Ros til jægerindsats i midtvejsevaluering

Den fælles forvaltningsplan for de tre invasive rovpattedyr mink, mårhund og vaskebjørn, som er en opdatering af tidligere indsats og handleplaner, trådte i kraft for tre år siden - nemlig i marts 2020. Formålet med planen var at implementere foranstaltninger for at begrænse arternes skadelige indvirkning i naturen i Danmark i overensstemmelse med reglerne i EU-forordningen om invasive arter.

Og ifølge Miljøstyrelsens egen midtvejsevaluering, som netop er udkommet, må det siges at være lykkedes langt hen ad vejen.

• Læs også: Målsætning for invasive rovpattedyr

Indsats baseret på frivillige jægere

For minkenes vedkommende er der noteret en halvering i antallet af regulerede mink. Dette skyldes naturligvis til dels det midlertidige stop af minkhold i Danmark. men kan fangsttrykket fastholdes, er der grund til at tro at mink kan udryddes i langt det meste af Danmark.

Hvad angår mårhunden, som jægerforbundet i høj grad har skrevet om i årenes løb, blev det oprindelige mål om helt at forhindre en ynglende bestand ganske vist ændret til bekæmpelse, idet man ikke vurderede at det ikke var praktisk muligt helt at udrydde bestanden. Alligevel har de jyske mårhundereguleringsjægeres utrættelige indsats år ud og år ind båret frugt i en sådan grad, at antallet af mårhunde i mange områder er reduceret betydeligt. Nogle steder er der næsten ingen tilbage.

"Forvaltningsplanen har ikke fastsat konkrete mål for bekæmpelsen af mårhund, da indsatsen er baseret på frivillige jægere. Indsatsen har imidlertid vist, at jægerne i den grad har bakket op omkring behovet for regulering og dermed beskyttelsen af de følsomme naturområder gennem lokal forankret indsats. Således er reguleringen af mårhunde udbredt med deltagelse af flere tusinde engagerede jægere i Jylland," hedder det blandt andet i evalueringsrapporten.

Også vaskebjørnen har fået forøget fokus over de seneste år, idet den stadigt voksende tyske bestand før eller siden vil begynde at sprede sig nordpå. Der er dog endnu ikke registreret en ynglende bestand her i landet, men risikoen er stadig meget reel, og der iværksættes derfor øget samarbejde i grænseregionen.

• Læs hele midtvejsevalueringen

Trykket skal fastholdes

Med baggrund i udviklingen i vildtudbyttetallene, skønner Miljøstyrelsen ikke at der er behov for at foretage større ændringer i forvaltningen af de tre arter. Men kan et faldende tal i vildtudbyttestatistikken ikke også skyldes en dalende interesse for reguleringsarbejdet, kan man spørge. Svaret er umiddelbart nej.

I 2021 blev der i vildtudbyttestatistikken for første gang noteret et fald i antallet af nedlagte mårhunde. Dette fald vurderes af Miljøstyrelsens som værende et reelt fald, da der samtidig er noteret færre trafikdræbte mårhunde og observeret færre mårhunde på vildtkameraer.

Samme konklusion kommer Danmarks Jægerforbunds projektleder i mårhundeindsatsen, Jesper Kjær Illemann, frem til:

- Man kan selvfølgelig altid spørge, om vildtudbyttestatistikkens tal med færre nedlagte mårhunde skyldes et fald i interessen for reguleringsjagten eller færre dyr. Men alt, hvad vi hører fra mårhundegrupperne, peger entydigt på det sidste. Der ér simpelthen sket en nedgang i bestanden. Når dette kommer til udtryk i vildtudbyttestatistikken, vidner det om, at reguleringsjægerne har opmærksomheden rettet mod årstidernes skiftende forhold og bestandsdynamik i højere grad end vi er vant til, når vi går på jagt, idet årstider og jagtformer kombineres målrettet. Lægger man dertil et stort engagement i regulering forud for ynglesæsonen, nedlægges nu kun to i stedet for ”12” dyr. I mange områder er man nået til et punkt, hvor indsatsen når sin ”egen hale”. Det fører naturligvis til et fald i udbyttet, men udtrykker også et altafgørende skridt i forhold til det egentlige mål – at der findes færre mårhunde i vores natur, siger Jesper Kjær Illemann.

Derudover pointerer han, at når den målrettede regulering af mårhund gennemføres effektivt, efterlades der naturligvis færre mårhunde til almindelig jagt. I kombination med en etisk forsvarlig regulering i sommerperioden bliver resultatet formentlig, at færre jagere nedlægger en enkelt mårhund tilfældigt.

- Men når alt det er sagt, så er det selvfølgelig også vigtigt at understrege, at presset skal opretholdes. Ellers kommer de jo hurtigt igen, formaner Jesper Kjær Illemann.

Nye reguleringsjægere kan begynde her

Vi regulerer ikke invasive rovdyr for statens skyld, men til gavn for vores natur. Og da vores jagtmuligheder også i fremtiden skal hvile på et bæredygtigt grundlag, opfordrer han derfor alle jægere til at overveje deres muligheder for at regulere mårhund - og i øvrigt også til at gøre sig klar til indsats overfor vaskebjørnen.

- Men skal man have held af sit foretagende, er det helt afgørende at gribe det an på den rigtige måde fra starten. Ellers risikerer man for mange fiaskoer, og så bliver folk hurtigt trætte af det igen, lyder formaningen.

Læs Danmarks Jægerforbunds folder om praktisk regulering af mårhund og vaskebjørn og kom godt fra start.