Offentliggjort den: 06. december 2019

DJ om hjorteforvaltning: Vi skal forpligte os mere

Et enig Vildtforvaltningsråd ønsker at indføre arealkrav på hjorteafskydningen. Kun DJ er imod. Vil man noget andet end arealkrav, må jægerne accepterer lidt mindre frihed og i stedet indgå i forpligtende lokale samarbejder, hvor lokalt opsatte forvaltningsmål skal opfyldes. Det mener et flertal i jægerforbundets hovedbestyrelse, som netop har fremlagt en ny forvaltningsmodel for Vildtforvaltningsrådet som et alternativ til rådets egen anbefaling.

Tekst: Torsten Lind Søndergaard
Foto: Jan Skriver

På sin vis er fundamentet for en effektiv og succesfuld hjortevildtforvalt i Danmark på plads. Der er nemlig bred enighed i Vildtforvaltningsrådet om de forvaltningsmål, der er sat op for en bæredygtig og harmonisk bestand af kronvildt og dåvildt

Så langt så godt.

Men de, der har fulgt bare lidt med i hjortevildtdebatten igennem snart flere år, ved, at stort set intet andet jagtligt emne kan sætte sindene og følelserne i kog som kampen om, hvordan hjortevildtet skal forvaltes.

På den ene side står et samlet Vildtforvaltningsråd med Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Skovforeningen og Friluftsrådet. De fem organisationer har mistet troen på, at den danske jægerstand ad frivillighedens vej kan opfylde de forvaltningsmål for kronvildtbestanden, som alle er enige om skal nås. De fem organisationer tror ikke på, at man i tilstrækkelig grad kan begrænse afskydningen af hjorte ved hovedsageligt at benytte jagttider som værktøj.

Hellere ser de jagttiden på hjort adskilt fra jagten på hind, kalv og spidshjort. Derudover ønsker de indført et arealkrav, som lyder således: alle med jagtretten på et stykke jord op til 100 ha må skyde én kronhjort pr. jagtsæson. 200 ha giver tilladelse til to kronhjorte. 300 ha giver tilladelse til tre hjorte og så fremdeles. Uanset, hvor meget jord, man har jagtretten på, er der fri afskydning af hind, kalv og spidshjort. Ved dåhjorte er det en hjort op til 50 ha. 50-100 ha udløser hjort nr. 2 osv.

Læs også artiklen: VFR-møde med krudt i

Arealkrav er udansk

Over for de fem organisationer i Vildtforvaltningsrådet står Danmarks Jægerforbund. Her har man fra begyndelsen været modstander af et arealkrav, da det ifølge forbundet strider imod dansk jagttradition. I Danmarks Jægerforbund tror man på, at forvaltning via jagttider er vejen frem. Ligesom man tror på stor frihed lokalt til at finde sammen om nogle forvaltningsmodeller, der passer lige netop i det område.

På det seneste hovedbestyrelsesmøde i Danmarks Jægerforbund har bestyrelsen dog taget bestik af den politiske situation i Vildtforvaltningsrådet, ligesom man har taget bestik af, at skal de nationale forvaltningsmål nås, så kræver det en højere grad af forpligtende samarbejder lokalt.

Med andre ord. Skal friheden bevares, og vil man noget andet end arealkrav, så skal der leveres.

Derfor har et flertal i hovedbestyrelsen vedtaget en ny forvaltningsramme, som formanden for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen tog med på seneste møde i Vildtforvaltningsrådet. Planen er hovedbestyrelsens alternativ til Vildtforvaltningsrådets plan. I hovedtræk lyder forvaltningsrammen således:

  • Der skal udarbejdes en national forvaltningsplan med forpligtende mål på nationalt og regionalt/lokalt niveau
  • Organiseringen af arbejdet skal styrkes og det specielt på regionalt/lokalt niveau, hvor der også skal gives reel beslutningskompetence
  • Samforvaltningsmodeller, der giver de frivillige hjortevildtlav indflydelse i de regionale grupper, og der kan igangsættes forsøg med forpligtende samarbejde over skel
  • Vidensniveauet skal hæves ved alle aktører (jægere, lodsejere, myndigheder, m.fl.)
  • Redskaberne til forvaltningen er jagttider, sprossefredning samt også aflastningsarealer på statsarealer. DJ-modellen indregner ikke arealkrav som en mulighed.

Derudover mener hovedbestyrelsen i jægerforbundet, at den udvidede indberetning (f.eks. køn, alder og måned) i vildtudbyttestatistikken skal være obligatorisk. Dette for at tilvejebringe nødvendige data på det danske hjortevildt. Data, der blandt andet skal bruges til at se, om forvaltningen er på vej mod regional/lokal bestands- og adfærdsmål.

