Svar til Egon Bennetsen

Danmarks Jægerforbunds hjortevildtkonsulent Mads Flinterup har på mail modtaget 13 spørgsmål fra vildtbiolog Egon Bennetsen i forlængelse af den offentlige høring om fremtidens kronvildtforvaltning på Christiansborg i sidste uge.

Mads Flinterup svarer her på de faglige dele af spørgsmålene, og derudover er der tilknyttet bemærkninger, som udtrykker Danmarks Jægerforbunds holdning på de politiske elementer.

Da der går flere års arbejde forud for indstillingen til ministeren, ønsker Danmarks Jægerforbund ikke at begynde en faglig debat helt forfra. Indstillingen er givet til ministeren, der har været høring, og nu afventer vi hans afgørelse.

Danmarks Jægerforbund er tilfreds med, at vi nu får en forvaltningsmodel på plads, så vi kan komme i gang med at gøre vores erfaringer. Vi gør os ingen illusioner om, at vi rammer den perfekte model i første hug – dertil er hjorteforvaltningen for kompleks og ønskerne for forskellige. Men nu går vi i gang. Vi indsamler viden, og vi evaluerer allerede første gang om to år.

Ad 1) Er man i Jægerforbundet ikke bekendt med, at denne succesrige forvaltningsmodel eksisterer?

Mads Flinterup: Ud fra en faglig vurdering betragter jeg ikke nogen nuværende forvaltningsmodel som en succes. Jeg er dog helt klart opmærksom på, at der er steder, hvor VFRs målsætning om bestandssammensætning er opfyldt. Den konklusion blev faktisk allerede nået tilbage på møde i det daværende hjortevildtudvalg den 3. marts 2009. I et efterfølgende internt notat til Jægerforbundets hovedbestyrelse blev det indstillet, at 1) Jægerforbundet fortsat skulle acceptere VFR’s målsætninger som sine egne og 2) det var Hjortevildtudvalgets opfattelse, at VFRs målsætninger var realistiske, da de efter udvalgets opfattelse var indfriet i Oksbøl Krondyrreservat, Thy og Lindenborg.

Dette er siden via Bæredygtig Kronvildtjagt dokumenteret for Oksbøl Krondyr reservat. Der mangler dokumentation for, at målsætningerne er opfyldt for Thy og Lindenborg.

Ad 2) Hvis svaret i spm. 1 er jo, hvorfor forsøger I så ikke at fremme denne model, men ligefrem med et af de først fremførte forslag prøvede at eliminere den, med krav om at hele landet skulle underlægges DNH`s forslag med 6 ugers brunstjagt og arealkrav?

Mads Flinterup: Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, har Jægerforbundets opfattelse længe været, at i hvert fald tre forskellige lokaliteter har været i stand til at have en forvaltning, som indfrier målsætningen for bestandssammensætning.

Da det i 2014 stod klart, at den hidtidige forvaltning på regional og national skala ikke førte til målopfyldelse, indledte DJ naturligvis igen et analysearbejde.

På før omtalte møde i DJ’s hjortevildtudvalg den 3. marts 2009 identificerede udvalget følgende trusler mod målopfyldelsen:

• der er en områdevis meget skæv kønsmæssig afskydning. (Generelt set er det få, store lodsejere, der i udstrakt grad kompenserer for mange små lodsejere)
• der skydes for mange hjorte, som ikke har nået den ønskede alder
• der skydes for få kalve
• der er for mange eksempler på etiske og juridiske overtrædelser.

Min faglige vurdering er, at det stadig forholder sig således, at de ovenfor nævnte punkter stadig udgør en trussel mod at indfri målsætningerne for en bæredygtig forvaltning af kronvildtet.

Da jeg overfor Jægerforbundets hovedbestyrelse på møde den 23. september 2014 i Hedensted blev bedt om at fremlægge en analyse, der skulle danne grundlaget for en fremtidig forvaltning af kronvildt, så jeg naturligvis nærmere på de tre forvaltningsregimer, som havde haft succes med at indfri VFR’s målsætninger for bestandssammensætning.

