Offentliggjort den: 02. december 2019

Ulvesikre hegn finansieres
af jagttegnsmidler

Når husdyrholdere indenfor de to såkaldte ulvezoner får 100 pct. tilskud til at ulvesikre deres hegn, hentes pengene fra jagttegnsmidlerne. Men var det ikke bedre at afsætte dem på finansloven, spørger DJ-formand. Jagttegnsmidler bør bruges på jagt og natur – ikke husdyrhold.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Max Steinar

Siden etableringen af den første danske ulvezone i februar 2017, har holdere af mindre husdyr såsom får og geder kunnet få tilskud til opgradering af deres hegn, så ulven ikke kan trænge ind. Denne vestjyske zone, som dækker 330 km2, blev i oktober 2019 suppleret af endnu en zone, nemlig den midtjyske på 570 km2. Samtidig besluttede miljøministeren at øge tilskuddet fra 80 til 100 pct.

Der ydes altså 100 pct. tilskud til at opgradere eksisterende hegn til ulvesikrede hegn, dog maksimalt 15 kr. pr. meter. Ved nyetablering af ulvesikret hegn (stationært såvel som mobilt) er tilskuddet ligeledes fastsat til 100 pct, igen dog maksimalt 15 kr. pr. meter.

Ulvehegn er ikke jægernes ansvar

Men det faktum, at pengene udelukkende skal hentes i jagttegnsmidlerne, vækker bekymring hos Danmarks Jægerforbund. Diskussionen er ikke ny, for det er jagttegnsmidler, der har afholdt udgiften til hegnsforbedringer siden etableringen af den første ulvezone i 2017. I mellemtiden er det berørte område steget fra 330 til 900 km2.

- Men hvad har jægerne med husdyrholdernes indhegninger at gøre, spørger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

Han kan ikke se logikken i, at det er jagttegnsmidler - som jo kommer fra jægernes afgift for indløsning af jagttegnet - som skal betale. Ifølge lov om jagt- og vildtforvaltning er jagttegnsafgiften en formålsbestemt afgift, hvor provenuet går til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med lovens formål og administration. Altså jagt- og vildtforvaltning. Ikke hegning af private husdyr. Ulvehegn hører under landbruget. Det er ikke jægernes ansvar, mener Claus Lind Christensen.

- Med den nye ulvezone ser vi, at det berørte område mere end fordobles. Vi må spørge os selv, hvad bliver det næste vi skal betale for? Var det ikke bedre at afsætte midlerne på finansloven i stedet, spørger DJ-formanden, som i øvrigt bakkes op af Vildtforvaltningsrådet.

Få ansøgere til tilskud

Ifølge Miljøstyrelsen vil elektriske hegn i langt de fleste tilfælde være den både bedste og sikreste afværgning mod ulv. Hvis en husdyrholder inden for én af de to ulvezoner ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder Miljøstyrelsens krav, medfører det, at der – efter gentagne ulveangreb – ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.

Alligevel er det bemærkelsesværdigt hvor få husdyrholdere, der rent faktisk har ansøgt om tilskud.

- I løbet af de 2½ år, som ordningen har eksisteret, har 8 private husdyrholdere ansøgt om tilskud til ulvesikring af deres hegn, siger Lasse Jensen, konsulent i Miljøstyrelsen.

Ifølge Lasse Jensen har udbetalingerne for hele perioden ligget på omtrent en halv million kroner. Penge, som er hentet fra jagttegnsmidlerne.

Harer og agerhøns frem for ulvehegn

I det hele taget er kampen om jagttegnsmidlerne en tilbagevendende debat.

- De penge kunne vi godt have brugt på natur i stedet for, siger han og hentyder f.eks. til jægerforbundets markvildtindsats, som nu i flere år har arbejdet med dannelse af frivillige markvildtlav til gavn for harer og agerhøns i landbrugslandet.

Indsatsen har hidtil været finansieret af bl.a. jagttegnsmidlerne, men forventes ikke genfinansieret i 2020. Derfor må projektet sandsynligvis lukke ned og vigtig viden risikerer at gå tabt.

- Vi er nødt til at holde fokus på, om de her midler bruges korrekt. Tilskud til ulvesikre hegn er en god idé, men hvorfor er det jægerne, der skal betale? Selvom en halv million ikke syner af en formue, bør vi huske på, at pengene ikke kan bruges to gange. De går fra andre projekter, så enkelt er det, understreger Claus Lind Christensen.

Læs også: Regeringen prioriterer ikke naturen i landbrugslandet