Offentliggjort den: 06. december 2019

VFR-møde med krudt i

For fjerde og sidste gang i 2019 mødtes Vildtforvaltningsrådet om en tætpakket dagsorden med højaktuelle emner. Vi bringer her en gennemgang.

Tekst: Morten Sinding-Jensen

Der var lagt op til en heftig dagsorden, da Vildtforvaltningsrådet trådte sammen for sidste gang i år. Ulv, hjortevildt, erstatningsordning for kronvildt, evaluering af jagttider, sikkerhed på riffeljagt, jagt på spættet sæl, udsætning, regulering af vaskebjørn hele døgnet, natsigtemidler, vildtreservater og forvaltningsplan for bæver, altså en dagsorden med krudt i.

Ulv

Der blev nedsat en faglig arbejdsgruppe, som skal arbejde hen mod en adaptiv forvaltningsplan for ulv.

Hjorteforvaltning

På baggrund af mødet for de regionale hjortevildtgrupper var formanden for Den Nationale Hjortevildtgruppe (DNH), Svend Bichel, inviteret i Rådet for at give en status og præsentere DNH’s indstilling til det fremadrettede arbejde.

Her gjorde DNH det klart, at der indstilles til miljøministeren, at der bør indføres et arealkrav i relation til kronhjorte og dåhjorte ældre end spidshjorte. Et krav der ikke støttes af Danmarks Jægerforbund.

- Bichel tilføjede, at arealkravet ikke kan stå alene, og at der i DNH vil blive arbejdet videre med konkrete kommissorier for de regionale grupper. Det er et af de forslag som Danmarks Jægerforbund tidligere har lagt på bordet, som bl.a. omfatter at der fastsættes konkrete mål for de regionale områder, beretter jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen.

Derefter fremlagde Claus Lind Christensen en løsningsmodel for det fremadrettede arbejde, som indeholder følgende elementer, og som er beskrevet i en selvstændig nyhed.

  • Der skal udarbejdes en national forvaltningsplan med forpligtende mål på nationalt og regionalt/lokalt niveau
  • Organiseringen af arbejdet skal styrkes og det specielt på regionalt niveau, hvor der også skal gives reel beslutningskompetence
  • Samforvaltning, der giver de frivillige hjortevildtlav indflydelse i de regionale grupper, og at der igangsættes forsøg med forpligtende samarbejde over skel
  • Vidensniveauet skal hæves ved alle aktører (jægere, lodsejere, myndigheder, m.fl.)
  • Redskaberne til forvaltningen er jagttider, sprossefredning samt også aflastningsarealer på statsarealer

- På baggrund af ovenstående blev det gjort klart fra bl.a. Friluftsrådet, at det er slut med frivilligheden. Det er Danmarks Jægerforbund enig i for så vidt, at der skal arbejdes med forpligtende mål (f.eks. bestandsstørrelse, alderssammensætning, kønsfordeling ol.) på nationalt og regionalt niveau, siger Claus Lind Christensen og tilføjer:

- Dette fordrer naturligvis, at der er data til rådighed, og her er det Danmarks Jægerforbunds holdning, at de nødvendige data bl.a. skal tilvejebringes via obligatorisk indberetning til vildtudbyttestatistikken.

I relation til arealkravet udspandt der sig en drøftelse om de juridiske aspekter, som Danmarks Jægerforbund tidligere har påpeget ville kunne give betragtelige lovgivningsmæssige udfordringer. Ministeriet oplyste, at dette emne skulle udbores yderligere, og man ikke forventede, at det ville komme på regeringens lovprogram før 2021 eller 2022, da et evt. arealkrav vil medføre en ændring af jagtloven.

- Danmarks Jægerforbunds holdning er, at vi sideløbende med den juridiske afklaring vil gøre vores til at iværksætte så meget som muligt af DJ’s forslag, påpeger Claus Lind Christensen.

Erstatningsordning for hjortevildt

I de gamle kronvildtreservater Ulborg og Oksbøl anvendes der årligt et anseligt beløb på erstatninger. Ministeren ønskede i den forbindelse et råd om den fremtidige praksis. Rådets drøftelse mundede ud i en opfordring til ministeren om ikke at fortsætte den nuværende praksis.

Evaluering af jagttider

I forbindelse med jagttidsrevisionen i 2017 blev der udpeget en række arter, som skulle genbesøges efter to år. Det har en arbejdsgruppe nu gjort med enighed om følgende arter, hvor nedenstående ændringer vil blive indstillet til ministeren på baggrund af den faglige udredning fra DCE.

  • Hare – jagttiden ændres på grund af dens ynglesæson. Jagttiden vil fremover ligge i perioden fra 1. november – 31. januar.
  • Kanin – jagttiden ændres på grund af dens ynglesæson. Jagttiden vil fremover ligge i perioden fra 1. november – 31. januar.
  • Blishøne – jagttiden ændres på grund af ændret keykoncept (udvidet yngleperiode). Jagttiden vil fremover ligge i perioden fra 1. oktober – 31. januar.
  • Grågås – ingen ændringer.
  • Sædgås – ingen ændringer.

