Rapport kortlægger værdi af jagtleje

Et bæredygtigt jagttryk, varieret landskab og et godt forhold til naboerne. Bestandsstørrelse, mulighed for jagt på kronvildt og udsætning. Det er alt sammen faktorer, der spiller ind og har betydning for prisen, når danske jægere skal leje jagt.

Det fremgår af den netop publicerede rapport "Værdisætning af det danske jagtlejemarked," som er udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) for Miljøstyrelsen. Rapporten indeholder en analyse af en spørgeskemabaseret dataindsamling med deltagelse af 8.302 danske jægere. Spørgsmålene omhandler bl.a. jægernes leje af jagtarealer, afskydning af blandt andet hjortevildt - inkl. info om trofæ- og revirstørrelser, bedreven jagttype, udsætning af fuglevildt, mv.

Desuden er i alt 2.289 jagtlejekontrakter blevet analyseret og benyttet til en analyse af jagtlejemarkedet.

Sjælland er suverænt dyrest

Det er næppe nyt for jægerstanden, at priserne på jagtleje svinger markant fra landsdel til landsdel, og at det vil være nærliggende at konstatere, at denne omstændighed beror på et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Alligevel bliver det meget konkret, når der kommer tal på.

Således fortæller rapporten os, at mens lejeprisen for enkeltmands-kontrakter på Fyn ligger på gennemsnitlige 8.243 kr. løber prisen for en tilsvarende kontrakt på Sjælland op i 17.648 kr.

Indforståede spørgsmål kan forvirre

I konklusionen fastslår IFRO, at jagtlejeniveauet på det danske jagtlejemarked er komplekst sammensat og betinget af en lang række karakteristika vedrørende arealkarakteristik, beliggenhed, mulighed for udsætning, kontraktmæssige betingelser og vildtudbytte.

Desuden nævnes det, at undersøgelsen giver " ... anledning til nye forskningsspørgsmål som for eksempel, hvordan det kan være, at jægerne konsistent angiver, at et trofæ har en meget begrænset betydning for deres motivation for at gå på jagt, når der ligeledes findes en markant betalingsvilje for afskydning af store hjorte."

Under jægerforbundets gennemgang af rapporten springer en række undringer dog i øjnene. Undringer, der omhandler metode og formulering af spørgsmål, der kan misforstås af de 8.000 respondenter.

- Der er tydeligvis en række selvmodsigelser i undersøgelsens resultater, som vi, ligesom rapportens forfattere, undrer os over, fortæller Thomas Vincent Marcussen, som er projektleder på hjortevildtområdet i Danmarks Jægerforbund.

- I spørgeskemaet bedes respondenten f.eks. bedømme vigtigheden af, at der udøves et bæredygtigt jagttryk på arealet. Men hvordan definerer afsenderen selv begrebet "bæredygtigt jagttryk"? 8.000 respondenter kan jo i princippet have 8.000 definitioner af det begreb, mener Thomas Vincent Marcussen.

På den måde ser han flere eksempler i rapporten, hvor han kan komme i tvivl om hvad der præcis spørges til, og om en række anvendte vendinger og begreber risikerer at blive for indforståede.

• Læs IFRO-rapporten "Værdisætning af det danske jagtlejemarked"