GPS-mærket ræv bryder alle grænser!

Nyt fra den praksisnære forskning ved Danmarks Jægerforbund: I sjældne tilfælde kan ræve vandre langt, men det overraskede os alligevel at en ræv med GPS-halsbånd i juledagene pludselig forlod sit hjemområde ved Kalø (Syddjurs Kommune) for, på få dage, at vandrede til Hadsund ved Mariager Fjord. På vejen krydser den, ved nattetide, uden videre Randers Fjord - en vinterlig svømmetur på mindst 125 meter i strømfuldt ”farvand”. Hør den lille historie fra den praksisnære forskning som Danmarks Jægerforbund udfører og, som allerede nu, giver ny værdifuld viden med kontant betydning for praktisk vildtforvaltning. 

Kort efter midnat den 25 november viste overvågningskameraet ved kassefælden på Nordmarken på Kalø Gods, at der var gevinst igen. En flot hanræv sad i fælden og blev udstyret med halsbånd nr. 5 og sluppet fri igen kort efter ”operationen”.  Med et GPS-halsbånd der vejer 240 gram kan vi følge ræven online. Et detaljeret bevægelsesmønster med positioner hvert 5 minut er muligt, men koster meget batteri og anvendes kun i kortere perioder. Som standard anvendes en position i timen. Over mobilnettet kan GPS-tidsprotokollen reprogrammeres og der kan gives ordre til at halsbåndet skal falde af, når batterierne er ved at være opbrugte.

Det tager kun kort tid at forsyne en ræv med halsbånd, så vi anvender ikke bedøvelse. Ræven holdes med en halstang og forhindres i at bide ved en såkaldt næseklemme hvorefter GPS-halsbåndet uden risiko kan monteres.    

For ræven er håndteringen naturligvis stressende, men ræv nr. 5 løb, efter frigivelse, kun få hundrede meter til den fandt skjul i en kratbevokset gravhøj, hvor den opholdt sig indtil solnedgang.  Herefter, og den følgende måned, bevægede ræven sig i et afgrænset kystnært område ved Føllebund (syd for Rønde by) og den nordlige del af Hestehaven Skov. Den var overraskende stationær med enkelte besøg i Røndes parcelhuskvarterer.

Lige op til jul forandrede ræven imidlertid adfærd og vandrede nordpå med hastigheder på op til 7-8 km/t, helt til Mariager Fjord – en vandring på over 50 km i fugleflugtslinje og 95 km målt mellem GPS-positionerne. Ræven tøvede en dags tid ved Randers Fjord, men krydsede alligevel fjorden mellem kl. 3 og 4. om natten. For at krydse fjorden har den svømmet mindst 125 meter på tværs af strømmen, men fortsatte umiddelbart herefter mod nord. Hele turen til Mariager varer 4 døgn, hvor de største afstande blev tilbagelagt om natten.

Gennem øremærkning af unge rævehvalpe er det kendt at nogle få individer, år senere, er genfundet over 100 km fra fødestedet, men at de i løbet af så få dage søger så langt væk ”hjemmefra” efter en lang periode som meget stedfaste, var overraskende. I forhold til tidligere viden var det tilmed ganske usandsynligt, at en ræv skulle være i stand til at krydse en barriere så stor som Randers Fjord midt på vinteren (uden isdække).

Der er nok kun en forklaring på rævens adfærd og det er, at rolletiden nærmer sig. Trods det kan det undre, at vores mærkede ræv ikke finder interessante områder eller partnere et sted på den lange vej til Mariager Fjord.

Forløbet bidrager med ny viden som umiddelbart har praktiske konsekvenser for mange års anlæg af rævefrie fugleyngleøer i nyetablerede søer. Kan ræven krydse Randers Fjord bør praksis nok revurderes.

Rævens voldsomme spredningspotentiale bør også give anledning til overvejelser i forbindelse med regulering og spredning af sygdomme og parasitter.

Vi ønsker at lære mest muligt af de GPS-mærkede ræve og håber, at jægere i områderne hvor de mærkede ræve færdes (Hadsund, Ramten, Stenvad, Løvenholm og Fjeld skov) vil være forsigtige under jagt. På en drivjagt kan det være vanskeligt at se halsbåndet som til dels skjules af den tykke vinterpels. Ved anstand med riffel burde det imidlertid være nemmere at se halsbåndet.

 

Vil du vide mere så kontakt forskningschef Carsten Riis Olesen cro@jaegerne.dk

Skrevet af: Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund, 17. januar 2016
Foto af: Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbunds Prædationsprojekt

I Danmarks Jægerforbund indledte vi i 2012 et praksisnært forskningsprojekt om prædation på markvildt. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og Jægernes Naturfond og har været delt i tre faser:

1) Beskrivelse af rævens fødevalg. 

2) Prædation på agerhøns.

3) Rævens søge- og bevægelsesmønster. 

Resultaterne af undersøgelserne omkring rævens fødevalg er beskrevet bl.a i Jæger nr. 10, 2014 (Temasektion side 63-74). Resultaterne af undersøgelserne over prædation på agerhøns fremlægges bl.a. i en artikelserie i Jæger fra foråret 2016, mens delprojekt 3 om rævens bevægelsesmønster først afsluttes i 2017.  

Formålet med at undersøge rævens prædationsadfærd i forhold til landskabets udformning er, at få større kendskab og forståelse for landskabets betydning for omfanget af prædation og dermed de langsigtede overlevelsesmuligheder for markvildtet. Især smalle linjeformede elementer som moderne trerækkede læhegn er måske yderst simple at afsøge for ræven og kan muligvis fungere som økologiske fælder frem for kvalificerede yngle- og skjulesteder.

Vores viden om rævens basale bevægelsesmønster er meget mangelfuldt idet GPS-udstyr til at følge rævens bevægelser først nu er udviklet med så lav en vægt, at det har været muligt at følge dem løbende gennem længere tid. Jægerforbundet er således de første der arbejder systematisk med GPS-mærkning af ræve i Danmark.

I skrivende stund har vi fanget og mærket i alt 7 ræve. Hvalpesyge blandt rævene har reduceret bestanden i store dele af Jylland så det har været forbundet med nogen vanskelighed at fange helt så mange ræve som ønsket. Bestanden syntes dog i bedring.

Læs mere her.