Ét våben til jagt og sport = to tilladelser

Ifølge et svar, givet af justitsministeriet til Folketingets retsudvalg tilbage i efteråret 2021 fremgår det, at en person, der søger om tilladelse til både jagt og sportsskydning, kan få tilladelse til begge de angivne formål. Bl.a. hedder det i svaret, at " ... I tilfælde af, at ansøgeren anfører flere formål – f.eks. at våbnet skal bruges til både jagt og sportsskydning – meddeles tilladelsen til begge de angivne formål forudsat, at ansøgeren opfylder våbenlovgivningens betingelser for at opnå tilladelse til de angivne formål ...”

Ergo, at man i én og samme våbentilladelse kan benytte våbnet til både jagt og sport.

Men efter at Danmarks Jægerforbund har henvendt sig til Politiets Administrative Center (PAC) og sat spørgsmålstegn ved svaret, givet af justitsministeriet til Folketingets retsudvalg, erkender PAC nu, at ordlyden kan misforstås. Som jægerforbundet påpeger, findes der i ansøgningsblanketten nemlig ikke mulighed for både at vælge både jagt og konkurrenceskydning / baneskydning. Ifølge Sune Raphael Espersen, vicepolitiinspektør ved PAC, er svaret på folketingsspørgsmålet misvisende, idet man kort sagt kan få tilladelse til flere formål på samme våben, men at det kræver særskilte tilladelser til hvert formål. Det skyldes flere årsager, bl.a. de forskellige længder af gyldighedsperioden.

I et uddybende skriftligt svar fra PAC hedder det bl.a. at, der " ... vil kunne opnås tilladelse til et skydevåben til såvel jagt som sportsskydning (visse våben som f.eks. halvautomatiske er lovgivningsmæssigt undtaget), men ikke på samme tilladelse. Det vil sige, der skal søges særskilt til hvert formål. I realiteten vil vi sjældent modtage ansøgninger om brug af jagtvåben til sportsskydning, idet pågældende nemmere og billigere vil kunne søge om en SKV2, end ansøge om en våbentilladelse med formålet sportsskydning."

Summa summarum: Ønsker du at bruge samme våben til såvel jagt som til sportsskydning, ja, så skal du altså ansøge om to særskilte tilladelser med hvert sit formål.

Hvorfor betaler vi 1.085 kr.?

I forbindelse med våbenlovsændringerne i 1973, blev der for første gang sat en afgift på behandlingen af en ansøgning om våbentilladelse. Dengang skulle man betale 100 kr. for en femårig tilladelse og 50 kr. for en toårig. Den 7. februar 1990 hævede daværende justitsminister Hans Engel, (C) afgiften til 840 kr., men med en rabat på halv pris, hvis ansøgeren i forvejen havde en våbentilladelse, hvor der var betalt fuld afgift. Denne pris holdt, helt indtil Nick Hækkerup (S) som justitsminister den 1. februar 2021 hævede afgiften til de nuværende 1.085 kr.

Husk i øvrigt, at alle våben, som er produceret eller indført efter den 14. september 2018, skal have pibe, låsestol og aftageligt bundstykke registreret hos politiet. Det sker ved at der er indhugget serienummer på delen, som så registreres. Udskifter du én af disse dele på dit våben, skal det anmeldes. Er riflen fra før 14. september 2028, vil det være tilstrækkeligt med indhugget serienummer på blot låsestol og pibe.

Disse oplysninger skal du have klar, når du skal ansøge om en våbentilladelse:

• Dit MitID
• Dit telefonnummer
• Sælgers navn, telefonnummer og adresse samt cvr-nummer, hvis sælger er en virksomhed
• Våbnets og våbendelenes fabrikat og evt. model
• Ladesystem: repetér, halvautomatisk eller enkeltlader
• Våbnets totallængde og pibens længde
• Evt. fremstillingsår og -land (frivilligt)
• Er våbnet produceret eller indført før eller efter 14. september 2018?
• Har våbnet fast pibe eller vekselpibe?
• Serienumre på låsestol, pibe og evt. lås (hvis våbnet er fra efter 14. september 2018)