DJ arbejder aktivt for bedre vilkår for landbruget

Danmarks Jægerforbund har i årevis arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for landbruget, så erhvervet kan genskabe og etablere mere natur i landbrugslandet. I de senere år er det lykkedes Danmarks Jægerforbund at bidrage til regelforenkling og forbedrede muligheder for at lave vildtpleje på landbrugsarealer.

Skrevet af: Redaktionen, 19. november 2018
Foto af: Niels Søndergaard

Vel næppe noget erhverv er så spundet ind i rigide regler som landbruget. Konsekvenserne ved at bryde reglerne er ligeledes ganske betydelige for den enkelte landmand.

Den kombination har desværre, men også forståeligt ført til, at mange landmænds fokus har været på, at holde sig på den sikre side af reglerne i frygt for at blive trukket i støtten.

Den angst har været ødelæggende for naturen i landbrugslandet, som i dag er under et helt urimeligt pres. Derfor har Danmarks Jægerforbund igennem mange år brugt anseelige ressourcer på at påvirke myndighederne til at gøre reglerne ’klogere’ og mere fleksible, så den enkelte landmand kan gøre noget for naturen uden at frygte straf for at gøre noget godt.

Landbruget har mulighederne

Hovedbestyrelsesmedlem og formand for markvildtudvalget i Danmarks Jægerforbund Jens Venø Kjellerup siger:

- I de senere år er det lykkedes Danmarks Jægerforbund at bidrage til regelforenkling og forbedrede muligheder for at lave vildtpleje på landbrugsarealer. Senest har vi fået indført muligheden for at lave 2-årig rotation i blomster og bestøver brakken. Læs mere her.

- I Danmarks Jægerforbund mener vi, at landbruget med de nuværende tilskudsordninger og regler er i stand til både at genetablere de robuste fødekæder, som skaber livsgrundlaget for vores markvildt og samtidigt drive en effektiv produktion af fødevarer. Yderligere forenkling og kvalificering af tilskudsordninger er dog en indsats, som Jægerforbundet prioriterer og løbende vil arbejde for, siger Jens Venø Kjellerup og tilføjer:

- Jægerforbundet tager udgangspunkt i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fra 2013, idet vi mener, at der her gives mange anvisninger på, hvorledes effektiv produktion og hensyn til natur og biodiversitet kan gå hånd i hånd. Nu mangler vi blot, at landbrugserhvervet som helhed, herunder ikke mindst dets rådgivere, i højere grad benytter sig af mulighederne til gavn for naturen.

Ulogiske regler

Landbruget i Danmark er underlagt en lang række krav, som kan virke besværlige og ulogiske for den enkelte landmand. For eksempel findes der i grundbetalingsordningen en masse forskellige datoer og betingelser, som skal overholdes af landmanden for at opnå grundbetaling. Det kunne som eksempel være kravet om at brakken skal slås én gang årligt i perioden 1. august til 15. september – et krav som mange både landmænd og jægere fandt fuldstændigt tåbeligt, da man jo fjernede god dækning og føderessource fra vildtet på et tidspunkt, hvor alt andet også forsvandt.

Fra 2018 blev det heldigvis muligt at vælge, at udføre den årlige slåning i april måned i stedet. Dermed fik landbruget endnu en meningsfyldt mulighed for at opfylde støttebetingelserne på baggrund af en konstruktiv indsats fra Jægerforbundet.

Bestøverbrak er nu en mulighed

I 2018 kom den nye bestøverbrak som en mulighed for de danske landmænd. Danmarks Jægerforbund mente ikke, det var nødvendigt at omlægge hele sine blomster- og bestøverbrakmarker hvert år. Derfor indgav vi høringssvar til bekendtgørelse om grundbetalingsordningen 2018, hvor Danmarks Jægerforbund argumenterede for, at det skal være muligt at omlægge blomster og bestøver brak i 2-årig rotation. Landbrugsstyrelsen var lydhøre, og i skrivende stund er bekendtgørelse om grundbetalingsordningen 2019 i høring.

Hvis bekendtgørelsen vedtages, som den er foreslået, har landbruget, med hjælp fra Danmarks Jægerforbund, fået endnu bedre muligheder i blomster- og bestøverbrakordningen samt en halvering af de årlige omkostninger til etablering af blomster og bestøverbrak.

DJ arbejder for yderligere regelforenkling

Regelforenkling er et vigtigt punkt på landbrugets og Miljø- og Fødevareministeriets dagsorden. Derfor forsøger Danmarks Jægerforbund også at få skabt mere enkle regler for vildt- og bivenlige tiltag på arealer med grundbetaling. Det er for eksempel ikke tilladt at etablere barjordsstriber i midtmark – kun i forbindelse med skel. Men det giver jo ikke mening, når man gerne må etablere insektvolde, vildtstriber og slåede spor midt i marken.

Danmarks Jægerforbund har derfor i sit høringssvar til ’bekendtgørelse om grundbetalingsordningen 2019’ foreslået, at landbruget får bedre muligheder for at etablere vildt- og bivenligetiltag i midtmark, sådan at også barjordsstriber kan indgå i en kombination af tiltag, der kan skabe komplette levesteder i midtmarken.