Kredsmøde i kreds 4: Sikke en spørgelyst!

Kredsformandens beretning viste, at Danmarks Jægerforbunds kreds 4 har en sund økonomi, et højt aktivitetsniveau og et godt medlemsgrundlag. For nok har der været en lille tilbagegang i medlemstallet i det forløbne år: I 2021 var der 15.998 medlemmer i kredsen, i 2022 var der 15.959. Men det får ikke Poul Bundgaard til at ligge søvnløs om natten.

- Jeg ser ikke de store spøgelser i det her, vi har godt fat i medlemmerne, kommenterede kredsformanden, der kunne oplyse, at antallet af medlemmer, der deltog i kredsmødet, til gengæld var steget. Og det viste sig at være en meget aktiv forsamling, der torsdag aften var troppet op i Thorhallen i Jels til stegt flæsk med efterfølgende orienteringer fra kreds, hovedbestyrelse og forbund og konstruktive debatter.

Ros til hundekoordinatoren

Om økonomien kunne Poul Bundgaard fortælle, at kredsen havde et fint overskud i 2022. Til gengæld er foreningspuljen til kredsen fra og med 2023 halveret, således at kredsen har færre penge at fordele til jagtforeninger og jægerråd i området.

- Vi har i den forbindelse besluttet i kredsbestyrelsen, at kurser og uddannelse skal prioriteres højt, forklarede han fra talerstolen.

Han fremhævede også kredsens aktive koordinatorer for deres store arbejde, og i særdeleshed hundekoordinator Allan Bredsgaard, som har trukket et stort læs i en vigtig fase i hundearbejdet, hvor hele arbejdet med træning og prøver er blevet omarbejdet.

- Flot arbejde, Allan, lød det fra kredsformanden, der senere blev sekunderet af hovedbestyrelsesmedlem Jens Venø Kjellerup i værdsættelsen af Bredsgaards ekstraordinære indsats i hundeaktivitetsudvalget og det politiske udvalg bag ændringerne.

Bred accept af jagten

Jens Venø Kjellerup lavede et fælles oplæg sammen med Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen, om de emner, der vægtes i det politiske arbejde lige nu.
Sidstnævnte kom som på de øvrige kredsmøder ind på emnerne udsætning, hjortevildt, jagttidsforhandlinger, jægernes indsamling af bestands-data samt vildtet og mennesket – herunder jægerne – som en aktiv del af naturen.

Desuden kunne han vise forsamlingen resultaterne af den seneste meningsundersøgelse, som jægerforbundet har fået foretaget, der bl.a. viser, at 90 procent af befolkningen i Danmark accepterer jagt og at over halvdelen er enige i, at jægerne passer godt på naturen.

- Vi har lavet undersøgelser før, og vidste godt, at det ikke står helt så skidt til, fortalte han inden han dykkede lidt længere ned i tallene, tendenserne og de punkter, som vi som jægere skal være særligt opmærksomme på.

Markvildt og landbrug

Jens Venø Kjellerup gik lidt dybere ind i nogle af de trusler, der kræver en indsats i de kommende år.

- Selv om vi som jægere mener, at vi opfører os pænt i naturen og høster bæredygtigt af bestandene, så breder der sig i dele af befolkningen en opfattelse af, at der skal være områder, der helt skal friholdes for jagt. Der bliver kamp om pladsen i den danske natur, og vi kan godt risikere at miste terræn dér, forklarede han.
Desto mere grund er der ifølge hovedbestyrelsesmedlemmet til at arbejde med at genskabe naturværdier og vildtbestande på landbrugsarealerne, hvoraf mange, fremhævede han, nu var så vildtfattige, at der ikke længere blev drevet nævneværdig jagt der.

- Vi skal arbejde sammen med politikerne og landbruget om at få mere vildt i det åbne land, slog han fast med et ønske om mere håndfaste krav til landbrugets organisationer om, at der bakkes seriøst op om at få løst problemerne, idet årtiers frivillig markvildtindsats slet ikke har haft de resultater, som man havde håbet på.

Det satte en større debat i gang.

På vildtets side

- Vi skal have landmændene med os, ikke mod os, de har det svært nok i forvejen, kommenterede Thomas Hansen, Tiset Jagtforening, der bl.a. frygter, at en mere konfronterende linje kan resultere i mistet jagt for forbundets medlemmer. Andre var tilsvarende kritiske, blandt andet Tonny Lønne, Ballum Jagtforening, der selv er landmand og samtidig yder en meget stor indsats for vildtplejen.

- Landmænd kommer ikke videre af at blive behandlet med en pisk. Vi kommer længere med dialog, lød det.

- Det kan ingen være uenig i, men langt hen ad vejen bør du rette kritikken til dine egne politikere i landbruget, replicerede Jens Venø Kjellerup og fortalte, hvordan jægerforbundets ønsker om samarbejde gennem mange år var blevet ignoreret af landbrugstoppen. Claus Lind Christensen uddybede:

- Vi går ikke efter den enkelte landmand. Det er vores samarbejdspartner. Men vi påtaler den manglende deltagelse i landbrugets politiske lag, sagde han og pointerede, at i denne situation var det vigtigt, at jægerforbundet var på vildtets side.

Problemer på prærien

Tankerne om, at landbrugets organisationer må mere på banen i forhold til at få løst problemerne for vildt og natur på landbrugsarealerne, fik også støtte fra salen. Efter et par indlæg, der problematiserede Jens Venø Kjellerups tilgang til emnet, tog Erik Madsen fra Esbjerg Jagtforening f.eks. ordet:

- Jeg vil gerne opfordre til, at Danmarks Jægerforbund fortsat er kritisk over for landbruget, lød det fra jagtforeningsformanden, der bl.a. pegede på de åbenlyse problemer for markvildtbestandene og det faktum, at der ikke længere er det antal insekter, som man kunne opleve tidligere, som gode og vigtige grunde til at reagere.

- Desuden er der fældet så mange læhegn i vores område, at man næsten forventer at se John Wayne komme ridende hen over de åbne stepper, når man kører gennem landskabet. Jeg synes derfor at det er godt, at forbundet på en positiv måde stiller kritiske spørgsmål til tingenes tilstand, lød det videre i et farverigt indlæg, der høstede klapsalver fra salen.

Klap og skulderklap

Anerkendende klapsalver lød det også til flere andre indlæg fra salen i en større debat om det formålstjenestelige i den omfattende fodring af hjortevildt og ænder, der finder sted mange steder. Den anerkendende og positive tone var også fremherskende i forbindelse med en række andre spørgsmål, debatindlæg og holdningstilkendegivelser, der kom fra salen om andre emner, som ligger jægerne i Syd- og Sønderjylland på sinde, og som et kredsmøde giver en oplagt mulighed for at lufte og drøfte.

En særlig klapsalve blev sat i gang af Claus Lind Christensen, der havde mødet i kreds 4 som det sidste i rækken af forårets kredsmøder, og som glædede sig over, at han også i denne kreds kunne opleve et stort engagement til gavn for jagtsagen.

- Man siger, at der ikke sker noget i forbundet, men det er løgn. Der sker så meget, og I gør det hamrende godt, så giv lige hinanden en hånd for indsatsen, lød hans opfordring, der blev fulgt af forsamlingen.