Bestanden af mårhund er ude af kontrol

Den er næsten altædende, og den er en mester i at reproducere sig selv. Og så kan den udrydde en lang række af vores beskyttede og truede dyrearter, som ikke er vant til den nye fjende. Et konservativt estimat, foretaget af Danmarks Jægerforbund, tegner konturerne af en decideret katastrofe inden for ganske få år.

- Lige nu regner vi med, at mindst 10.000 mårhunde har sat 55.000 hvalpe ude i den danske natur. Da mårhundens formeringspotentiale er eksplosivt, må vi regne med en drastisk øget bestand i løbet af de kommende år. Hvis vi regner meget teoretisk på det og tager alle de forbehold, som naturen stiller, kan dette tal nå op i nærheden af 180.000 individer allerede på denne tid næste år, siger Karl Åge Dalbæk Andersen, projektleder i Danmarks Jægerforbunds reguleringsarbejde.

Heldigvis gør de frivillige jægeres indsats at denne udvikling kun er teoretisk. I 2017 anslog Miljøstyrelsen, at der var cirka 3.000 mårhunde i Danmark.

Skulle have været udryddet allerede i 2015

Mårhunden har været persona non grata i Danmark i årevis, og dog stortrives det tilpasningsdygtige rovdyr. Den oprindelige målsætning var, at Danmark skulle være fri for mårhund i løbet af 2015, men det var en ambition, der ikke blev indfriet. Så langt fra.

Dette, til trods for en stor indsats fra frivillige mårhundereguleringsjægere under Danmarks Jægerforbund. Selvom den fejlslagne udryddelse af det invasive rovdyr sikkert skyldes flere faktorer, så er det dog helt åbenlyst, at det, der skulle have været det grundlæggende forarbejde, stadig mangler.

- Vi har ventet på en forvaltningsplan fra Miljøstyrelsen i over halvandet år, men de bliver simpelthen ved med at udskyde. Vi synes selv, vi har været meget tålmodige og at vi har samarbejdet så godt, vi kunne. Men nu er vi ved at være nået dertil, hvor vi ikke vil tage ansvaret mere, siger Jens Venø Kjellerup, formand for jægerforbundets Markvildtudvalg.

Natkikkert, bait, rørfælder og gravsøgende hund

Ifølge Jens Venø Kjellerup er den manglende forvaltningsplan en katastrofe.

- Det er den frustrerende følelse af at kaste sig ud i en Mission Impossible, fordi der ikke forligger nogen som helst strategiske overvejelser på området. Det er det, forvaltningsplanen skal kunne. Jeg frygter, at årsagen til at Miljøstyrelsen og politikerne bliver ved med at udskyde er, at man ved, at en forsvarlig forvaltningsplan for området kommer til at koste penge.

I flere år har mårhundereguleringsjægerne fortsat den ulige kamp og under vanskelige præmisser, bl.a. fordi man indtil juni 2018 ikke havde mulighed for at regulere det nataktive dyr efter solnedgang og fordi man fortsat ikke har adgang til udstyr såsom natkikkerter og de rigtige fælder – alt sammen tiltag, som virker i andre lande. Senest har Fødevarestyrelsen også understreget, at det er forbudt at anvende trafikdræbt vildt som bait, selvom det er almindelig kendt, at dette er effektivt. Man har også fjernet kørepenge til reguleringsjægerne, som nu er begyndt at falde fra.

Ifølge Danmarks Jægerforbund skal en forvaltningsplan først og fremmest åbne op for brugen af natkikkert, vildt som bait, rørfælder og gravsøgende hund, hvis vi skal gøre os håb om at dæmme op for den truende eksplosion i antal mårhunde.

Ny kontrakt skal mobilisere alle jægere i DK

Efter at have frataget mårhundereguleringsjægerne deres kørepenge, har Miljøstyrelsen nu indgået en ny kontrakt med Danmarks Jægerforbund. I dag er problemet med mårhunden nemlig så stort, at der bliver brug for at mobilisere mange, mange flere jægere i kampen mod den.

Som opbakning til denne indsats har Danmarks Jægerforbund udviklet et kursus, som skal uddanne alle interesserede jægere – uanset om de er medlem af DJ eller ej – i jagt på mårhund. Desuden har man fået en halv million kroner til indkøb af udstyr såsom vildtkameraer, som skal kunne udlånes.

- Men vi har jo stadigvæk brug for den forvaltningsplan. Det er den, der skal udstikke rammerne og give os de beføjelser og muligheder, vi har brug for. Ellers kommer det ikke til at virke, uanset hvor mange jægere der kaster sig ind i kampen, understreger Jens Venø Kjellerup, som dog roser mårhundereguleringsjægernes arbejde så vidt:

- Den indsats de frivillige har leveret indtil nu, og på trods af den manglende forvaltningsplan, har været imponerede og er årsag til at situationen ikke er endnu værre.

En mester i at reproducere sig selv

Mårhunden er generalist og æder mange forskellige fødeemner. Småpattedyr, både smågnavere og spidsmus, udgør sammen med fugle, fisk, padder, bær og korn hovedparten af føden. Med sin gode evne til at reproducere sig selv er det lille rovdyr i stand til at etablere store bestande på kort tid. Eksempelvis tog det blot 15 år for mårhunden at kolonisere hele Polen – et af Europas største lande.

I Danmark er mårhunden etableret i Sønderjylland, Vestjylland og på Djursland, men risikerer at sprede sig ukontrolleret, med mindre der sættes massivt ind. Med alle effektive midler.