Hovedbestyrelsen ønsker at frisætte frivillige forpligtende forvaltningsforsøg. Jægerforbundet har med dette forslag taget et stort skridt til at frisætte de medlemmer, der ønsker at være med til at forvalte det store hjortevildt. Med denne indstilling er man på vej væk fra forvaltning på ejendomsniveau og på vej mod en reel samforvaltningstænkning.

En løsning, der forventelig kan afprøves indenfor en kort tidshorisont, da tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen åbnede for denne mulighed i den sidste jagtlovsændring, som også var en del af indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet i 2016, hvor Danmarks Jægerforbund også dengang støttede dette initiativ.

Veldefinerede mål via en forvaltningsplan

En fremtidig forvaltningsplan udarbejdes efter adaptive principper, hvor der nationalt og efterfølgende regionalt skal udarbejdes strategiske målsætninger. Derudover skal der arbejdes med regionale mål, som fastsættes i regionale kommissorier for de regionale hjortevildtgrupper, hvor der skal være tale om forpligtigende målsætninger. Målsætningerne forfølges regionalt af den regionale hjortevildtgruppe.

En national forvaltningsplan skal i første omgang sikre vildtet og herunder en bæredygtig bestand af det store hjortevildt. Derudover skal forvaltningsplanen sikre, at alle har lige ret til vildtet som ressource, og det i forhold til jagten og oplevelsen af vildtet. Dette tager udgangspunkt i den danske lovgivning og princip, hvor ingen ejer vildtet, før det er dødt.

Samarbejde over skel

Et væsentligt element i en forvaltningsplan vil være at styrke forvaltningen over skel, da ingen lodsejere kan forvalte vildtet alene eller lukke sig om sig selv. Derfor skal planen indeholde incitamenter, der motiverer jægere og lodsejere til at tage ansvar for fælles mål. Her skal den nationale plan skabe rammen for, at der regionalt/lokalt kan gennemføres en forvaltning af de regionale bestande.

For hver hjortevildtregion skal der opstilles klare og veldefinerede mål i forhold til bestand, alder, kønsfordeling, adfærdsmål ol. Disse mål skal sættes i forhold til de enkelte geografiers bæreevne og det store hjortevildts påvirkning af hinanden og påvirkning på råvildtet, hvor der foreligger viden om, at denne art påvirkes af det store hjortevildt.

Et væsentligt element i at kunne forvalte det store hjortevildt er at bringe mennesker i spil. Der skal derfor etableres et solidt fundament for at skabe en stærk og solid regional/lokal forvaltning. Det kræver som udgangspunkt, at der er en stærk organisering regionalt/lokalt. Uden en stærk organisering med stærke værdier for hjortevildtbestanden vil forvaltningen ikke kunne ske. Det vil dermed ende med, at der opstilles regler på ejendomsniveau, hvor forsigtighedsprincippet råder, hvilket vil gøre det svært at opnå en forvaltning, der sikrer, at de opsatte mål nås.

Naturstyrelsen skal mere i spil

En sådan organisering kræver en langt stærkere understøtning af de processer, vi kender i dag, og der skal i Naturstyrelsen afsættes de nødvendige ressourcer til dataindsamling og databearbejdning.

Jægerforbundets hjortevildtudvalg vil i nærmeste fremtid komme med en mere detaljeret og udførlig beskrivelse af modellen. Desuden vil udvalget over det kommende år få klarhed over, hvor mange af de i dag velorganiserede samforvaltende områder, der vil kunne motiveres til at afprøve modellen.

Styrket organisering

I dag er hjortevildtjagt i grove træk ukoordineret mellem jægere og lodsejere. Det har i bestandsopbygningen været muligt at komme i mål med, at hjortevildtet udvandrede til nye egne og fik kvantitativ styrke. Nu er tiden kommet til den kvalitative sikring i bestanden, hvilket også er beskrevet i målsætningen. Når det er opgaven, må man også definere, hvem der har ansvaret for dette, og hvilke værdier der skal bære det kvalitative barometer.

Viden i højsædet

Når værdierne i den styrkede organisering er beskrevet i forsøgsområdet, vil det helt rigtige være, at alle i området går til opgaven med samme forståelse af opgaven. Det store hjortevildt reagerer ret hurtigt på de påvirkninger, det udsættes for. Dette kan seneste viden fra diverse GPS-studier med videre påvise. Derfor må de adfærdsmål, der opstilles i forsøget, understøttes af viden om, hvordan man bedst mulig undgår store rudler, markskader eller eksempelvis fodringens påvirkningen af hjortevildtet. Jo mere man har samme viden, des bedre kan der træffes de rigtige beslutninger i forvaltningsområdet. Og nej, man skal selvfølgelig ikke til alverdens prøver og eksaminer. Frivillighed er frivillighed, men idealet må altid være, at de frivillige er så oplyst om den nyeste viden som muligt.