Naturmødet: Giver ”køkkenhavestriber biodiversitet?

Det spørgsmål stillede Danmarks Jægerforbund fredag den 25. maj på Naturmødet i Hirtshals i forbundets eget telt. Lige så vigtig var spørgsmålet om at få genetableret de livsvigtige fødekæder i landbrugslandet af hensyn til fugle og pattedyr. Blandt paneldeltagerne var der enighed om, at det er på høje tid, at man også koncentrerer sig om naturen i landbrugslandet.

Skrevet af: Morten Sinding-Jensen, Danmarks Jægerforbund, 26. maj 2018

Til at debattere dette spændende emne havde Jægerforbundet inviteret Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, Knud Flensted, DOF, Thyge Nygaard, DN. I debatten deltog også vores egen Jakob Bergmann Nielsen.

På spørgsmålet om de såkaldte ”køkkenhavestriber” giver biodiversitet, var alle i panelet enig om, at med naturens trange kår i landbrugslandet er et hvert tiltag, der kan bidrage til at øge naturindholdet og dermed biodiversiteten at foretrække frem for de nuværende monotone ”ørkner”, set med naturens og vildtet øjne.

Rasmus Ejrnæs slog til lyd for, at der skal tilvejebringes levesteder og skabes langt større variation i landbrugslandet. Her kan menneskeskabte striber af forskellig slags være et supplement til overdrev, enge, vandhuller, skove og andre områder, der genererer biodiversitet.

- Vi kommer ikke uden om en diskussion om ambitioner og prioriteringer. Vi kan ikke bare vælge og vrage og få det hele. Derfor vil jeg anbefale, at man målrettet på bedriftsniveau dyrker afgrøder, hvor det er mest rentabelt, og tager de arealer ud til natur, som ikke bidrager positivt til driften. Etablerer man striber af forskellig slags vil jeg anbefale, at man gør det op ad blivende strukturer og sikrer lys og luft ved jorden for at få størst mulig effekt, sagde Rasmus Ejrnæs blandt andet. 

Thyge Nygaard konstaterede, at DN ønsker at løfte naturen og sikre biodiversiteten over alt i Danmark, både i den mere vilde natur og i landbrugslandet. Det ønsker man både for at sikre de nødvendige levesteder og fødekæder til markens fugle og pattedyr, men også for at øge danskernes livskvalitet og mulighed for at få oplevelser i naturen.

- Vildtstriberne er ikke nok i sig selv, der skal mange flere tiltag i spil, f.eks. sprøjtefri randzoner, ligesom naturen har brug for udyrkede strukturer af hensyn til biodiversiteten. Jeg vil også pege på muligheden for at samfundet stiller højere krav til landbrugets naturindsats som forudsætning for at oppebære landbrugsstøtten, sagde Thyge Nygaard blandt andet. 

Knud Flensted var helt på linje med de to foregående og slog fast, at enhver forbedring eller ny variation er gavnlig for naturen i landbrugslandet. Han pegede på, at der både bør udtages landbrugsjord via en jordfordelingsordning, så der kan etableres permanent natur, hvor det giver mening og sættes markant ind på at skabe mere vild natur i landbrugslandet. Med andre ord et både og.

- Markerne bliver større og større og markvejene færre og færre. Det er en meget uheldig tendens, for markvejene genererer meget biodiversitet. Jeg vil ikke være bange for at sige, at landbrugsstøtten skal være betinget af, at der på hver ejendom udtages op til 10 % til natur, som kan omfatte f.eks. jorddiger, hegn, skel, markveje, moser og lign.

Jakob Bergmann Nielsen advokerede for markvildtstriber som bufferzone i forhold til det dyrkede areal, der optager en større og større del af landbrugslandet. Det gavner alle arter i landbrugslandet, som f.eks. hare, agerhøne, lærke, vibe og insekter.

- Et af kritikpunkterne imod markvildtstriberne er, at de omlægges hvert år. Derfor anbefaler vi i Jægerforbundet, at man kun omlægger dele af en markvildtstribe, så der bibeholdes en hvis mængde biodiversitet i striberne, sagde Jakob Bergmann Nielsen.

- Vi ved godt, at markvildtstriberne ikke redder den danske biodiversitet, men det er en god indgang til dialog med lodsejerne, så vi kan rådgive i større skala om, hvad der kan sikre større naturindhold og genetablering af de livsvigtige fødekæder i landbrugslandet, sluttede Jakob Bergmann debatten af med at sige.