Nye projektaktiviteter vedr. sundhed hos råvildt
I løbet af vinteren 2023-24 har jægere indsamlet blodprøver fra rådyr. I forbindelse med et specialeprojekt i 2023 er nogle af de indsamlede blodprøver, samt prøver indsamlet fra faldvildt, blevet undersøgt for Babesia-arter. En malaria-lignende encellet parasit.
Babesia er en malaria-lignende encellet parasit, der lever inde i pattedyrs blodlegemer. I 2024 starter en ny prøveindsamling med henblik på at undersøge betydningen af flere forskellige blodbårne infektioner hos rådyr herunder også blodbårne bakterier, Anaplasma spp.og Bartonella spp. Hos husdyr kan denne type blodbårne infektioner være uden synlig sundhedmæssig effekt hos nogen individer og hos andre kan de medføre sygdom i form af blandt andet anæmi og forringet immunforsvar. Der er meget begrænset viden om eventuel effekt af denne type infektioner hos vildtlevende dyr. Blandt andet fordi ændringer i klimaet i de nordiske lande kan forårsage ændringer i udbredelse og betydning af vektorsygdomme hos vilde dyr, er der et stigende behov for bedre redskaber til at indsamle viden om dem.
Undersøgelserne af blodbårne infektioner foregår i samarbejde mellem Patologivagten på Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Danmarks Jægerforbund. De nye projektaktiviteter er mulige takket være støttet fra Miljøstyrelsen og Jægernes Naturfond.
Undersøgelser af Babesia hos rådyr
I alt er 99 rådyr blev undersøgt for Babesia arter. Babesia blev påvist i 73,7 pct. af de undersøgte dyr, med højest forekomst i dyr under ét år. Indtil videre er det primært prøver fra syge og dødfundne dyr (dyr modtaget til faldvildtovervågningen), der er undersøgt, og det er endnu ikke muligt at sige, om infektionerne har betydning for dyrenes sundhed. De fleste prøver ligger stadig på frys rundt om i landet og vil blive afhentet i de kommende uger. Vi vil bedre kunne belyse en eventuel betydning, når der er inddraget flere prøver også fra raske dyr.
Sammen med et hollandsk forskningslaboratorie har vi karakteriseret de påviste Babesia arter nærmere. De påviste parasitter er typebestemt som Denne Babesia capreoli og Babesia venatorum. Begge Babesia arter spredes med flåter og kan potentielt forårsage sygdom hos dyr, og B. venatorum kan potentielt være en zoonotisk infektion (dvs. infektionen kan smitte til mennesker). Der er også påvist høj forekomst af andre blodbårne infektioner hos de undersøgte rådyr, herunder Anaplasma og Bartonella arter. I prøver fra 41,1 pct. af de dyr, der var babesia positive rådyr, var der tegn på samtidig infektion med alle tre typer agens.
Nye projekter med fokus på blodprøver og gødningsprøver
Fremadrettet vil der blive indsamlet både blodprøver og gødningsprøver (prøver af tarmindhold). Formålet med den fortsatte prøveindsamling er at få en bedre forståelse for hvilke infektioner, der forekommer hos danske rådyrbestande, og om de er forbundet med sygdom. Prøverne indsamles fra dyr nedlagt under jagt. De nye metoder, der anvendes, muliggør undersøgelse for flere forskellige typer infektioner, og om det kan have betydning, at der forekommer flere samtidige infektioner.
Undersøgelserne kan også give mere viden om blandt andet geografiske forskelle i forekomsten af infektioner hos dyrene. Igennem de seneste år har der været høj forekomst af mistrivsel hos rådyrbestande i dele af landet. Mistrivsel er ofte karakteriseret af kronisk langvarig diarre og afmagring. Nogen fund tyder på, at dyrenes immunforsvar kan være svækket, men årsagen kendes endnu ikke.
For at undersøge udviklingen i forekomst af blodbårne infektioner over tid, vil vi også undersøge arkiverede prøver fra 2008-2010. Prøverne vil blive undersøgt for bakterier og parasitter og vil også blive undersøgt for andre blodparametre, som kan levere information om eventuel organskade og organfunktion hos dyrene. Dette kan skabe bedre vidensgrundlag for fremtidige undersøgelser af sundhed i rådyrbestande.
Hjælp med prøveindsamling fra rådyr
Skal du på jagt det kommende år, og vil du gerne bidrage til projektet, så kontakt Patologivagten og få tilsendt prøveudtagningskits med blodprøverør og beholdere til tarmindhold. Det er vigtigt, at prøverne udtages umiddelbart i forbindelse med, at dyret aflives, derfor kan det være en stor hjælp, hvis jægere kan hjælpe med prøveindsamlingen. Der kan også i nogle tilfælde være mulighed for, at dyrlæger fra Patologivagten eller projektdeltagere fra Danmarks Jægerforbund kan deltage i forbindelse med større jagter og udtage prøver.
Efter udtagning skal prøverne opbevares på frys, indtil de kan afhentes: De kan også afleveres til et af faldvildt opsamlingsstederne rundt om i landet (se hvor faldvildtindsamlingssteder kan findes på www.vildtsundhed.dk). Det er også muligt at indlevere syge eller dødfundne rådyr til Patologivagten på Frederiksberg, eller et af indsamlingsstederne rundt om i landet.
Kontakt
Patologivagten kan kontaktes ved ønske om indlevering af syge eller dødfundne dyr, eller hvis du har mulighed for at hjælpe med indsamling af blodprøver til projektet. Patologivagtens vagttelefon 9350 9280 kan kontaktes mandag-torsdag 8.30-16.00, fredag 8.00-15.00. Ikke hastende henvendelser kan rettes til mailadressen vildt@sund.ku.dk.
