Offentliggjort den: 29. november 2024

Nu tages næste skridt i EU om ulvens status

I næste uge skal EU's Bern-kommission stemme om en mulig nedlistning af ulv fra "Strengt beskyttet" til "Beskyttet." Men selvom forslaget vedtages, er der stadig en lang vej med mange forhindringer, før en evt. forvaltning kan finde sted.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Niels Søndergaard

Tilbage i september skrev vi om, at nu havde et flertal i EU-kommissionen stemt ja til at ændre ulvens status sådan, at det kan blive lettere at forvalte ulv de steder, hvor den har gunstig bevaringsstatus - og dermed forvaltning via jagt. At ulven er klassificeret som strengt beskyttet i EU's arts- og habitatdirektiv har gjort forvaltningen kompliceret og vanskelig, og efter flere års lobbyarbejde i Bruxelles lykkedes det altså at få kommissionens opbakning.

Men opbakningen betyder ikke, at vejen til landenes individuelle forvaltning af ulvebestandene nu ligger åben. Der er stadig langt igen. For reelt betød september måneds afstemning kun, at sagen nu kan komme til afstemning i en ny instans - nemlig i den såkaldt stående komité under Bern-kommissionen. Det er den afstemning, som ventes at finde sted i løbet af næste uge, mellem den 2. og 5. december, og hvis forslaget om nedlistningen af ulv skal gå videre i systemet, kræves der her to tredjedeles flertal.

Sker det ved næste uges afstemning i Bern-kommissionen, sendes sagen videre til tredje og sidste instans - nemlig til Europarådet. Her skal der igen stemmes om en nedjustering på habitatdirektivet fra Bilag IV (Strengt beskyttet) til Bilag V (Beskyttet). Men denne gang er det alvor. Vedtages forslaget hér, flyttes ulven faktisk til Bilag V, hvorefter det de facto vil være muligt at arbejde med en decideret forvaltning af ulvene - vel at mærke forudsat at bestanden vurderes i gunstig bevaringsstatus.

Og hvad betyder dét så, gunstig bevaringsstatus? For at gøre en lang og indviklet historie kort, så vurderes en bestands gunstige bevaringsstatus ud fra om der er individer nok til at sikre artens overlevelse.

De danske ulve udgør ikke deres egen bestand, men er derimod en del af den centraleuropæiske ulvebestand. Siden de første ulve genindvandrede til Danmark efter et par hundrede års fravær, har Danmarks Jægerforbund arbejdet for, at der - så snart den centraleuropæiske bestand når et niveau, hvor den er i gunstig bevaringsstatus - skal kunne drives bæredygtig jagt på ulv.

Den store, kommende udfordring i bestræbelserne på at få ulven flyttet fra Bilag VI til Bilag V ligger ikke i næste uges afstemning i Bern-kommissionen. Her kræves der som nævnt kun et to tredjedeles flertal. Nej, den største udfordring ligger i den sidste afstemning - nemlig dén, der finder sted i Europarådet. Her kræves der nemlig enstemmighed blandt alle landene, før ændringerne kan finde sted. Og det kan blive vanskeligt, eftersom nogle lande allerede stritter - og hele tiden har strittet - imod. Heriblandt for eksempel Spanien og Irland.

Så som sagt: Der er stadig lang vej.