OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 21. marts 2023

Sådan blev jagttegnsmidlerne brugt i 2022

Hvert år sender de danske jægere mange millioner tilbage til naturen i form af genopretningsprojekter, skovplantning, etablering af søer, mv. Sidste år indbetalte jagttegnsløserne rundt regnet 112 millioner kroner til Miljøstyrelsen, og ikke alle gik retur til vildtet. De såkaldte Jagttegnsmidler finansierer nemlig også en bred vifte af jagtrelaterede aktiviteter - fra drift og administration til uddannelse, forskning og naturforvaltning. Dyk ned i tallene her.

Tekst og Foto: Jacob Munkholm Jensen

Der er kommet flere penge i Miljøstyrelsens kasse med jagttegnsmidler. I 2021 tog den årlige jagttegnsafgift som bekendt et hop opad fra 521 til 676 kroner inkl. den obligatoriske ansvarsforsikring, hvilket det år blev til 113,8 millioner kroner i kassen. Til sammenligning lød beløbet i 2019 på 88,3 millioner. I 2022 nåede vi op på 112 millioner - altså 1,8 millioner kroner mindre end i 2021 og hele 23,7 millioner over 2019-tallet.

Hvis vi lægger indtægterne fra forsikringspræmie, prøvegebyrer og andre indtægter sammen med jagttegnsafgiften, kommer vi i 2022 op på en samlet indtægt på 121.150.157 kroner. Heraf blev der brugt 120.563.862 kroner, hvorfor styrelsen kommer ud af året med en egenkapital på lidt over en halv million kroner. Det er dog i øvrigt yderligere et krav, at Miljøstyrelsen årligt afleverer 5,9 mio. kr. af jagttegnsmidlerne, som overføres til Miljøministeriets departement til lovarbejde og ministerbetjening samt til Kulturministeriet, Det grønne museum som bidrag til finansiering af museets drift. En post, der skal lægges til de nævnte udgifter på 120,6 mio. kr.

Mens nogle af midlerne hvert år gives tilbage til naturen, jægere og jagtinteresserede via en række puljer og tilskudsordninger, finansierer kassen samtidig en stor del af udgifterne til Naturstyrelsens vildtkonsulenter samt Miljøstyrelsens jagttegnsadministration og administration af lovgivningen vedrørende jagt og vildtforvaltning.

I det følgende vil vi kigge lidt mere ind i tallene for de enkelte poster i regnskabet, for på den måde at skabe en større klarhed over, hvad jægernes penge er blevet brugt til i 2022. Udgifterne har i de senere år fordelt sig nogenlunde konstant til anvendelsesområderne, og i 2022 fordelte de sig således:

  • Lovadministration (6 pct.): 6.677.688,-
  • Jagttegnsadministration (14 pct.): 16.507.701,-
  • Jagtviden, jagtrådgivning og vidensformidling (9 pct.): 11.737.214, -
  • Prøver, jægeruddannelse og jagtudøvelse (16 pct.): 19.227.817,-
  • Arts- og naturforvaltning (45 pct.): 53.654.104,-
  • Forskning, udvikling og rådgivning (11 pct.): 12.759.338,-

I alt (100 pct.): 120.563.862,-

Lovadministration

Under dette punkt hører administration af vildtforvaltningsloven generelt, samt en række øvrige driftsudgifter. F.eks. går næsten 5,5 millioner kroner til lønudgifter i Miljøstyrelsen forbindelse med styrelsens generelle jagt- og vildtforvaltningsopgaver. Området omfatter desuden arbejde med lov- og bekendtgørelsesændringer, behandling af ansøgninger om reguleringstilladelser, dispensation mv.

Jagttegnsadministration

Under denne overskrift finder vi udgifter til Miljøstyrelsens Jagttegnsekspedition samt drift og videreudvikling af Mit Jagttegn, Jagtportalen og det digitale jagttegn.

Jagtviden, jagtrådgivning og vidensformidling

Af dette område går de ca. 8,6 millioner kroner til Naturstyrelsens administration af jagt og vildtforvaltningsloven, mens ca. 1,4 millioner kroner gik til den kommunikationskontrakt, som er indgået mellem jægerforbundet og Miljøstyrelsen. I jægerforbundets kommunikationskontrakt er vi forpligtet til at formidle en række definerede jagtrelaterede emner via bladet Jæger og hjemmesiden.

Desuden blev der afholdt tilskud til medlemsbladet ”Stående jagthunde i Danmark” (102.500,-) og Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (75.000.-), Foreningen Af Danske Buejægeres medlemsblad (57.725,-) samt Danmarks Jægerforbund (1.336.539,-) til formidling af nyheder fra forbundets lokale kredse.

Prøver, jægeruddannelse og jagtudøvelse

I denne post indgår udgifter til administration og afholdelse af jagt- og skydeprøver, udgifter i forbindelse med schweissarbejdet, til jagtuddannelse efter gældende aftale med Skovskolen, undervisning og uddannelse mv. inden for jagt og vildtforvaltning, nyjægerjagter, mv. Knapt 2,5 millioner kroner går til lønadministration af jagt og vildtforvaltningsloven.

Det er også under denne rubrik at vi finder Skydebanepuljen, som uddeles hvert andet år, schweisshundeforsikring og udgifter til TRYG jagtansvarsforsikring – sidstnævnte på 4,8 millioner kroner. I 2022 blev der givet tilskud fra Skydebanepuljen for ca. 1,9 mio. kr.

Arts- og naturforvaltning

Den helt store pengesluger i regnskabet er denne post, som i sig selv råder over cirka 53,6 millioner kroner. Til gengæld er området også det allermest forskelligartede. F.eks. er over 17 millioner kroner øremærket til jagt- og vildtprojekter samt tilskud til småsøer og vådområder. I praksis er 100 kr. pr. indløst jagttegn øremærket til denne pulje.

Der ydes en række forskellige bidrag af mindre størrelsesorden, bl.a. gik der 2 millioner kroner til jægerforbundets markvildtprojekt, 1,8 million til drift og administration af vildtreservater, 4,2 million til løn og administration, 1,4 million på projekter vedr. skarven, mv. Rigtig mange penge (omtrent 10 millioner kroner) gik til Miljøstyrelsens generelle arts- og naturforvaltning og 7,6 mio. kr. som tilskud til forskellige projekter. Videre blev ca. 2 mio. kr. anvendt som tilskud til ordningen ”Plant for vildtet”.

En post, som også findes under Arts- og naturforvaltning, er den såkaldte DOF-aftale med et beløb på 688.000 kroner. Der er tale om en aftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljøministeriet om samarbejde om bevaring og overvågning af fugle for 2022, en samarbejdsaftale om fugletællinger samt styrelsens adgang til fugletællingsdata.

Tilskud til ulvesikre hegn beløb sig i perioden til 66.406 kroner, og der blev derudover anvendt 894.960 kroner i forbindelse med overvågning af ulv.

Forskning, udvikling og rådgivning

Sidste post i årets regnskab indeholder bl.a. nye aftaler med DCE om jagt- og vildtforskning for 10 millioner kroner, samt mindre poster vedr. havpattedyr samt tællinger af skarvkolonier. Det er også under denne post vi finder faldvildtundersøgelsen med et forbrug på 1,4 millioner kroner og bestandstællinger af flagermus i Mønsted kalkgruber (750.000 kroner).