Meget råvildt dør stadig af uforklarlige årsager
Vi skyder færre og færre stykker råvildt, imens meget råvildt dør af afmagring og voldsom diarre. Den såkaldte råvildtsyge er stadig det mest dominerende fund i faldvildtrapporten, og i 2023 toppede råvildt igen listen over indleverede dyr. Eksperterne ved stadig ikke, hvad årsagen til dyrenes symptomer er.
Voldsom diarre og afmagring af råvildt opleves stadig på flere lokationer i Danmark. I faldvildtrapporten for 2023 er sygdomsbilledet det mest udbredte. Af de 70 indleverede stykker råvildt havde mere end halvdelen diarre. I 20 af tilfældene er diarre og afmagring den eneste påviste årsag til dødsfaldet. Den såkaldte råvildtsyge er altså stadig en trussel i danske råvildtbestande.
Bestandssammenbruddet begyndte i 2002-2004 på Fyn. Lokalt blev der berettet om op mod 85 procent reduktion i rå-vildtbestanden. I 2006-2007 begyndte Patologivagten at modtage mange dyr med sygdomsfund karakteristiske for råvildtsygen.
- Der var ikke bare fundet et enkelt rådyr, der var fundet op mod 20 rådyr liggende døde i ét område. Det var meget voldsomt i starten på Fyn. Og meget usædvanligt, fortæller Anne Sofie Hammer, der er veterinær patolog og koordinator for Patologivagten.
Siden er der også fundet eksempler på råvildtsyge andre steder i landet og i andre lande, herunder Norge og Sverige. Sideløbende har der været en tydelig nedadgående tendens i vildudbyttestatistikkerne siden 2009. Sidste år var der et fald på -4 procent, mens faldet i år er på -7,3 procent.
Ikke en egentlig sygdom
Eksperterne ved ikke, hvorfor råvildt rammes af diarre og afmagring. Og selvom sygdomsbilledet omtales som råvildtsyge, kan man endnu ikke med sikkerhed sige, at det drejer sig om én egentlig sygdom.
- For os ligner det, at de har den samme tilstand eller den samme sygdom, for der er en masse ting, der kendetegner de her dyr, som er ens. Men vi kan ikke sætte en finger på, at det er lige præcis denne her udløsende årsag, f.eks. en bakterie eller parasit, vi kan påvise, fortæller Anne Sofie Hammer.
Foruden afmagring og diarre er der også andre symptomer, der går igen.
- En eller anden grad af hjernepåvirkning går også igen. De mister deres frygt for mennesker. De kan stå og spise i dagtimerne inde i folks haver, fortæller Anne Sofie Hammer og uddyber:
- De har tilsyneladende en normal til øget appetit i sygdomsforløbet og æder ofte rigtig meget, men de kan af en eller anden årsag ikke optage næringen. Derfor har de også som regel en helt fuld vom med normalt udseende indhold, når vi obducerer dem, selvom de er tydeligt meget afmagrede.
Flere sygdomme kan udelukkes
Selvom nedgangen i råvildtbestanden har stået på i over 20 år, så ved eksperterne stadig ikke, hvorfor dyrene bliver syge. Og der er mange aspekter af sygdomsforløbet, som man stadig ikke kender til.
- Når vi stiller diagnosen råvildtsyge, så er det jo som regel på kronisk syge dyr. De er meget afmagrede, har haft diarre i lang tid, og de har kroniske betændelses-forandringer i tarmen. Men vi ved faktisk ikke, hvordan de her dyr ser ud tidligere i forløbet. Vi ved heller ikke særlig meget om de lam, der forsvinder, for dem får vi ikke til obduktion.
Dog er der en række sygdomme, som man med sikkerhed ved, at sygdomsbilledet ikke skyldes. Der har nemlig gennem årene været mulighed for at lave undersøgelser på råvildtet, og blandt andet er der testet for forskellige infektionssygdomme, herunder vira, bakterier, parasitter og prioner, som forbindes med samme symptomer.
