Hvordan du kan styrke svømmeændernes ynglemuligheder

Jægernes natur- og vildtpleje kan få afgørende betydning for bevarelse og forbedring af ynglemulighederne for bl.a. svømmeænder. Det er tiltrængt. For de fleste andearters vedkommende kræver en velegnet ynglelokalitet adgang til et vådområde i umiddelbar nærhed. Andre forhold som egnet redested og fødemuligheder er også afgørende for velfungerende ynglemuligheder.

Inden natur- og vildtpleje igangsættes, er det vigtigt, at man sætter sig ind i vildtets krav til ynglestedet. Det handler om det sted reden placeres og den føde, der skal være tilgængelig når ællingerne kommer ud af æggene, og indtil de kan forlade ynglestedet for at søge føde andre steder. Dernæst skal der fastsættes et mål for den pleje der skal ske uanset om der er tale om pleje af en eksisterende sø eller etablering af en ny sø.

Ynglestedet

De fleste arter af svømmeænder har forskellige krav til ynglested. Nogle foretrækker at yngle i lavvandede vådområder, mens andre helst yngler i mose- og sumpområder. Endelig ynder nogle ferske enge eller strandenge og -sumpe. Nogle kræver lav eller høj vegetation. Nogle træffes sjældent inde i landet, mens andre fint yngler på arealer inde i landet, og på braklagte arealer. Nogle svømmeænder stiller ikke de store krav til ynglestedet og andre har helt specifikke krav. Nogle arter foretrækker næringsrige ynglesteder, mens andre foretrækker næringsfattige. Visse arter ynder tæt vegetation og andre åben vegetation.

Skeand yngler gerne på fugtige strandenge og -sumpe. Atlingand tillige gerne på braklagte arealer. Taffeland foretrækker nærringsfattige søer, og har store problemer med at finde egnede ynglesteder. Krikand gemmer gerne reden i meget tæt vegetation, mens gråand kan have den liggende i helt åben og i kort vegetation, men også i tæt vegetation. Mens krikanden foretrækker det sure vandmiljø – hedesø, kær, mose og lign., så ruger gråanden i de fleste typer naturtyper og i parker mv. i byer. Gråanden foretrækker dog lavvandede, næringsrige lokaliteter.

Gråanden er således meget alsidig i valg af ynglested. Den fravælger dog åbne arealer som kyster og sandstrande. Når anden begynder at ruge forlader andrikken ynglestedet og finder sammen med andre hanner for fjerfældning, og gerne et uforstyrret sted.

Med undtagelse af gravand, så forlader alle svømmeandehanner sin mage, når rugningen skal finde sted. Det er derfor ikke ualmindeligt at observere flokke af hanner i nærhed af ynglestedet. Der sker også hannerne helt forlader området. 

Prædation og føde

Desværre viser undersøgelser at svømmeænderne har succes med at lægge det nødvendige antal æg, men reden ofte præderes, og i nogle tilfælde tages såvel æg som den rugende fugl. Redeprædation kan reduceres, hvis der findes mange og egnede ynglesteder. Især ynglesteder på øer bidrager til nedsat prædation.

For de fleste arter er især vandinsekter vigtige i ællingernes første levetid. Senere står der også frøføde, vandplanter og grøntføde på menuen. For krikandeællingerne, er føden i de første uger primært insektføde, men også snegle og andre bløddyr er vigtige fødeemner. De voksne krikænder lever hovedsageligt af frøføde fra kogleaks, strandgåsefod, sumpstrå, vandaks, mælde og star. Lidt grønt- og dyrisk føde i form af krebsdyr og snegle indgår også i de voksne fødevalg. Krikanden kan i øvrigt på aftenfourageringstrækket søge føde optil 100 km fra dagrestepladsen.

Gråandeællinger lever af insektføde i de første uger, herunder insekter der flyver lige over vandoverfladen. De voksne gråænder er meget alsidige i deres fødevalg. Modsat gråand så søger krikand ikke føde på tørre dele af en mark, men allerhelst i lavvandede områder og gerne marker med afgrøder der er oversvømmet.

