Skærpet tilsyn med reguleringstilladelser
Naturstyrelsen har øget fokus på tilsynet med de reguleringstilladelser, der udstedes i Danmark. Mange lever nemlig ikke op til vilkårene og får inddraget deres tilladelser. Vær derfor altid OBS på de betingelser og vilkår, der følger med en reguleringstilladelse. Og som man skriver under på at overholde.
Regulering er IKKE en adgang til at gå på jagt. Det er den sidste udvej, når alt andet har vist sig utilfredsstillende. Regulering er skydning eller fældefangst af skadevoldende vildt efter reglerne i Bekendtgørelse om vildtskader.
Nedlæggelse af vildt uden for jagttiden kan i særlige situationer være tilladt, når det f.eks. sker for at beskytte andre dyrearter eller afgrøder. I nogle situationer kan der være et berettiget behov for at nedlægge vildt uden for jagttiden. Det gælder f.eks. situationer, hvor vildt gør skade på afgrøder, på andre dyr eller skader menneskers helbred.
Nogle markvildtsarter er så trængt i bestemte områder, at det er nødvendigt i en periode at regulere rovvildtet. Det giver de trængte arter en chance for at etablere sig i et omfang, der sikrer deres forsatte tilstedeværelse. Store flokke af gæs kan undertiden forårsage så store markskader, at det betragtes som rimeligt at regulere dem. Der kan også være behov for at bruge andre metoder og midler til regulering end dem, der bruges til jagt - f.eks. anvendelse af fælder - og der kan være behov for at regulere om natten, sådan som det er tilfældet med mårhund.
En række betingelser skal dog altid være opfyldt, før man kan gå i gang med regulering. Derfor skal man sørge for at orientere sig om lovgivningen, inden man begynder at regulere. Hvor der f.eks. ikke kræves en særskilt reguleringstilladelse at regulere mårhund, er der andre former for regulering, der altid kræver, at man ansøger om en tilladelse. Det gælder f.eks. al regulering af hjemmehørende fuglearter.
Reguleringen skal tjene til at:
- Imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed
- Imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr
- Imødegå risiko for luftfartssikkerheden
- Beskytte flora og fauna
- Hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder
- Forhindre alvorlig skade på ejendom, forvoldt af vildt (bruges ikke i forbindelse med regulering af fugle)
Dertil kommer en række regler og vilkår for den enkelte reguleringstilladelse, der altid skal overholdes. Ved anvendelse af fælder er der f.eks. en række krav til både indretning, håndtering af og tilsyn med fælden. Blandt andet er det et krav, at der skal være kontaktoplysninger på fælden, så den ansvarlige for den kan kontaktes, hvis der er problemer med fælden, eller hvis reglerne for fældefangst ikke er overholdt.
En anden betingelse kan f.eks. være, at man skal sørge for at opstille afværgeforanstaltninger. For at opnå en reguleringstilladelse i relation til afgrøder skal der for det første være ”omfattende skader på afgrøder”, som det hedder i bekendtgørelsen, og man skal have forsøgt sig med effektive afværgeforanstaltninger uden ønsket resultat.
Når man ansøger om tilladelse til regulering af skadevoldende vildt, så logger man ind med sit MitID, og man sætter dermed sin digital underskrift på ansøgningen. Inden ansøgningen sendes, skal man desuden bekræfte på tro og love, at de indtastede oplysninger er korrekte og sandfærdige, og at de forudsætninger, man søger på baggrund af, er til stede – f.eks. at der er opsat synlige vildtafværgemidler på de marker, hvor der er konstateret omfattende skader på en afgrøde. Desuden er det i ansøgningen nu blevet obligatorisk at angive mere præcist, hvilke arealer man søger på, frem for blot angivelse af adresse og ejendomsnummer, som blev brugt tidligere. Kontrollen er med andre ord skærpet, og Naturstyrelsens konsulenter tager sagen alvorligt og har iværksat stikprøvekontroller.
Ud over kendskabet til vildtskadebekendtgørelsens regler, er det altid vigtigt, at man læser sin reguleringstilladelse grundigt igennem. Tilladelsen vil typisk indeholde en præcisering af vilkårene for gennemførelsen af regulering og indeholde detaljer, som ikke kan læses i bekendtgørelsen. De jægere der i sidste ende skal udføre reguleringen, bør naturligvis være ekstra opmærksomme på tilladelsens ordlyd, da lodsejer ikke nødvendigvis har det fornødne kendskab til, og forståelse for jagtlovgivningens sammenhæng.
I oktober måneds udgave af Jæger kan du i artiklen ”Husk vilkårene” komme med et par af Naturstyrelsens vildtkonsulenter på stikprøvekontrol. 60 procent af de kontrollerede tilladelser blev trukket tilbage, fordi regler og vilkår ikke blev overholdt.
