Offentliggjort den: 27. juni 2019

Hvert år dræbes et stort antal rådyrlam ved græsslæt

Påkørsel, lemlæstelse eller drab af rålam under høstarbejde er ikke et problem for artens overlevelse, men derimod et dyreværnsmæssigt, etisk, ressourcemæssigt og et fodersundhedsproblem.

Tekst: Carsten Riis Olesen og Rasmus Ahlmann Nielsen

Modelberegninger med basis i en række biologiske og landbrugsfaglige faktorer viser, at der dræbes mellem 10 og 20 tusinde rådyrlam årligt (Olesen mfl. 2017). For de maskinførere, der oplever at skulle fange og aflive et rådyrlam, der flygter selv om et eller flere ben er skadet af klipperen, kan det også være en mental belastning.

Denne artikel præsenterer baggrund og best practice for at reducere problemet.

Lammet flytter sig ikke

Den primære årsag til at rålam er sårbare, når der tages slæt, er deres adfærd i de første 14 dage af deres liv. Her beordrer råen (moderen) dem til at blive liggende i vegetationen, mens den selv søger føde et andet sted. De spæde lam udsender næsten ingen fært (lugt), når de trykker sig mod jorden og ligge helt stille. På den måde overlever en del af dem rovdyr. Over for en moderne landbrugsmaskine med en mange meter bred rotorklipper er rålammenes ”gemme-strategi” imidlertid langt fra effektiv. Uanset hvor meget maskinen larmer, vil kun råen kunne få lammene til at flytte sig i den første periode af deres liv.

For bedst muligt at få råen til at flytte sine lam skal man anvende flest mulige typer af skræmme-stimuli. Således vil skræmmemidler med en fuld kombination af bevægelse, farvekontrast, lyd og duft sikre bedste resultat (se boks – hvad gør jeg i praksis).

Droner og rovdyrurin

En række forskellige lavpraktiske metoder har været anvendt for at reducere antallet af høstdræbte rådyrlam i forbindelse med græsslæt, men i praksis anvendes de i beskedent omfang. Moderne teknik giver os imidlertid andre og mere effektive muligheder. Ved anvendelse af dronebåret termisk kortlægning og efterfølgende sprøjtning med afskrækkende duftstoffer (urin fra rovdyret los), har vi vist at metoden flytter rådyrlammene hvilket giver håb for en fremtidig driftsform med ganske få høstdrab (Olesen mfl. 2017).

Proceduren med droner og rovdyrurin kan virke kompliceret, men da hele den termiske identifikation alene tjener et videnskabeligt formål, kan selve afværgemetoden anvendes ganske lavpraktisk og billigt i fremtiden. Det har således været visionen for vores arbejde at lægge grunden for at både landmanden, konsulenten, maskinstationen eller jægeren kan anvende ”Dronetisse-metoden” som en simpel, men effektiv forebyggelse af høstdrab som ikke kræver færdsel i afgrøden.

Hvad gør du i praksis?

Simple droner, der udlægger duft-afværgemidler, er fremtiden, men hvad kan vi anbefale som bedste praktiske metode til at forhindre meningsløse drab af rålam i første halvdel af juni måned, når risikoen er størst?

Den metode, som har vist gode resultater og som alle umiddelbart kan anvende, er manuel opsætning af skræmmemidler. Der opsættes to meter høje stokke af afskårne pilegrene eller mere permanente af metal/landmålerstokke hvortil der øverst er bundet en snor til en flamingokasser eller tøjflag/papirposer*.

Tøjflaget kan blafre og flamingokassen give lyd ved selv svag vind når den banker mod stokken og begge modeller er meget synlige og en skarp kontrast til omgivelserne. Samlet set vil de derved gøre råen bange for at gemme lam i afgrøden. Skræmmeeffekten kan udbygges ved at påføre tøjflag, papirspose eller flamingokasse hjortetaksolie (kan købes koncentreret hos Matas).

Der opsættes ca. en pæl per hektar græsmark og hvis marken støder op mod skov, skal man placere pælene ca. 30 meter fra skovbrynet. Er marken meget stor koncentreres pælene i yderkant frem for midt på marken. Pælene skal opsættes senest dagen før høst, så råen kalder lammene ud om aftenen/natten før høst. Pælene må helst ikke sættes op tidligere end to dage før høst for at modvirke tilvænning.

Tag blot din hund med ud i marken under opsætning af skræmmemidler – fært fra hund og menneske vil bidrage til skræmmeeffekten.


* Pilegrene og papirsposer kan i princippet høstes med afgrøden og man kan spare en indsamlingstur i afgrøden.