Nu har regeringen det fulde ansvar
Den danske naturbeskyttelse og naturgenopretning er nu helt afhængig af, at folketinget og i særdeleshed regeringen træffer de nødvendige beslutninger. EU har fuldstændig fjernet sikkerhedsnettet under naturen. Først med tilbagerulningen af de grønne tiltag i landbrugsstøtteordningerne og senest ved ikke at få vedtaget en ellers færdigforhandlet naturgenopretningsforordning.
Fredag den 15. marts 2024 var en sort dag for naturen og biodiversiteten i hele EU. EU-kommissionen gav efter for presset fra bål i gaderne i Bruxelles, og foreslog en tilbagerulning af de grønne betingelser for landbrugsstøtten. Heriblandt kravet om, at der udtages 4 pct. af omdriftsjordene med det formål at skabe bedre levesteder for markvildtet og en større biodiversitet. Helt konkret ville det i Danmark betyde, at arter som f.eks. agerhøne, vibe og lærke samt en række bestøvende insekter ville få bedre muligheder for at genrejse bestandene.
Dermed har EU-kommissionen igen vist, at man ikke er i stand til at lægge handling bag de gode intentioner i EU's biodiversitetsstrategi 2030, hvor det i afsnit 2.2.2 bl.a. fremgår at, ”Agerlandsfugle og insekter, navnlig bestøvere, er nøgleindikatorer for landbrugsøkosystemernes sundhedstilstand og af afgørende betydning for landbrugsproduktionen og fødevaresikkerheden. Det alarmerende fald i deres antal skal vendes”. Med kommissionens forslag har man altså valgt at se stort på egen strategi og lade naturen i stikken, fordi der er protester.
Og for at gøre ondt værre skiftede Ungarn i sidste øjeblik holdning til det ellers færdigforhandlede forslag til en Naturgenopretningsforordning, og besluttede sig for at stemme imod forordningen. Resultatet er, at EU dermed for alvor har smidt naturen under bussen, og vi kan konstatere, at snævre nationale hensyn i enkelte EU-lande spænder ben for naturgenopretningen i hele EU. Naturen bliver igen den store taber i det politiske spil. Dette er helt uacceptabelt, og Danmarks Jægerforbund tager stærkt afstand fra den ligegyldighed overfor naturen, som dette er udtryk for. Endnu engang må vi konstatere, at EU reelt ikke bekymrer sig om naturen og i stedet fører symbolpolitik. Vi er derfor kommet til et punkt, hvor den danske regering selv tage affære og sikre en rig nature med både fugle og fisk for de kommende generationer.
Naturgenopretningsforordningen skal nu efter al sandsynlighed genforhandles, hvilket med al sandsynlighed vil føre til en yderligere udvanding af forordningens mål og midler. Naturen i landbrugslandet vil i endnu højere grad skulle fæste lid til, at frivillige ordninger for landbruget skal forbedre levestederne for markvildtet og øge biodiversiteten. Det har vi i Danmark, uden nævneværdig effekt, prøvet i årtier, alt imens levestederne for fugle, pattedyr og de bestøvende insekter er forsvundet lige så hastigt som EU kommissionens ambitioner og standhaftighed, når der er ballade i gaderne i Bruxelles.
Det pudsige er, at man med genopretning af de pressede landbrugsøkosystemer og en omstilling af landbruget netop kunne sikre fremtidens fødevareforsyning, en sund og frugtbar jord, bestøvning af afgrøder, naturlig skadedyrskontrol og lavere pesticidforbrug. For ikke at tale om den positive effekt en genopretning vil have på vandmiljø, klima og ikke mindst småvildtet. Når man trykker på stopknappen, fortsætter man blot den katastrofale udvikling, vi har været vidne til de sidste mange årtier.
Og det er NU der skal handles, hvis fremtidige generationer også skal have mulighed for at høre lærken synge foråret ind, se et kuld agerhøns trisse rundt i markerne og nyde vibernes luftakrobatik. Vi kan ikke fortsætte ud ad den vej, vi har kørt ad i årtier, medmindre vi som samfund vedtager at ”nedlægge” naturen til fordel for landbruget. Derfor kræver Danmarks Jægerforbund, at den danske regering ikke efterlever tilbagerulningen af de grønne landbrugsinitiativer og i stedet efterlever de oprindelige intentioner i både Naturgenopretningsforordningen og Biodiversitetsstrategien. De små lokale økosystemer bryder sammen for øjnene af os, og tilbage står de dyrkede marker som en grøn og levende gravsten over den tabte vilde natur. Hvis ikke vi handler nu, vil de kommende generationer med rette dømme os hårdt.
Dette er et debatindlæg, der første gang blev bragt i netmediet Altinget, 11. april 2024.
