincip, hvor EU har strammet op over for medlemslandene, og hvor Danmark tilsyneladende har rettet ind. Derfor skal vi som jægerforbund hele tiden bede om så solide data på bestandene som muligt, og som jægere samtidig bidrage med solide data.

- Når vi summer det jagtpolitiske område, står det for det første klart, at det er altafgørende, at vi fortsat og altid arbejder på et faktuelt og troværdigt grundlag og for det andet, at der ikke er et alternativ til samarbejde, hverken i relation til de andre i Vildtforvaltningsrådet eller os jægere imellem.

Corona

- Den anden usædvanlige begivenhed i det forløbne år indtraf den 11. marts om aftenen, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned på grund af COVID-19. En begivenhed, som har stresstestet hele samfundet - også Danmark Jægerforbund.

- Mandagen efter statsministerens tale var Jagtens Hus tomme bygninger. Arrangementer blev aflyst fra en kant af, og ingen havde på det tidspunkt nogen idé om, hvilken fremtid vi kiggede ind i. Hvis jeg skal gøre status indtil nu, er det værd at fremhæve et par ting.

- Det har været dybt imponerende at se, hvor roligt og effektivt hele organisationen har klaret sig igennem krisen. Der har været en enorm vilje til at finde nye måder at gøre tingene på og nye måder at mødes på. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke jer alle for den indsats og det høje humør, som I har vist under krisen.

Udvikling af organisationen

- Strukturudvalget har afleveret deres forslag til en ny struktur. Et forslag, der bygger på en opgavebeskrivelse, hvor de skulle være modige og se langt. Deres tanker og forslag har siden været debatteret og diskuteret på møder rundt om i hele landet. Med baggrund i den debat og de mange tilbagemeldinger har hovedbestyrelsen udarbejdet otte principper, som vi skal stemme om i eftermiddag. Et forslag med overskriften ”Vi sætter organisationen fri”.

- Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at takke strukturudvalget for det store arbejde, der er lagt i udformningen af deres forslag. Det er et godt stykke arbejde. Samtidig skal jeg også takke de mange tillidsfolk og medlemmer, der har involveret sig i processen. Jeg glæder mig til at komme videre med det vigtige arbejde med at tilpasse vores organisation, så den er klar til morgendagens udfordringer.

Goddag og farvel

- Og for at klare morgendagens udfordringer er det vigtigt at have et stærkt hold, og jeg og bestyrelsen er derfor glade og stolte over at kunne byde velkommen til Danmarks Jægerforbunds nye direktør, Karen Friis. Hun har en lang erfaring fra DGI, hvor hun bl.a. har arbejdet med at udvikle organisationen internt, og så har hun arbejdet med medlemsrekruttering.

- De kommende år i Danmarks Jægerforbund kommer til at handle om netop de to opgaver – styrkelse af organisationen og medlemsrekruttering, og jeg og bestyrelsen er helt trygge ved, at Karen vil sætte sig i spidsen for den kæmpe opgave, som vi alle sammen skal løfte.

- Samtidig vil jeg også gerne sige tak til Michael Stevns for den store indsats, han har lagt i Danmarks Jægerforbund igennem årene. Ikke mindst arbejdet med at få samlet administrationen og opført Jagtens Hus på Kalø tjener til hans ære.

Basis for optimisme

- Danmarks Jægerforbund går en spændende tid i møde, jeg er meget optimistisk med hensyn til fremtiden. Vi har en stærk organisation med dygtige og engagerede medlemmer, der gør en kæmpe forskel i udvalg, kredsene, jægerråd og ude i foreningerne. Vi har dygtige ansatte i administrationen, og vi har en sund og stærk økonomi.

- Tilsammen udgør det en stærk interesseorganisation, som råder over de muskler, som nu skal bruges i arbejdet med at udvikle organisationen yderligere og få flere af de danske jægere til at melde sig ind i vores fællesskab, sluttede formanden sin beretning, som blev godkendt af repræsentantskabet.

Prisuddeling

Årets interne Jægerpris blev tildelt reguleringsjægeren Martin Poulsen fra Thisted. Hans indsats og evne til at profilere reguleringsjægernes vigtige samfundsarbejde er forbilledligt.

Genvalg af formand

Valget af formand stod mellem den siddende formand, Claus Lind Christensen, og udfordreren, Jesper Lindgaard. Efter både en kort præsentation af de to kandidater og efterfølgende debat skred repræsentantskabet til valghandlingen, der afgjorde resultatet til fordel for Claus Lind Christensen med stemmerne 282 mod 65 til Jesper Lindgaard. Der var to blanke stemmer. Der var stående applaus til vinderen. 

For en god ordens skyld skal det også nævnes, at Årsrapporten 2019 blev godkendt. Klokken 16.10 var mødet slut.