Rådyrdiarre breder sig blandt norske rådyr
Over de seneste par år er der påvist en stigning i forekomsten af diarre hos rådyr, primært i områder af Østlandet, Innlandet og Trøndelag. Ligesom i Danmark rammer sygdommen både unge og gamle rådyr og er karakteriseret af kronisk diarre og afmagring, ofte med dødelig udgang.
Hvert andet år mødes dyrlæger og forskere og drøfter aktuel forekomst af sygdomme blandt vildtlevende dyr i Norden. I år dannede Oscarsborg fæstning og Veterinærinstituttet i Ås, Norge, rammen om det 26. møde for den nordiske subsektion af Wildlife Disease Association (nWDA). Mødet satte fokus på flere aktuelle emner, heriblandt diarre hos rådyr.
Rådyrdiarre i Norge
Ifølge de norske overvågningsprogram for vildtsygdomme ViltHOP er Norge indtil de seneste år gået fri af større problemer med diarre hos rådyr eller råvildtsyge, som i Norge kaldes den fynske syge eller rådyrdiaré. Før 2019 blev diarre påvist mere sporadisk hos norske rådyr. I perioden 2020-2022 er der påvist en stigning i forekomsten af diarre og nu ses øget forekomst af diarre hos rådyr, kombineret med øget dødelighed i flere områder.
Størst problemer ses i områder af Østlandet, Innlandet og Trøndelag. Ligesom i Danmark rammer sygdommen både unge og gamle rådyr og er karakteriseret af kronisk diarre og afmagring, ofte med dødelig udgang. Heller ikke i Norge kender man årsagen til sygdommen, som tidligere er påvist i Danmark, Sverige, samt andre lande i Europa, blandt andet Frankrig og Østrig.
Nordisk samarbejde og vidensudveksling
Der var enighed blandt de tilstedeværende nordiske dyrlæger, der arbejder med syge rådyr, om at dele viden om sygdomskomplekset. Foreløbig er der hverken specifikke bevillinger eller en formel ramme om samarbejdet i de nordiske lande, men en klar hensigtserklæring om at dele viden og så vidt muligt koordinere arbejdet, så der dannes bedst mulig grundlag for afklaring af årsager til diarre hos rådyr i de nordiske lande.
Næste nWDA møde vil finde sted i foråret 2025 i Danmark.
Obduktion af rådyr i Danmark
I Danmark ses sygdomsfund karakteristiske for råvildtsyge hos omkring en tredjedel af de rådyr, der modtages til faldvildtundersøgelse. Ofte er indsendelse af et sådant dyr ledsaget af beretninger om øget sygdomsforekomst og øget dødelighed. Patologivagten på Københavns Universitet modtager meget gerne syge og dødfundne rådyr til obduktion. Der udtages materiale fra de modtagne rådyr, som indgår i forskningsmæssige undersøgelser, og som er med til at afdække ny viden om sygdomsårsager.
Patologivagtens vagttelefon 9350 9280 kan kontaktes mandag-torsdag 8.30-16.00, fredag 8.00-15.00. Ikke hastende henvendelser kan rettes til mailadressen: kupat@sund.ku.dk.
