Offentliggjort den: 21. marts 2024

Hundefører: Registrer hvad du ser!

Foråret er endelig over os. Det betyder for mange jægere at træningen af vores bedste venner er i fuld gang landet over. Når I alligevel er ude i naturen, får I ofte unikke oplevelser og ser en masse spændende vildt. Ved at registrere dine observationer i DJ's app, bidrager du med vigtig viden om bestandene.

Tekst: Rikke Bruun Pedersen

En væsentlig del af både træning og afprøvning af stående, apporterende og eftersøgende hunde foregår i naturlige miljøer og situationer, som hunden bliver præsenteret for under jagt og eftersøgningsarbejde. Det gør at vi som hundeførere, især med de stående jagthunde med deres store søg, ofte kommer helt tæt på vildtet og får nogle oplevelser, der ikke er alle forundt. Vi oplever og deler historierne om de udparrede agerhøns, de nyfødte harekillinger, de enlige ræve og springet af råvildt. Men her bør det ikke stoppe! Den viden, der ligger gemt i fortællingerne om de dyr, vi observerer, kan have afgørende betydning for forvaltningen af vildtet i fremtiden.

Vi har derfor som hundeførere en unik mulighed for at bidrage til fremtidens vildtforvaltning. Det kan sikre vores og fremtidige generationers muligheder for at kunne opleve glæden ved hundearbejdet i relation til jagt.

Bestandsudvikling for agerhøne

Agerhøne er en udbredt ynglefugl over det meste af landet. Den har dog udvist en tendens til en indskrænket udbredelse, og DOF's punkttællinger i yngletiden har vist en årlig tilbagegang på 5,7 pct. for perioden 2010-2019. Markvildttællinger, koordineret af Danmarks Jægerforbund i perioden 2013-2020, viser dog en stabil udvikling i antallet af agerhøns i områder, hvor der har være udført habitatforbedrende tiltag.

Beskrivelser af metoderne, der er anvendt, kan ses her.

Sådanne systematiserede tællinger har vist sig at være meget værdifulde, akkurat som de mere tilfældelig observationer, vi gør under træningen, også er. Husk blot, at efter 15. april anbefaler Danmarks Jægerforbund, at arealerne ikke anvendes, da vildtet herefter har brug for ro for at sikre størst mulig ynglesucces.

Observationer kræver tålmodighed

Den viden, vi hver især har om vores lokale bestand, kan være afgørende, når der forskes i bestandstæthed og udbredelse af de forskellige arter. Observationerne er et øjebliksbillede, men over tid vil den indsamlede viden kunne sige noget om tendenser i bestandsudviklingen. Derfor er den viden, der indsamles, i dag værdifuld om 5, 10, 20, 50 eller måske 100 år. Med andre ord: Observationer af levende bestande kræver tålmodighed.

For harens vedkommende kan de observationer, der indsamles, bidrage til, at den samlede mængde data bliver bedre. Vi vil dermed have et bedre grundlag for at kunne træffe de rigtige forvaltningsmæssige beslutninger på, og ikke kun forlade os på vildtudbyttestatistikken, der måske mere er et udtryk for hvad vi vælger at nedlægge, end den egentlige bestandsudvikling.

Lokale udbredelser og tendenser

For nogle arter, der ikke er så udbredte som haren - f.eks. agerhønen - kan observationerne fortælle noget om hvorvidt arten etablerer sig i nye egne eller forsvinder fra områder, de tidligere har været i. Ligesom der på baggrund af præcise observationer på gps-koordinater kan siges noget om hvilke habitater der foretrækkes, og om de har tendens til at etablere sig i områder med eller uden forstyrrelser.

Jo bedre data, jo bedre forskning og jo bedre forvaltning kan der ganske enkelt udføres. Bedre og flere data betyder, at der kan træffes bedre beslutninger, så der sikres sundere og mere robuste bestande, som er en forudsætning for fortsat at udøve en bæredygtig jagt.

Det er derfor afgørende, at alle vi, der er derude, bidrager med observationer af det, vi ser. Det er nu, vi som jægere virkelig kan gøre en forskel. Det, vi oplever derude, skal synliggøres, så de bedst mulige data er tilgængelige, når der skal træffes forvaltningsmæssige beslutninger.