En Oksbøl-model lader sig hurtigt forkaste, idet der var tale om et stort sammenhængende område på mere end 10.000 ha. Et område med reelt kun to lodsejere: Forsvaret og Naturstyrelsen.  I øvrigt er samarbejdet som bekendt ophørt, med en ret entydig bestandseksplosion til følge. En bæredygtig forvaltningsmodel skal i min optik være så robust, at et ophør af samarbejde mellem to parter ikke får hele modellen til at falde på gulvet.  

En Lindenborg-model er næppe heller muligt at overføre 1:1 på større skala, da Lindenborgmodellen fordrer stram styring og heller ikke har evnet til fulde at håndtere skadesproblemstillingerne – hverken på skov eller naboens markarealer.

Tilbage står den Thy-model, som du er fortaler for. Når du nu spørger, hvorfor jeg IKKE anbefaler en Thy-model, så baserer det sig på tre forhold:

A) forholdene i Thy er unikke og findes INTET sted i DK sammenligneligt
B) modellen giver åbenlyst en massiv tilvækst i bestanden
C) den giver IKKE flest mulige jægere muligheden for at jage kronhjort.

Med hensyn til A) så er vi nødt til at definere Thy-modellen. Thy-modellen giver jagttid på alt kronvildt fra 1. nov. til 31. jan. Thy defineres her som det geografiske område, som dækker Thisted og Jammerbugt Kommuner. Her ejer Naturstyrelsen 18 % af det samlede landareal. Hvor stor en del af kronvildtets homerange, det er i perioden 1. nov. til 31. jan, aner jeg ikke. Men min tolkning er LANGT størstedelen. Med andre ord – dyrene bliver på statens arealer. Der er derfor én grundejer, som suverænt er ansvarlige for succesen. Se bilag 1 – Thy-modellen.

Med hensyn til B) af bilag 2 fremgår bestandsudviklingen i talt kronvildt i de tælleområder, den regionale hjortevildtgruppe opererer med i Thy. En samlet bestandsfremgang fra 2015 til 2016 i Thisted og Jammerbugt kommune på 17 %, når udbytte samtidigt er gået frem med 18 % fra sæsonen 2014/15 til 2015/16, kalder jeg ikke en succes – nok snarere en katastrofe – når jeg matcher dem med VFR og nu efter folketingshøringen også miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens målsætninger. At den ikke giver flest mulige jægere muligheden for jagt på hjorte, argumenterede jeg for på Christiansborg.

Danmarks Jægerforbund: Den model, der er valgt som udgangspunktet i VFR, skal opfylde flere hensyn. Dels giver jagttiden i brunsten i højre grad mulighed for selektionsjagt, hvilket giver flest mulige jægere mulighed for at nedlægge hjort, og så er det med til at skabe fokus på hundyrjagten i perioden fra 16. oktober til 31. januar.

Ad 3) Er Jægerforbundet enig I, at blot et enkelt medlem af en hjortevildtgruppe kan kræve DNH`s model indført, og derved fuldstændig ødelægge f.eks. den nordjyske model?

Danmarks Jægerforbund:  Ja, det er vi bevidste om, og vores ønske var også, at det skulle indføres i aftaleteksten, at hvis der fra én part i en regional gruppe udførtes bevist obstruktion, skulle der kunne gribes ind. Dette forhold blev ikke taget med i teksten, men fra Danmarks Jægerforbunds side er der fokus på dette forhold, og opstår der konflikter, hvor en part obstruerer processen, vil det blive rejst i Vildtforvaltningsrådet.

 Ad 4) Er Jægerforbundet enig i, at det eneste der overlades til de enkelte hjortevildtgrupper, er placeringen af de 6 ugers jagttid?