For tyrkerduen indstiller det øvrige Råd, at den fredes. DJ støtter ikke denne indstilling, da den alene beror på data fra DOF. Der mangler en faglig udredning fra DCE.

Derudover er der ikke taget stilling til følgende arterne; edderfugl, fløjlsand, havlit, taffeland og bjergand.

- Et flertal af Rådet ønsker disse arter fredet med henvisning til udtalelser fra EU og manglende forvaltningsplaner. Dette skal drøftes videre mellem DJ, DOF samt formand og næstformand for Vildtforvaltningsrådet inden den endelige indstilling.

Jagttiderne der blev indstillet til ministeren på dåvildt inden folketingsvalget 2019 bliver indstillet igen, mens jagttiderne for kronvildt behandles senere i 2020.

Sikkerhed på riffeljagt

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening havde med baggrund i en ældre rapport rejst spørgsmål om sikkerhed ved riffeljagt, hvilket affødte en generel debat.

- Her drøftede vi, hvordan jægerne bevidstgøres om sikkerheden, men også om placering af stiger og tårne. Her er det Danmarks Jægerforbunds holdning, at afstandskravet til skel skal ophæves. Dette ønske var der imidlertid ikke opbakning til blandt de øvrige organisationer, som ønskede at fastholde de nuværende regler med henvisning til nabokonflikter, og at det i dag er muligt at sætte tårne og stiger op i skel efter aftale, fortæller Claus Lind Christensen og fortsætter:

- Danmarks Jægerforbund blev opfordret til at holde et indlæg, der kan afdække nyeste viden, og holde oplæg om sikkerhed på jagt med riffel samt fremkomme med evt. forslag til, hvordan jægerne kan blive endnu mere informeret om/uddannet i emnet.

Jagt på spættet sæl

I forbindelse med udarbejdelse af en ny forvaltningsplan for spættet- og gråsæl ønskede ministeren holdningstilkendegivelse fra Vildtforvaltningsrådet vedr. egentlig jagt på spættet sæl.

- Her blev konklusionen, at Vildtforvaltningsrådet ikke vil anbefale jagt på spættet sæl. Dels fordi det kan få indflydelse på oplevelsen af sæler, dels at sæler på grund af tungmetaller i kødet ikke kan spises i store mængder, og endelig fordi EU’s sælskindsforordning ikke tillader salg af sælskind, oplyser jægerforbundets formand.

Til trods for denne beslutning ønsker Danmarks Jægerforbund stadig jagt på spættet sæl ud fra følgende målsætning: ” … det skal være under forudsætning af, at beskydningen sker fra fast grund af jagtfagligt opkvalificerede jægere (sikring af etisk korrekt sæljagt), at både sælkød og skind anvendes, samt at sæljagten er fagligt funderet og har bred politisk opbakning.”

Udsætning

Fra udsætningsgruppen blev der givet en status med fokus på udsætning af ænder. Arbejdsgruppen havde ikke udarbejdet en egentlig indstilling, men der udspandt sig en drøftelse af reduktion af mængden af ænder i de største søer, lige som at DOF bragte et forslag på banen om at forbyde dagjagter på opdrættede gråænder, med det formål at få mindsket mængden af udsatte ænder

For at Vildtforvaltningsrådet kan forholde sig konkret til emnet, vil der blive udarbejdet en indstilling til Rådet i marts 2020.

Regulering af vaskebjørn hele døgnet

Efter forespørgsel fra DJ ønskede ministeren at høre Rådets holdning til muligheden for at kunne nedlægge vaskebjørn og mink med skydevåben 24 timer i døgnet.

Et flertal i Rådet indstillede til ministeren, at det skal være muligt at nedlægge vaskebjørn 24 timer i døgnet, med henvisning til at få reglerne ændret og udvise rettidig omhu. Der var enighed om ikke at give tilladelse til regulering af mink med skydevåben 24 timer i døgnet på grund af forvekslingsrisici med andre arter.

Natsigtemidler

I forhold til DJ’s ønske om at kunne få lov at anvende natsigtemidler til bekæmpelse af invasive rovpattedyr var der opbakning fra Vildtforvaltningsrådet til at tillade lysforstærkende natsigtemidler, hvilket bliver indstillet til ministeren.

Eventuelt

Under dette punkt informerede formanden for Vildtforvaltningsrådet om, at han ville skrive til ministeren for at gøre denne opmærksom på, at Rådet ikke finder det rigtigt, at der anvendes jagttegnsmidler til støtte til etablering af ulvesikrede hegn for at beskytte husdyr. Henvendelsen ledsages af en opfordring om, at denne praksis ændres.