Dødens bjerge
I disse dage skulle den newzealandske regering have været i gang med noget, der kunne minde om en udryddelseskampagne af Himalaya tahr i landets sydlige alper.
Nedskydningen, der primært effektueres ved brug af helikopter, foretages af Department of Conservation (DOC), der er en pendant til Naturstyrelsen herhjemme.
I nogle bjergområder – bl.a. omkring New Zealands højeste bjerg, Mount Cook, ønsker miljøministeren arten helt udryddet, mens hun i andre områder vil tillade mindre bestande.
Hårdhændet naturforvaltning
- Ifølge planen skal myndighederne inden midten af næste år bortskyde mellem 25.000 og 30.000 tahr under kampagnen, fortæller den newzealandske jagtguide Marcel Powell.
- Som jæger og naturelsker har jeg selvfølgelig forståelse for, at DOC med mellemrum må reducere i bestanden, da den ingen naturlige fjender har, men jeg synes, det er problematisk, at man vil skyde så mange dyr, på så usikkert et bestandsestimat som der er tale om, fortsætter han.
Vildtforvaltningen på statslige naturarealer i New Zealand har gennem tiden være drastisk, og er det stadig. Som du vil kunne læse i oktoberudgaven af Jæger, strøer myndighederne eks. med rund hånd giften 1080 i naturen. At myndighederne går så hårdhændet til værks i naturforvaltningen, som de gør, skal findes i det faktum, at der inden europæerne kom til landet, ikke fandtes landlevende pattedyr i New Zealand, ikke udover flagermus.
En jagtlig ressource
Som en ekstra ressource til glæde for bosætterne, importerede og udsatte man i slutningen af det 19-århundrede og starten de 20.ende en del vildtarter. Disse blev hentet fra store dele af verden, således findes der i dag stærke bestande af bl.a. kronvildt, dåvildt, sikavildt, gemser og altså tahr i New Zealand.
Tahren blev udsat første gang i 1904. Dyrene var en gave fra The Duke of Bedford og der var tale om i alt seks dyr, tre af hvert køn. Gaven blev givet med henblik på at etablere en fremtidig jagtressource – hvilket viste sig at blive en stor succes.
New Zealand er meget frodigt, der findes ingen rovdyr, og klimaet er perfekt for de fleste af de udsatte arter. Dette har gennem årene resulteret i nærmest ukontrolleret tilvækst i bestandene. Således også tahren, som ifølge de newzealandske myndigheder har haft en bestandseksplosion de seneste år, hvilket er grunden til den planlagte nedskydning.
Hvad nu hvis?
Tahren bliver af myndighederne beskyldt for bl.a. at være årsag til erosion, pga. af de ”unaturlige” veksler arten laver på de åbne bjergtoppe, ligesom de selvfølgelig fouragere på oprindelige plantearter, og nogle steder ret hårdt.
Ifølge New Zealand Tahr Foundation (NZTF) – der er en sammenslutning af jægere, som ud fra et jagtligt synspunkt kæmper tahrens sag, er der ingen beviser for, at tahren har udryddet oprindelige plantearter. Alligevel har den newzealandske miljøminister Eugenie Sage undsagt mere end 100 års jagtlig kulturarv og beordret det store antal tahr nedskudt i den oprindelige naturs tjeneste.
At der skal bortskydes mellem 25.000 og 30.000 dyr, er blevet besluttet på baggrund af et estimat af bestanden – der ifølge NZTF – er foretaget af myndighederne selv.
Skønnet siger, at der i dag findes mellem 17.000 og 53.000 tahr, hvorfor myndighederne har lagt sig i midten på tallet 35.000 totalt.
NZTF understreger, at der er tale om et skøn med en stor fejlmargin. Og hvad nu hvis, bestandsniveauet ligger i den lave ende af estimatet og der blot er 25.000 tahr fra begyndelsen? Spørger sammenslutningen retorisk.
NZTF har akkurat som Marcel Powell forståelse for, at arten kan forvaltes gennem afskydning. De påpeger, at jagttrykket på arten gennem de senere år har været stigende, hvorfor foreningen også mener, at myndighederne bør gå mindre drastisk til værks end som planlagt.
Målet med NZTF’s kampagne er, at trække ministeren til forhandlingsbordet, således at interessegrupper som bl.a. sammenslutningen af professionelle jagtguide i New Zealand og fritidsjægere kan blive hørt i spørgsmålet.
Paradis for unge jægere
Newzealandske myndigheder har gennem tiden brugt mange ressourcer og ofte ”beskidte tricks” for at holde landets forskellige vildtbestande på et acceptabelt niveau.
De gunstige forhold for vildtet i New Zealand har, således bevirket en meget liberal jagtlovgivning, der tillader både lokale og udlændinge, at gå på jagt på de fleste af statens arealer stort set uden omkostninger.
- Jeg har altid benyttet mig af den frie jagt hernede, siger Powell, der gennem et ophold hos en dansk PH i Sydafrika og en længere jagtrejse til Skandinavien har gode relationer til mange danske jægere.
- Jeg ved, at rigtigt mange unge danskere besøger New Zealand på et turist-arbejdsvisa eller som rygsækrejsende med det primære formål at opleve den frie jagt hernede. Og jeg synes stadig, de skal have mulighed for at opleve jagten på tahr. Det er derfor tid til at kæmpe for artens eksistensrettighed i New Zealand, også selv om man ikke lige kommer herfra, fortsætter han.
Hvad med økonomien
- Ud over at jeg ønsker fortsatte gode jagtmuligheder for unge udlændinge, kæmper jeg selvfølgelig også som jagtguide for min egen overlevelse. Med denne nedskydningskampagne tager de en del af mit levebrød fra både mig og hundredvis af mine kollegaer, konstaterer han og understreger, at denne ene art er så interessant for tilrejsende jægere, at man med bortskydningen fjerner et kæmpe indkomstgrundlaget for jagtturisme.
- Tahren, som lever på de allerhøjeste tinder, er et fantastisk dyr blot at studere. Jeg haft mange udenlandske bjergjægere med i alperne på jagt efter specifikt denne art, hvilket har generet stor omsætning til glæde for lokale newzealændere i ”udkantslandet”, butikker, hoteller, piloter og mange andre, understreger Powell.
- Men går det som ministeren ønsker, kan det ende i det rene ”tahrmagedon”, slutter han.
Nedskydning sat i bero
Efter pres fra lokale og udenlandske jægere samt en stor indsats fra den newzealandske organisation for jagtguider og New Zealand Tahr Foundation er afskydningen – der skulle være begyndt for over en uge siden – blev nedskydningen sat i bero.
Efter konstruktive møder mellem ministeren lykkedes det øjensynligt 2. oktober jagtlobbyens folk, at få nedbragt det antal ministeren vil nedskyde betragteligt. Således forlyder det, at der i 2018 skal nedskydes 6.000 tahr, mens man næste år vil skyde yderligere 4.000, hvis det er påkrævet.
Afskydningen foretages endvidere, således at et overvejende antal af dyrene, bliver skudt i svært fremkommelige bjergområder, som fritidsjægere har svært ved at nå, ligesom myndighederne påtænker IKKE at nedskyde tahrbukke, da disse har stor økonomisk værdi outfittere og andre aktører i jagtbranchen.
- Selvom vi ikke er helt på plads, og gerne ser aftalen fældet ned på papir, viser udfaldet af denne sag, at når jagtorganisationer og interessegrupper samles om en sag, kan det godt lykkes, konstaterer NZTF.
Udvikling kan bl.a. følges på NZTF’s facebookside: https://www.facebook.com/nztahrfoundation/
