OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 03. juni 2019

Danmark kan få 100.000 hektar natur helt gratis

Der er efter Jægerforbundets opfattelse ingen tvivl om, at Landbrug & Fødevarer og de danske landmænd er enige i, at naturen i det opdyrkede land lider og derfor har brug for en håndsrækning af de store.

Tekst: Niels Søndergaard og Jens Venø Kjellerup. Henholdsvis jagtfaglig chef og formand for markvildtudvalget/hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Jægerforbund


Der er efter Jægerforbundets opfattelse ingen tvivl om, at Landbrug & Fødevarer og de danske landmænd er enige i, at naturen i det opdyrkede land lider og derfor har brug for en håndsrækning af de store.

På det netop overståede Naturmøde i Hirtshals bekræftede Landbrug & Fødevarers viceformand, Thor Gunnar Kofoed, at landbruget bør gøre, hvad det kan for at sikre bedre fødekæder og forhold for markvildtet. Han lagde dertil, at uhensigtsmæssige landbrugsstøtteordninger og lovgivning ikke må være en undskyldning for landmændene til ikke at gøre, hvad de kan for naturen inden for de nuværende regler.

Det er så lidt, der skal til for at gøre en kæmpe forskel, sagde han blandt andet til en debat i jægernes telt. Vi kan i Jægerforbundet ikke erklære os mere enige, og der er allerede masser af muligheder. Derfor foreslår Danmarks Jægerforbund, at fem procent af landbrugsjorden lægges ud til markvildstriber. Dermed vil Danmark få godt 100.000 hektar ekstra natur i det opdyrkede land.

En rig natur i landbrugslandet kræver, at vi får skabt spredningskoordinering og får de dyrkede arealers potentiale i spil. Og hvis det gøres på den rette måde, er det tilmed en god forretning for landmanden.

En god forretning

Udlægges en markvildtstribe på to-fire meter langs et levende hegn eller et skovbryn, vil det i næsten alle tilfælde være en god forretning for landmanden. Ved udlægning af markvildtstriben fastholdes hektarstøtten til arealet, mens omkostninger til jordbehandling, såsæd, sprøjtning, gødskning og høstning spares.

Vi ved fra undersøgelser foretaget af Game and Wildlife Conservation Trust, at indtægten fra høst af afgrøderne i op til flere meter fra markkant ved levende hegn og skovbryn ikke dækker omkostningerne til dyrkning af afgrøden. Altså er der tale om ikke bare god driftsøkonomi, men også en besparelse af ressourcer i form af dieselolie, løn og så videre.

Udlægges markvildtstriber som et udyrket areal, hvor man tillader naturlig fremspiring af ’ukrudt’ og naturlige urter, er der heller ikke omkostninger til etableringen af markvildtstriben. Dog kan man vælge at udså en bi- og vildtvenlig afgrøde, men den omkostning er en investering i natur, jagt, herlighedsværdi.

Endelig kan der også udlægges insektvolde, der virkelig giver noget på bundlinjen i forhold til natur og grundlag for øget biodiversitet. Etablering af insektvolde kan endvidere helt eller delvist fjerne behov for sprøjtning mod bladlus, da rovinsekterne, der indfinder sig efter etablering af en insektvold, virker som biologisk bekæmpelse af bladlus.

Økologiske fælder

Uanset om markvildtstriben består af flere elementer af udsåede striber, udyrkede striber eller insektvolde, er det et fælles krav, at de får lov af blive liggende i et vist tidsrum.

Insektvolden skal ikke omlægges, mens de andre elementer gerne skal blive liggende to-tre år som minimum og omlægges gradvist. Udlægning af markvildtstriberne skal nemlig være flerårige, så vi ikke skaber økologiske fælder, og det rummer reglerne heldigvis også mulighed for.

Tænk, hvor meget natur og styrket grundlag for biodiversitet, vi kunne skabe i landbrugslandet, hvis vi kunne få landmændene til at stoppe med at dyrke arealer, der ikke gavner bedriftens bundlinje.


Læs i øvrigt artiklerne om emnet, skrevet af vildt- og naturkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, i magasinet Jæger:

Hvad er godt landmandskab i 2019?

Godt landmandskab handlede tidligere stort set kun om evnen til at udnytte sin jord, producere effektivt og passe sine husdyr godt. Men nu stilles der også andre krav.
Læs hele artiklen som PDF-fil - klik her!

Det SKAL kunne betale sig

Får landmanden dækket sine omkostninger ved sit arbejde? Eller driver han ukritisk hele marken - som han altid har gjort? 
Læs hele artiklen i det gratis uddrag af Jæger - klik her!

Stor omkostning eller økonomisk fordel?

Dyre frøblandinger i små poser er nok det, de fleste forbinder med at købe ind til etablering af årets vildtstriber. Der kan være forskellige formå med at etablere en vildtstribe, og man skal altid overveje nøje, om den løsning, der vælges, passer til formålet. 
Læs hele artiklen som PDF-fil - klik her!

Tid er penge

Landbrugets maskiner er dyre, både i indkøb og drift, men deres kapacitet udnyttes ofte alt for dårligt, fordi alle markens urentable kiler og hjørner dyrkes, som man altid har gjort. 
Læs hele artiklen i det gratis uddrag af Jæger - klik her!

Har du ikke adgang til at læse hele magasinet online? Så skynd dig at blive medlem af Danmarks Jægerforbund. Der er mange fordele at hente. Bl.a. modtager vores medlemmer hver måned Jæger, direkte i postkassen, samt har mulighed for at læse magasinet online via medlemsnettet.

Bliv medlem - klik her!