Premiere-pral
Langt de fleste bukkejægere har ikke held med at nedlægge buk på premieredagen – for Søren Themsen blev det dog dagen, hvor han nedlagde sin største danske buk til dato.
Med solens opgang blev bukkejagten her til morgen skudt i gang fra Gedser i syd til Skagen nord, fra Nexø i øst til Esbjerg i vest. Og der er bare noget fantastisk over den første dag, for nu står resten af foråret og en halv sommer i bukkejagtens tegn. Der er altid en særlig stemning over den 16. maj og uanset vejret, så skuffer naturoplevelsen under bukkepremieren aldrig. Trods vejrskiftet fra stille solskinsdage til blæsende gråvejr var det første, der mødte mig, da jeg trådte ud af døren i morges lyden af solsortens skønssag.
Undervejs til det sted, hvorfra jeg ville afsøge terrænet i min kikkert, så jeg et par råer, lidt harer og en hel del grågæs. Der gik ikke længe, inden jeg fik øje på en råbuk lidt længere ned af læhegnet. Bukken bar en spinkel opsats, hvilket – sammenholdt med halsens tykkelse, kroppens størrelse og bukkens meget årvågne og nervøse adfærd – fik mig til at vurdere ham som værende ung. Han var til skud, men det var ikke ham, jeg var ude efter – jeg nøjedes med at nyde synet af ham.
Pralemorgen
Traditionen tro holder mange af Danmarks Jægerforbunds lokale jagtforeninger bukkemorgen med kaffe, rundstykker og jagthistorier på premieremorgenen. Jeg besluttede mig for, at drikke min morgenkaffe sammen med venner og bekendte i den lokale jagtforening lidt uden for Vordingborg.
Jeg kunne ikke selv prale af at have nedlagt buk, men det er jo altid spændende, at høre hvad de andre har fået ud af morgenen og dele succesen med de, der har været heldige. Og ved nærmere eftertanke, så kunne jeg jo godt tillade mig, at prale lidt, for netop evnen til at holde aftrækkerfingeren i ro kan jo også være en stor del af det at gå på bukkejagt.
Små 20 medlemmer havde lagt vejen forbi den sikre såt, hvor der blev disket op med friskbagt brød fra bageren, fade med pålæg, bacon, røræg og kaffe plus det løse.
Kent Olsen, der havde kreeret morgenbuffet, kunne fortælle, at han under morgenens jagt havde stødt den ældre buk som han gik specifikt efter, mens andre ikke havde set noget. Flere af deltagerne havde som jeg haft yngre bukke for, som de havde sparet i håbet om at møde dem igen til næste år eller året efter.
Buk i medaljeklassen
To mand i selskabet havde nedlagt buk, hvoraf Søren Themsens tiltrak sig særlig opmærksomhed. Bukken – en kraftig, reel seksender – blev nedlagt efter, at han først havde haft en yngre gaffelbuk for, som han ikke ønskede at nedlægge.
- Jeg løftede faktisk blikket fra telefonen og fik øje på ham. Han var allerede ude på marken foran mig, ca. 100 meter borte og på vej op mod mig. Jeg satte håndkikkerten for øjnene og kunne straks konstatere, at ham ville jeg gerne skyde, fortalte han.
Da bukken var inde på ca. 50 meter, tog Søren skuddet, og bukken faldt forendt på stedet, truffet af en ren hjertekugle i kaliber 30.06.
- Jeg har gået på riffeljagt i omkring 20 år, og i begyndelsen sparede jeg ikke ret mange bukke, men i de senere år er jeg begyndt at spare mange bukke, og det har kunnet betale sig, fortalte han.
I 2021 nedlagde han ligeledes en pæn seksender på den 42 ha. store ejendom, mens 2022 gav en ulige otteender.
Bukkeopsatsen blev af flere af de fremmødte erfarne bukkejægere vurderet til at være i medaljeklassen.
- Det er den største danske buk, jeg har skudt til dato, sluttede den heldige bukkejæger.
Den første buk
Mindre kan dog også gøre det, hvilket morgenens anden buk var bevis på. Bukken – en et års gaffelbuk – var nemlig Katsuaki Sørensens debutbuk.
Sammen med sin stedfar Per Mejer Rasmussen var han på vej ind til den skydestige, hvor det var planen, at de to skulle bruge morgenen sammen.
- Vi havde ikke gået mere end 50 meter, da bukken pludselig stod på skovvejen foran os, fortalte den 33-årige bukkejæger, der tog jagttegn i 2022 og bestod riffelprøven for to uger siden.
Per – der er erfaren bukkejæger – satte hurtigt skydestokken op, og lige som Katsuaki havde fået riflen lagt til rette, drejede bukken sig, så den stod perfekt med siden mod dem.
- Det var godt, at det gik så hurtigt, for jeg kunne godt mærke, at bukkefeberen var på vej, fortalte Katsuaki.
Bukken faldt – som Sørens – forendt på stedet.
Baconen var spist, kaffen drukket, brødfadet tomt og den sidste historie fortalt. En god morgen var forbi, men forude venter heldigvis et par mdr. med mulighed for mange store oplevelser, hvis man holder af bukkejagt.
Knæk og bræk!
