Nevadas glemte Winchester

Enhver jæger vil kunne fremkalde sig den følelse af frustration og ærgrelse, som må være gået igennem en ukendt amerikaner engang sidst i 1800-tallet, hvor realiteterne gik op for ham: Riflen, dette dyrebare og livsvigtige stykke værktøj i det, der dengang endnu var Det Vilde Vesten, var borte. Forsvundet. Glemt ét eller andet sted i bushen i et uopmærksomt øjeblik. Han må have ledt og ledt, men væk var den.

Det lyder jo utroligt, og selvfølgelig kender ingen årsagen til, at nogen engang stillede sin riffel op ad en ung enebærbusk i et vanskeligt fremkommeligt område af staten Nevada, for aldrig at vende tilbage efter den, og ingen ved hvad der siden hændte den uheldige ejermand. Men i dag kender vi riflen: En kaliber .44-40 model 1873 leveraction Winchester, en amerikansk westernklassiker. "The gun that won the West."

Opdagelse af den ensomme riffel

For at genstarte historien om den forsvundne Winchester skal vi et smut tilbage til efteråret 2014, hvor en gruppe ansatte ved Great Basin National Park i White Pine County i det østlige Nevada nær grænsen til staten Utah var ude for at afsøge uudforskede områder af parken for eventuelle historiske artefakter. Bekymringen var, at fremtidige bushbrande, antændt af lejrbål, risikerede at brede sig i området, og fokus har jo nok primært været at lede efter oldsager, fossiler og andre lignende effekter. Der er tale om en helt ekstraordinær natur, smuk og barsk, uspoleret og med masser af vildt.

Alligevel var det hverken knoglerester eller pilespidser, som parkvæsenets arkæolog med det i øvrigt danskklingende navn Eva Jensen faldt over den dag i november. For pludselig stod den der, og hun kunne for så vidt lige så godt have passeret lige forbi riflen uden nogensinde at bemærke den. Både skæfte og metal var igennem tiderne blevet affarvet og havde indtaget samme grålige nuancer som det gamle, knudrede enebærtræ, det stod lænet op ad. Som om busken og riflen var blevet til én og samme organisme. De nederste centimeter af riffelkolben var sunket ned i jorden og opslugt af mange årstidernes løv, støv, småsten og muld. Nærmest som havde den valgt selv at slå rod i jorden.

Tidspunktet for opdagelsen af riflen var i øvrigt heldigt, for mindre end to år senere fejede den såkaldte Strawberry Fire - en gigantisk skovbrand, antændt af et lynnedslag - hen over området og fortærede alt på sin vej, heriblandt det gamle træ, som riflen havde lænet sig mod.

Opklaringsarbejdet tager fart

Ganske vist var kolbetræet og forskæftet indtørret og flækket hist og her, udsat for elementerne igennem evigheder, som det jo havde været, og et lag af rust havde trods alt lagt sig hen over det karakteristiske, ottekantede løb. Men så heller ikke mere end det. Derudover var den gamle Winchester i en forbløffende god stand.

Forsigtigt kunne Eva Jensen fjerne sit fund fra enebærtræets stamme og siden sende det videre til skydevåbenmuseet i Buffalo Bill Center of the West i Cody, Wyoming, til analyse og konservering. Man kunne stadig aflæse riflens serienummer på den bagerste del af rammen, ligesom betegnelsen ”Model 1873” også var synlig, og ud fra disse oplysninger kunne man snart fastslå, at riflen var blevet produceret og solgt i løbet af året 1882. Altså for 140 år siden.

Men som én af datidens mest populære skydevåben i USA skulle riflens videre færd hurtigt vise sig at blive temmelig vanskelig at følge. Alene i 1882 fremstillede winchesterfabrikken 25.000 rifler af denne type, og i samme periode halveredes salgsprisen fra 50 til bare 25 dollars. Riflen var så godt som allemandseje på den tid, mens et velholdt eksemplar i dag er en formue værd. Op imod 15.000 dollars.

Røntgenstrålens afsløring

Alligevel lykkedes det faktisk at komme hemmeligheden bag den glemte Winchester en lille smule nærmere. Det skete, da et team af forskere tog skydevåbnet med til et lokalt hospital for at lade det røntgenfotografere. Billederne viste, at riflen ganske vist ikke var ladt, men afslørede samtidig en patron i et rum inde i kolben. Senere analyser af denne gamle kaliber .44-40 patron viste, at den er blevet fremstillet af Union Metallic Cartridge Company engang mellem 1887 og 1911.

Med andre ord, så må riflen have stået her, i sol, regn og sne, i mindst 111 år.
Længe efter sit bemærkelsesværdige fund brugte Eva Jensen megen tid på at gennemsøge gamle aviser fra samtiden, fotografier og notitser, der måske kunne indeholde nye spor i jagten på hemmeligheden. Måske en historie om en jæger, en minearbejder eller en fredløs, som var forsvundet i bjergene i perioden, eller måske en indrykket annonce, som efterlyste riflen. Alt sammen desværre forgæves.

Så selvom enhver i dag kan bese den gamle Winchester og dens enlige patron i den permanente udstilling på the Lehman Caves Visitors Center of Great Basin National Park, så er det endnu ikke lykkedes at afdække dens dybeste hemmelighed. Hvem efterlod riflen, hvornår skete det – og ikke mindst hvorfor?