Nøglen til succes ved eftersøgning af hjortevildt

Bedømmelse af skudplads i forbindelse jagt på hjortevildt er en af jægerens vigtige jægerhåndværkskundskaber. Skudpladsen er det sted hvor vildtet stod, da skuddet til det blev afgivet. Er dyret ramt findes pürschtegn på skudpladsen. Pürschtegn er afskudte hår, schweiss, knoglestumper, kød mv. og sammenholdt med dyrets reaktion på skuddet, kan jægeren ofte bedømme hvor bukken formodeligt er ramt. Korrekt bedømmelse af dette og efterfølgende håndtering af situationen er altafgørende for succesraten for eftersøgningen af anskudt klovbærende vildt.

Afhængig af hvilke pürschtegn der findes kan jægeren konkludere om dyret er ramt, så det umiddelbart kan findes med en alm. Jagthund, eller om der er brug for en specialist – den erfarne schweisshund. Generelt anbefales det at kontakte en legitimeret schweisshundeførere. Råd og vejledning fra en legitimeret schweisshundefører eller en erfaren jæger er en stor hjælp, når man står i en tvivlssituation.

Når dyret ikke ligger synligt forendt anbefales det at gå systematisk til værks, og følger man de trin som beskrives i det følgende, vil man have de bedste forudsætninger for at få den anskudte buk.

• Lyt også til vores podcast om schweisshunden:

Trin 1. Afvent og genkald skudtegn

Når skuddet er afgivet, skal man altid straks genlade og være klar til at skyde igen. Ligger dyret så man kan se den og nærmest kaster hovedet fra side til side, vil det normalt være de sidste krampetrækninger, og man kan bare stille og roligt vente, til dyret ligger helt stille og er forendt. Dog stadig klar til at afgive endnu et skud. Ligger dyret derimod med hovedet normalt og ørene i normal position, så skal man være ekstra klar til at skyde igen, for så er dyret sandsynligvis ikke ramt ordentligt.

Er dyret forsvundet fra det synsfelt man har, skal man markere det sted hvorfra skuddet er afgivet, og vente 10 – 15 minutter. I ventetiden kan man forsøge at indprente sig det sted hvor dyret stod, samt dens reaktion på skuddet. Det man skal lægge mærke til, er følgende:

• Faldt dyret som ramt af lynet i skuddet, inden det flygtede fra skudpladsen? En dyr som falder sådan i skuddet, vil normalt være ramt.
• Løb dyret eller snublede den da den flygtede?
• Var flugten med en krum ryg og flygtede den langsomt fra skudpladsen?
• Var alle dyrets løb (ben) intakte?
• Og var der andre dyr i området omkring det påskudte dyr?

I denne situation, er dyret flygtet og jægere har en formodning om hvor den opholder sig og måske allerede er forendt. Men man skal aldrig gå hen til det sted. Også selvom det fornemmes at dyret er tyst og man formoder det er forendt. Derimod skal man markere det sted hvorfra skuddet blev afgivet. Herefter skal man gå videre til trin 2.

Trin 2. Undersøg skudpladsen og konkluder

Langsomt skal man nærmere sig det sted hvor dyret stod, da den blev påskudt - skudpladsen. Og man skal som nævnt aldrig gå direkte hen til det område, hvor man formoder bukken er forendt, men derimod gå hen til skudpladsen. Årsagen er den, at man risikerer at jage dyret væk, hvis den f.eks. er ramt i forløbet. Jages dyret væk fra det sårleje det har sat sig i umiddelbart efter skuddet, vil det flygte langt væk og det vil efterfølgende være meget svært at eftersøge. Chancen for at få dyret er reduceret væsentligt.

Starter man derimod med at undersøge skudpladsen, og her konkluderer at skuddet er en forløbsanskydning ud fra de informationer – pürschtegnene, som findes på skudpladsen, vil man kunne tilrettelægge eftersøgning og få rekvireret en erfaren schweisshund, der kan håndtere en forløbsanskydning. En hund der enten kan fange og fastholde, eller stille det anskudte dyr.

Erfaringer fra schweissregisteret viser, at der ved anskydninger i løbene kun vil være 10-20 pct. chance for at finde dyret, hvis det rejses fra første sårleje, inden schweisshunden sættes på sporet mod 60-70 pct. chance, hvis dyret ikke har været rejst fra første sårleje, når schweisshunden sættes på sporet.

Ved forløbsanskydninger findes pürschtegn som rørknogler, korte hår og lidt schweiss.

Trin 3 Rekvirering af schweisshund

Lad tvivlen komme vildtet til gode

Selvom vildtet er ramt, kan det være yderst svært at finde pürschtegn på anskudsstedet. Det gælder især for de større hjortearters vedkommende, da kuglen måske ikke er gået hele vejen igennem dyret.

Hvert år foretager de registrerede schweisshundeførere såkaldte kontroleftersøgninger, hvilket vil sige, at der eftersøges uden egentlige tegn på en anskydning. Det er således en eftersøgning, som gennemføres blot for at være på den sikre side – en kontrol.

I 25 pct. af de kontroleftersøgninger som foretages af legitimerede schweisshundeførere viser det sig, at dyret findes - eftersøgning ender positivt. Konklusionen er indlysende - tvivlen skal altid komme vildtet til gode.