- Derfor kan det eksempelvis udelukkes, at det er pseudotuberkulose, paratuberkulose eller Chronic Wasting Disease (CWD), som er en hjortevildtsyge, der er kendt fra Nordamerika, der er skyld i symptomerne. Ligesom bestandsnedgangen ikke skyldes, at råerne ikke bliver drægtige. Sammensætningen af bakterier i vom og tarm er også undersøgt, fortæller Anne Sofie Hammer.
Varme vintre ændrer betingelserne Lige nu er en undersøgelse i gang, der kigger på blodbårne infektioner, som spredes med vektorer som f.eks. flåter. Vektorer er mindre dyr, f.eks. insekter og gnavere, der overfører sygdomme fra en art til en anden.
Råvildt er normalt meget robuste overfor flåtbårne infektioner, men ændringerne i klimaet har skabt andre forudsætninger for flåter og andre vektorer. Tidligere udgjorde de kolde vintre en pause fra de vektorer, der spreder sygdomme. De nuværende milde vintre skaber mulighed for, at flåterne kan findes hele året rundt. Og dermed får dyrene ikke længere en pause.
- Det at flåterne findes året rundt kombineret med summen af flere forskellige vektorbårne infektioner, kan betyde en øget belastning på råvildtets immunforsvar, forklarer Anne Sofie Hammer.
Til undersøgelsen bliver der foretaget en bred prøvesamling, hvor raske dyrs blod screenes for parasitter og bakterier. Anne Sofie Hammer opfordrer jægerne til at bidrage til projektet, hvis man har mulighed for det. Hvis man kontakter Patologivagten, sender de prøveudtagningskits.
Undgå foderpladser, og skyd syge dyr væk
Før årsagen til råvildtsygen kendes, er det ifølge Anne Sofie Hammer svært at sige noget om, hvordan udviklingen bliver i fremtiden.
- Jeg tror på, at råvildtsygen skyldes en kombination af flere ting. Men hvis der er en sammenhæng mellem de blodbårne sygdomme og dermed en form for klimaeffekt, så er worst case, at vi ser på en skandinavisk natur, der er ved at forandre sig. Og her er råvildtet et offer, fortæller Anne Sofie Hammer.
Ud fra det, man nu ved om råvildtsygen, er det svært at sige, om en forvaltningsmæssig ændring kan vende udviklingen.
- I det billede, vi ser på Fyn, er der ikke noget, der typer på, at f.eks. ændret strategi for afskydning vil ændre noget, fortæller Anne Sofie Hammer.
Der er dog stadig råvildt, der dør af alle mulige andre sygdomme, og at her kan mere traditionelle anbefalinger for vildtforvaltning gavne dyrenes robusthed. Det kan f.eks. bidrage til en sund bestand at skyde synligt syge dyr væk og på den måde mindske eventuel smitte.
- Det vil altid være min anbefaling, hvis der går nogle dyr, der er synligt syge, på dit jagtområde i jagtsæson, og du har mulighed for det, så skyd dem. Og overvej, om de kan bidrage til forskning, hvis de kan indleveres eller indsendes til overvågningen, fortæller Anne Sofie Hammer.
En anden måde at undgå smitte på er ved at overveje, om man skal fodre, og ellers hvordan man fodrer. Der er nemlig en potentiel øget risiko for smitte og påvirkning af vom og tarmflora ved fodring af råvildt.
- Vi foretrækker, at man understøtter dyrene på en måde, som ikke giver helt så meget smittebelastning som den intense direkte og indirekte kontakt ved en foderautomat, og som giver et mere naturligt fødetilskud end f.eks. kraftfoder. Det kan f.eks. være at øge beplantning, som kan udgøre et fodertilskud i forskellige sæsoner af året, fortæller Anne Sofie Hammer.
