OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 23. juni 2020

Færre nedlagte krikænder
og ringduer

Det foreløbige udbytte for 2019/20 viser en markant nedgang i fuglevildt på 87.260 stykker vildt. Især gør i indberetningen af nedlagte krikænder og ringduer sig bemærket. Men årsagerne kan være mange, og bestandene er fortsat stabile, lyder det fra jægerforbundets jagtfaglige chef.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

I jagtsæsonen 2018/19 lød det endelige antal nedlagte krikænder på 108.203, mens vildtudbyttestatistikkens foreløbige tal for sæsonen 2019/20 er på 78.557, altså en nedgang på cirka 25 procent. Selvom det endelige tal sandsynligvis vil blive justeret, vil det næppe udjævne forskellen mellem de to sæsoner. Trods den markante forskel, er der dog ingen grund til at drage forhastede konklusioner, mener Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef, Niels Søndergaard:

- Først og fremmest, så er det helt umuligt at konkludere noget ud fra et enkelt års vildtudbyttestatistik. Man er nødt til at se på en udvikling over flere år. Vi ved, at krikanden er en trækgæst, som giver forskellige udslag fra år til år. Vildtbestandene går op og ned, og det er der mange forskellige årsager til, siger Niels Søndergaard.

Ikke-truede arter

Det er vigtigt at understrege, at de tilbundsgående analyser af tallene i vildtudbyttestatistikken er en opgave, der hører hjemme hos DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, og i sidste ende er det deres konklusioner, som gælder. Men når det er sagt, så tør Niels Søndergaard godt komme med bud på, hvad der kan være sket i krikandens tilfælde:

- Faldet i statistikken for sæsonen kan skyldes flere ting. En oplagt mulighed er, at der simpelthen er kommet færre krikænder til Danmark i år end sidste år. Vi ved dog, at der lokalt er oplevet store bestande af krikænder i år, og vi ved, at fuglen ikke er truet.

Samme tendens gør sig i øvrigt gældende for ringduen, som er faldet med cirka 17 procent, fra 156.415 nedlagte ringduer i forrige sæson til 124.794 i 2019/20. Men også ringduen er en trækfugl, og omtrent halvdelen af den danske bestand trækker hvert år sydpå efter yngletiden. Antallet af nedlagte ringduer har i øvrigt været faldende de sidste 10 år, så det er ikke kun en enkelt sæson, det drejer sig om. Årsagen er uvis.

Dårligt år for vingeundersøgelsen

I forhold til fastsættelse af jagttid på de danske trækfugle, er ikke mindst resultaterne af de årlige vingeundersøgelser af afgørende betydning. Og her har jægerne svigtet i år.

- Sæsonen har desværre været den dårligste sæson for vindeundersøgelsen siden 1999, og det er utrolig ærgerligt. Vi kan ikke understrege ofte nok, hvor vigtigt det er, at jægerne deltager med indsendte vinger. Ellers risikerer vi at miste et godt vidensgrundlag til vurdering af arternes jagtbarhed. Så når man undlader at støtte op omkring vingeundersøgelsen, underminerer man potentielt sine egne muligheder for at gå på jagt, siger Niels Søndergaard.

Siden 1970'erne er der på den ene eller anden måde indsamlet vinger fra udvalgte fuglearter i Danmark. Det er jægerne, der frivilligt indsender vingerne, og det er Aarhus Universitet, der udarbejder resultaterne for undersøgelsen. Vingeundersøgelsen sætter flere nuancer på vildtudbyttestatistikkens tal. I samspil med denne statistik udgør vingeundersøgelsen det faglige grundlag, som jagten administreres på i Danmark, og er, sammen med nationale og internationale optællinger af de jagtbare fugles bestande, af afgørende betydning for fastsættelse af jagttiderne.