Danmarks Jægerforbund: Nej. Jægerforbundet bakker op om, at en enstemmig regional hjortevildtgruppe kan reducere jagtiden på kalv, hind og spidshjort. Jægerforbundet har netop sikret størst mulige frihed til regional tilpasning indenfor den nationale ramme. Samt at der kan gennemføres forsøg. Et punkt, som DJ har forhandlet ind. Én region er begyndt at drøfte dette, og DJ er bekendt med, at nogle går i tanker om en drøftelse af mulighederne.

Ad 5) Mener Jægerforbundet, at et område hvor hjortebestanden er i balance, såvel med hensyn til alder som antal, fortsat vil være det, hvis man halverer jagttiden og indfører en arealkvote på 1 hjort/100 ha. (Nordenfjords)?

Danmarks Jægerforbund:  Jægerforbundet har taget forbehold for indførelse af arealkrav i nogen form.

Ad 6) DNH`s plan (Og Peter Sundes opbakning hertil) hviler på den helt afgørende forudsætning, at der er samme afskydningsprofil af 4+ hjorte i september som i nov. – jan. (Eks.: Den procentdel af de eksisterende 5 – årige, der skydes, er den samme hvad enten jagten foregår i september eller i november – altså henholdsvis i/uden for brunsten?

Er Jægerforbundet enig i den betragtning?

Mads Flinterup: Jeg gjorde ret tydeligt klart, at INGEN juridisk ændring vil sikre målopfyldelse alene. Målopfyldelse afhænger primært af adfærdsændring fra alle aktører.

Danmarks Jægerforbund:  Der vil forventeligt blive nedlagt færre hjorte, hvis de 6 uger placeres senere på året, hvor hjortene i højere grad trækker ind i skoven. Dette vil også give færre jægere mulighed for at nedlægge en hjort. Derfor vil det også kræve, at der samarbejdes mellem alle interessenter. 

Ad 7) Under mødet viste Mads Flinterup et cirkeldiagram, der viste fordelingen på hjort, hind og kalv i Thisted – og to andre kommuner. Han postulerede derudfra, at køns- og aldersfordelingen ikke afveg markant i Thisted kommune fra andre steder.

Mener Jægerforbundet at det nævnte cirkeldiagram – eller andre data – viser at aldersfordelingen af hjorte i Thisted kommune ikke afviger fra øvrige områder syd for Limfjorden? Hvis det er tilfældet, anmodes Jægerforbundet om at fremlægge de pågældende data.

Mads Flinterup: Nævnte slide fremgår af bilag 3 og viser jægernes detailindberetning fra jagtsæsonen 2015/16. Jeg føler mig ret overbevist om, at jeg pointerede, at figuren IKKE sagde noget om aldersfordelingen blandt hjorte.

Bilag 4, som blev brugt på Jægerforbundets dialogmøde i Nibe den 9. juni, viser forholdene for det detailindberettede udbytte i Thisted kommune alene.

Ad 8) Fra tilhængerne af brunstjagt – herunder Flinterup/Jægerforbundet, hører man gang på gang påstanden om, at vores succes her Nordenfjords skyldes forekomsten af de store statsplantager.

Det hjælper da, men: I Nordthy med 5000 ha plantager, heraf statslige på ca. 4400 ha blev der i 2015/16 ud af kvoter på 14 hjorte i 7 konsortier, kun nedlagt 7 hjorte. Og det på trods af, at man i hvert konsortium har op til 150 enkeltmandsjagter og ca. 5 drivjagter. Når man betaler over 300.000 kr. årligt i jagtleje, er der ingen tvivl om, at man gør alt, hvad man kan for at skyde dyrene. Og det i et område hvor disse videoer er optaget:

https://www.youtube-nocookie.com/user/EgonBennetsen/videos?rel=0

Mon der havde været noget større besvær med at opfylde kvoten med jagt i brunsten?

