Snart sidste frist for anmeldelse af biotopplaner

Ønsker du at udsætte mere end 100 agerhøns eller fasaner på ejendomme under 100 ha, eller mere end 1 fasan eller agerhøne pr. ha. på ejendomme over 100 ha? Så har det siden 2010 krævet anmeldelse af en biotopplan. Biotopplanens formål er at etablere nye og/eller forbedre eksisterende biotoper, for på den måde at øge omfanget og forbedre kvaliteten af vildtlevende fugle og pattedyrs levesteder, herunder livsvilkårene for den naturlige flora og fauna.

• DJ har udarbejdet et e-læringsforløb, som giver dig viden om udsætning af fjervildt i den danske natur

Biotopplanen skal blandt andet indeholde et kort over biotopplansejendommen, angivelse af tiltagenes placering og længde eller størrelse, og kan anmeldes her. Siden 2018 har det også været obligatorisk at vælge fire fokusarter eller -artsgrupper, som biotopplanen skal medvirke til at understøtte.

To af de valgte fokusarter skal være ikke-jagtbare, og kan vælges ud fra en liste. Listen omfatter følgende arter og artsgrupper:

• Bestøvere (humlebier, bier, blomsterfluer og sommerfugle)
• Krybdyr (markfirben, skovfirben, snog, hugorm og stålorm)
• Padder (frø, tudse og salamander)
• Museædere (natugle, slørugle, tårnfalk, blå kærhøg, hedehøg og kirkeugle)
• Engfugle (vibe, stær, sanglærke, engpiber, gul vipstjert, bynkefugl og strandskade)
• Agerlandsfugle (sanglærke, vibe valgtel, bomlærke, gulspurv, tornirisk og stenpikker)
• Hjortevildt (råvildt, dåvildt og kronvildt)
• Hare
• Agerhøne
• Fasan

Hvert år anmeldes ca. 250 biotopplaner, som tilsammen omfatter et areal på ca. 110.000 ha. Hvor der minimum er udført 3 forskellige tiltag fra listen med de 25 forskellige biotopplanstiltag. Ved den første evaluering af biotopplaner i 2013, foretaget af DCE, konstateredes det, at man anså biotopplanstiltagene, især når de var udført i sammenhæng, for medvirkende til at forbedre livsvilkårene for visse arter tilknyttet de dyrkede arealer. De mest populære tiltag i den daværende undersøgelse var tiltag med vildtvenlig udsåning, barjord- og græsstriber, randzoner og insektvolde.

Siden den sidste midtvejsevaluering er formålet med biotopplaner blevet skærpet og i forbindelse med forliget fra 2018, skal biotopplanerne evalueres igen, for at vurdere om de lever op til deres formål. Disse resultater foreligger ikke endnu. Men det er faktisk muligt at sige noget om hvilke tiltag som udføres i de danske biotopplaner og meget lig tallene fra 2013, er det det linjeformede tiltag som vegetationsstriber, tætslåede vegetationsstriber og barjordsstriber, som lader til at være de mest populære.

De anmeldte biotopplaner medvirker derfor, hvis de er udført efter formålet, til at skabe flere levesteder og spredningskorridorer, til arter tilknyttet det åbne land. Ved udførelsen af en biotopplan, er det Danmarks Jægerforbunds anbefaling, at biotopplantiltagene gerne udføres i forlængelse af eksisterende terrænelementer såsom markskel, stendiger eller lignende permanente strukturer, så tiltagne dels vil virke som en buffer mellem disse arealer og dyrkningsfladen, men også medvirker til at udvide det økologiske rum. Derudover anbefaler vi, hvis det er muligt, at placere flere tiltag samlet, for på den måde at skabe størst mulig variation.

Finde vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og læs om de forskellige tiltag her.