Pas på med hampefrø i vildtblandingen
Mange jægere benytter foråret til at så vildtblandinger på reviret, så dyrene kan få ekstra glæde af den olierige føde, som spirer frem. Men du kan ikke bare gå ned i Brugsen og hive en sæk fuglefrø ned af hylden og så dem ud. Det erfarede Henrik på den hårde måde, da politiet ringede.
Forestil dig dette: Du er en erfaren jæger, der er vant til at drage omsorg for vildtet på dit revir. Du gør meget ud af vildtpleje og holder af at så vildtagre om foråret, for på den måde at sikre lidt ekstra godt til fasaner, agerhøns, hjortevildt, mv. senere på året. Og så – pludselig – ringer telefonen. Politiet står på gårdspladsen, ikke bare et par betjente men nej, 10-15 stykker iført skudsikre veste og bevæbnet til tænderne. En hærdebred narkobetjent træder frem og stikker en hampeplante op i næsen på dig. En hampeplante fra din mark, vel at mærke. Han siger:
- Er du klar over at der er ti gram hash i denne her plante, mand?
Og du tænker: Hvor mange planter mon der står derude - tusind, tre tusind? Det sortner for dine øjne.
Hampefrø som erstatning for hirse
Nåja, ovenstående er en nogenlunde korrekt om end lettere dramatiseret version af den episode, som fandt sted på jægeren og lodsejeren Henriks gårdsplads sidste efterår, og som kickstartede en længere proces med uvished og mange bekymringer. En situation, som kunne have været undgået hvis han bare havde vidst bedre. Derfor vil han gerne dele sin oplevelse og mane andre jægere til forsigtighed:
- Det hele startede med at jeg ikke kunne få fat i hirsefrø til såsæsonen. Jeg kan godt lide at bruge hirse, så jeg tænker at de sikkert har hirsefrø oppe i Brugsen og så kører jeg derop. Og deroppe finder jeg disse her pakker med hampefrø, beregnet til fodring af fugle i haven. Og jeg tænker at det sikkert også er meget godt, så jeg snupper en pose eller to, fortæller Henrik.
Han havde allerede gjort sine vildtagre klar. Stykket, som han gennem flere år har tilplantet med henblik på at gøre noget godt for sit vildt, er cirka 800 meter langt og 20 meter bredt, alt i alt. Henrik ville gerne have en bredere blanding end hvad der er standard, så man miksede lidt forskelligt og såede det ud uden at tænke nærmere over det.
- Jeg ser det vokse op hen over sommeren og synes det ser fint ud, tænker ikke over at der skulle være noget galt med det.
Test viser psykoaktivt THC i planten
Men en dag i efteråret sker det så. Én af lejerne på ejendommen ved marken, han ejer, ringer ham op og fortæller at der står politi på gårdspladsen og at de gerne vil have fat i den, der har at gøre med markerne.
- Jeg kommer så hurtigt jeg kan og ser 14 betjente derude. Der er også narkohunde og droner i luften. Det er så ikke kun på grund af min mark, men fordi de er i gang med at lave en narkorazzia et andet sted, men i forbindelse med den razzia har de opdaget mine vildtagre, fortæller Henrik.
Betjentene har testet planter fra marken og kan konstatere, at testen viser indhold af det såkaldte THC – tetrahydrocannabinol, også kaldet dronabinol, som er det mest psykoaktive stof i hampeplanten. Og så er fanden løs i Laksegade. Og så er det at den københavnske narkobetjent stikker planten op i næsen på Henrik og fortæller ham hvad klokken er slået.
- Jeg svarer, at jeg har et sted mellem femtenhundrede og tretusind planter derude. Hvad skal jeg stille op? Jeg har jo bare købt frøene oppe i Brugsen, forklarer jeg. Så det ender med at vi kører hjem til mig, hvor jeg stadig har poserne liggende, så de kan se dem, og derfra videre op i Brugsen, hvor betjentene får forevist hylderne med hampefrø. Det var heldigt at de stadig havde dem i butikken.
Men selvom det dermed er hævet over enhver tvivl at Henrik vitterlig har købt sine hampefrø på legal vis, er sagen langt fra slut. For, som betjenten siger, hvis der er THC i dem, så er det nu en gang strafbart. Først efter at have snakket sagen igennem med en kammerat, der er landmand, forstod Henrik for alvor sagens omfang, og hvor uforsigtig han havde været.
- Det er jo superulovligt at så de frø. Man må selvfølgelig ikke så hampefrø i Danmark uden tilladelse. Man kan købe dem overalt til fuglebrættet, men man må ikke plante dem, fastslår han.
Og den erkendelse var ikke sjov, for hvad nu? Han stod til en større straffesag, som hurtigt kunne blive meget dyrere end et inddraget jagttegn og en bøde.
Sagen lukkes med løftet pegefinger
Dagen endte med at politiet høstede en kvadratmeter planter, som de tog med til videre test.
- Så går der nogle måneder i uvished, hvor jeg intet hører. Til sidst orienterer politiet mig om, at sagen mod mig er lukket, fordi der alligevel ikke er THC i planterne. Den indledende test har vist forkert. Men lad være med at gøre det igen, siger betjenten til mig, for du må jo ikke plante de frø – om der er THC i dem eller ej.
Efterfølgende blev Henrik og hans jagtkammerater enige om at sprede budskabet om, at man skal passe på. Man kan ikke bare uden videre udså de fuglefrø, man køber i Brugsen. Uanset hvor uskyldige man tror de er. Det står ikke på poserne at man ikke må. Man skal vide det i forvejen. Henrik slap altså med en slem forskrækkelse, men oplevelsen har kaldt på refleksion:
- Måske kunne jeg have gjort det anderledes. Jeg kunne have læst op på det og sat mig bedre ind i sagerne, men jeg ville bare gøre lidt godt for mit vildt. Det var en tanketorsk, en dum fejl, som jeg gerne vil advare andre imod. Husk, at hvis du vil så hamp i dine vildtagrer, så snak det igennem med lodsejer og ansøg om det først. Frøene skal være certificerede. Det er frøene oppe i Brugsen jo heller ikke. Man kan ikke se om de er THC-frie eller ej.
Advarsel og opfordring er hermed givet videre.
Hampefrø skal som nævnt være certificerede, og man skal søge om tilladelse i god tid. Danmarks Jægerforbund anbefaler, at man køber frø til sine vildtagre fra en forhandler, som kan stå inde for at frøene overholder reglerne i den danske bekendtgørelse om markfrø. Det kan f.eks. være krav til renhed og spireevne. DLF og Danmarks Jægerforbund har i mange år samarbejdet om at udvikle og afprøve frøblandinger, der er tilpasset dansk natur, og som består af arter, der trives i vores klima. Som medlem af Danmarks Jægerforbund får du 10 pct. rabat på køb af vildtafgrøder hos DLF.