Det viser bare den indlysende sandhed, at de brølende, aktive hjorte efter 7 mdr. fredning er langt, langt lettere at skyde, end hvis de samme hjorte skulle skydes i nov. – jan. Her har der allerede været jaget i oktober i skovene, og det er netop de hjorte der i sept. er mest aktive, der nu er de mest forsigtige. Der findes adskillige statslige plantagekomplekser syd for Limfjorden: Klosterheden, Ulfborg, Nørlund – Gludsted, Feldborg. Der er der næppe den procentdel voksne hjorte som i Nordthy. Det er da yderligere en indikation af, at det er brunstjagt/ikke brunstjagt, der gør forskellen.

Set i lyset af ovenstående betragtninger, fastholder Flinterup da, at det er statsplantagerne og ikke jagttidens placering, der gør den afgørende forskel?

Mads Flinterup: Jeg vil henvise til min besvarelse af spørgsmål 2, 6 og 7. Yderligere vil jeg til enhver tid foretrækker en forvaltningsmodel, som sikrer værktøjer til at sikre målopfyldelse ved bevidste målrettede handlinger.

Danmarks Jægerforbund:  Det kan da næppe være Jægerforbundets opgave at gøre det vanskelligt at opfylde forvaltningsmål for en pågældende vildtart!

Ad 9) Under høringen ironiserede Flinterup over, at jeg havde siddet 1500 timer på anstand, før jeg skød en stor hjort. Jeg tror sagtens hjortejægere kan leve med, at chancerne for at skyde en stor hjort er meget små. De ønsker imidlertid at den minimale mulighed skal være til stede over så lang en periode som muligt.

Fremfor udelukkende at fokusere på at skaffe nogle hundrede jægere en letkøbt mulighed for at skyde en brunsthjort i løbet af seks uger, burde Jægerforbundet vel i højere grad arbejde for at tusindvis af jægere kunne holde liv i drømmen om at skyde en hjort over en dobbelt så lang periode?

Mads Flinterup: Jeg anbefaler ganske klart, at vildtforvaltning drives af beslutninger by design ikke by accident. Jeg kender intet land, der har en defineret kvalitativ målsætning for sin kronvildtforvaltning, som ikke gør brug af selektiv brunstjagt. Dertil kommer, at der er flere hegnede bestande og få frit levende bestande, der i Danmark sikrer målopfyldelse med brunstjagt jfr. svar til 1).

Jeg bad på Christiansborg om muligheden til at søge lykken via målrettet forvaltning og selektiv afskydning i stedet for at søge at finde lykken via en lottokupon.

Hvad Jægerforbundet mener, er rigtigt og forkert i den sag, er en politisk stillingtagen.

Ad 10) At man fra starten har satset alt på at fastholde en brunstjagt for de få, står klart når man læser det spørgsmål, som på Jægerforbundets foranledning blev stillet til DCE.

Det starter sådan: ”Med udgangspunkt i DNH`s forslag……………”

DCE er altså kun blevet spurgt om, hvad der skal til, hvis man vil beholde brunstjagten. Og så er det DCE kommer frem til, at der kun er plads til 6 ugers hjortejagt og arealkrav. Og hvis arealkravet bortfalder, svinges krabasken, og man når frem til 3 uger. Hvorfor har Jægerforbundet ikke bedt om alternative forslag, eksempelvis mit, hvor bøtten vendes, og man tager udgangspunkt i jagt uden for brunsttiden?

Danmarks Jægerforbund:  Jægerforbundet bakker op om indstillingen med undtagelse af arealkravet.

Jægerforbundet fastholder de 6 uger og accepterer, at det kan tage længere tid at opnå målet for ældre hjorte, men her vil vi naturligvis få mere viden via dataindsamling og dermed et stærkere grundlag for at kunne tilpasse jagttiden fremadrettet, hvilket vil ske første gang 2 år efter opstart. 