Målsætning/formål

Når der skal etableres en sø, så er det vigtigt at få formuleret en målsætning – et formål med etableringen. Nogle søer er mere attraktive end andre, og det er der formentlig flere årsager til. Selve designet har betydning, ligesom beliggenheden har det. Beliggenheden er svær at blive klog på og ofte er det først når søen er etableret, at det viser sig om ænderne ønsker at trække til den. Det virker desuden som om der er nogle trækruter, som ænderne følger og så har designet af søen mindre betydning.

Er formålet en sø, som generelt tilgodeser vildtarter som ænder, gæs og vadefugle, så er følgende vejen frem.

Beliggenhed, forundersøgelse og design

Inden man begynder arbejdet med ansøgningen om tilladelse til etablering af søen, kan det anbefales at foretage en lille prøvegravning på den lokalitet, hvor man ønsker at etablere søen. Hullet kan have en dimension på en meter gange en meter og en dybde på halvanden meter. Herefter følger man vandstanden i hullet i løbet af et år og får derved indsigt i vandstanden på den pågældende lokalitet. Derved har man lettere ved at afgøre, hvorledes en sø kan etableres, og om det overhovedet er realistisk at etablere den på den ønskede lokalitet.

Den ideelle sø har en god vandkvalitet og et rigt smådyrliv, herunder hvirvelløse dyr, der giver gode fødemuligheder for mange forskellige arter af fugle, pattedyr, krybdyr og fisk.

Den for vildtet ideelle sø skal have varierende vanddybder:

• 1/3 med lavt vand 20-40 cm
• 1/3 med halvlavt vand 50-70 cm
• 1/3 med dybt vand 70-150 cm eller dybere

Den skal anlægges efter følgende principper:

Lang søbred og lavt vand

Sørg for at få en lang søbred med lavt vand, 10-40 cm dybt, og mange vige og næs, som er yndede opholdssteder for vandfuglene, da de altid kan finde fred samt læ for vinden. Samtidig skal det lave vand langs søbredden sikre, at padder, ællinger og lignende kan komme op af vandet. Søbredden skal visse steder holdes fri for vegetation for at skabe “dasepladser” for vandfuglene. Fladvandsområder giver ænderne gode muligheder for at snadre efter føde; de skal lige akkurat kunne nå bunden med næbbet. De lavvandede områder bliver søens bedste produktionsapparat af føde - spisekammer - da mange smådyr er afhængige af sådanne levesteder. Hældningsgraden på søbredden bør tilstræbes at være ca. 20.

Hvis der er mulighed for det, er det en god ide at lade kreaturer græsse helt ned til vandet på en lille afgrænset del af søbredden.

Stort solbeskinnet vandspejl

Solen skal skinne mest muligt på det lave vand. Et solbeskinnet vandspejl giver vandplanterne mulighed for at producere ilt og optage næringsstoffer, så søen bevares ”ung” og producerer føde til vildtet. Hvis man forsøger at “skygge” grøde væk”, opnår man ofte en kold og livløs sø.

Søens vandspejl skal kunne ses af trækkende fugle fra luften – en stor ø med træer vil sløre søen og mindske trækfuglenes mulighed for at raste i søen.

Beplantning ved søen

Undgå så vidt mulig læ- og skyggegivende beplantning tæt ved søen. Der skal helst mest muligt sollys og vind til søen, så omsætningen i søen får optimale betingelser, og der dermed sikres en ung sø.

Afstanden fra søbredden til træer bør være to gange højden på de træer, der står tættest på søen. Hvis der endelig skal være beplantning tæt ved søen, så kan formålet være at give ”læ” til rastende vandfugle.

Etablering kræver tilladelse

Etablering af søer kræver tilladelse. Derfor kan det anbefales at kontakte kommunen inden man går i gang med planlægningen af og etableringen af en sø. Kommunen er behjælpelig med vejlede, hvis der skal andre tilladelser til. Det gælder bl.a. ved etablering af søer i skov.

Danmarks Jægerforbunds vildt- og naturkonsulenter rådgiver omkring pleje og etablering af søer, og der kan købes konsulentbistand for hjælp til udformning af ansøgningen om tilladelse til etablering af søer.