Ad 11) Hvilket datagrundlag har DJ/DNH at bruge som reference, når DNH-modellen skal evalueres efter 2– 4 år? 

Danmarks Jægerforbund:  Danmarks Jægerforbund har ikke noget datagrundlag, men VFR har anbefalet, at man via vildtudbyttestatistikken skal oplyse bl.a. køn på det kronvildt, der nedlægges, samt at der skal etableres en frivillig indsamling af kæber i stil med vingeundersøgelsen (kæber fra hjorte ældre end spidshjort).

Vi er allerede gået i gang med indsamlingen af kæber fra jagtsæsonen 16/17 Læs her, hvordan du kan bidrage med mere viden ved at indsende din kæbe til Danmarks Jægerforbund.

 Ad) 12 Jægerforbundet har langt om længe trukket sig fra arealkravet. Man har dog siddet med ved det forberedende arbejde i DNH.

Hvad er baggrunden for at arealgrænsen på 1 hjort pr 100 ha er fastsat til netop 100 ha og ikkef.eks. 50 eller 200 ha.? idet jeg tillader mig at antage, at tallet 100 ikke blot er grebet i den blå luft, men fastlagt på grund af statistisk materiale og kvalificerede betragtninger? 

Danmarks Jægerforbund:  Det har altid været Danmarks Jægerforbunds holdning, at der ikke skal være yderligere arealkrav, hvilket blev besluttet af hovedbestyrelsen den 2. september 2015.

Arealkravet var et stort ønske fra de øvrige i DNH, og da det den 2. december 2015 stod klart, hvilket forslag der ville blive fremsat for VFR med bl.a. arealkrav, sagde Danmarks Jægerforbund stop og henviste til, at vi ville drøfte modellen med medlemmerne.

Derfor blev dette drøftet på Jægerrådenes årsmøder samt kredsmøder, hvor den samlede konklusion var, at arealkravet grundlæggende ikke ønskes ændret i forhold til de nuværende regler. Arealkravet kunne dog accepteres af et flertal af de medlemmer, som har deltaget på årsmøderne som et værktøj for det store hjortevildt.

Dette er baggrunden for, at Danmarks Jægerforbund i indstillingen ikke kan gå ind for arealkravet. 

Baggrunden for grænsen på de 100 hektar skal findes i de jagtetiske regler for krondyrjagt der siger, at man ikke bør nedlægge mere en 1 krondyr pr. 25 hektar kombineret med, at en forvaltningsmæssig god afskydning bør være 25 % hjorte, 25 % hinder og 50 % kalve.  

Her skal det gentages, at Danmarks Jægerforbund ikke bakker op om arealkravet, men skulle ministeren vælge at indføre et arealkrav, ser DJ de 100 hektar som en variabel størrelse.

Ad 13) Så vidt jeg husker, blev der ved den sidste jagttidsrevision meldt ud, at forliget var 4 – årigt og dermed skulle gælde til og med jagtåret 2017/18. Det må antages, at en lang række jægere har indgået jagtlejeaftaler på grundlag heraf. Vildtforvaltningsrådet ønsker imidlertid, at DNH forslaget skal træde i kraft med virkning fra og med 2017/18. Altså et år tidligere.

Hvad mener Jægerforbundet om, at man således indskrænker jagtmulighederne voldsomt i 2017/18 i forhold til hvad man tidligere har meldt ud, og som mange jagtlejekontrakter er indgået på baggrund af?

Danmarks Jægerforbund:  Det skal bemærkes, at den National Hjortevildtgruppe og Vildtforvaltningsrådet begge har sigtet efter en løsning med ikrafttræden 2018. Kun landbrugets repræsentanter, og siden sidste uge ministeren, har ønsket en ikrafttræden fra 2017. Det må betyde 1) landbruget har fuld tillid til effekt af løsningen og 2) ministeren ser et akut behov for forandring. Begge dele bliver ellers flittigt udfordret i debatten.