Kraftig vækst i dåvildtbestanden kalder på fælles løsninger

Dåvildtbestanden på Lolland-Falster har gennem de senere år været i kraftig vækst og forårsbestanden estimeres nu til 4.000-4.500 dyr. I jagtsæsonen 2022/23 blev der på øerne nedlagt (foreløbige afskydningstal) 1.200 dyr, et antal der – specielt på nogle lokaliteter på Lolland – ikke er i nærheden af at være bestandsbegrænsende. Dette har betydet, at flere lollandske landmænd kæmper med omfattende markskader, og flere steder er man nødsaget til at hegne markerne ind. Disse problemer oplever man endnu ikke på Falster.

Årligt tillæg på 2.000 dyr

- Der er vidt forskellige indgange til, hvordan man som lodsejere og jægere ønsker, at forvalte dåvildtbestanden og ingen meninger eller lovlige fremgangsmåder behøves, at være mere korrekte end andre, men vi kan konstatere, at markskaderne på nogle lokaliteter stiger år for år, og det har store økonomiske konsekvenser for de lodsejere, der skal dyrke en afgrøde. Dådyrene enten æder afgrøden eller ødelægger den ved gentagen færdsel og ophold i markerne, fortæller Henning Juul, der er formand for Hjortevildtgruppen Lolland, Falster og Møn.

Han konstaterer, at der med dette års estimerede forårsbestand, kan forventes et årligt tillæg på omkring 2000 dyr. Han understreger samtidigt, at det bestemt ikke er alle steder på Lolland, at dåvildtet er et problem. Men de steder, hvor bestanden er problematisk høj, skal der gøres en ekstra indsats, og der er heldigvis allerede mange lodsejere der samarbejder for at bremse udviklingen.

Start tidligere

Jagttiden på då, kalv og spidshjort er fra 1/10-31/1 (dåhjorte større end spidshjort 1/12-31/12). Formanden understreger, at der således er fire måneder til at få skudt flere kalv og dåer, hvor de flest dåer og kalve pt. nedlægges i januar måned.

- Dette skyldes sikkert, at der afholdes mange haglbøssejagter i de foregående måneder og jagtudøvelsen med riffel derfor er større efter nytår, men med en fælles indsats allerede fra starten af oktober, vil vi med fordel kunne øge afskydningen på et tidspunkt, hvor dyrene går i mindre rudler, konstaterer han.

En øget afskydning i starten af oktober sætter også øget krav til afsætning af dyrene og vildtkødet.

- Det kan stadig være varmt i vejret i oktober måned, hvilket kan være en udfordring i forhold til håndtering af en større mængde vildtkød, siger Henning Juul og opfordrer til, at man inden trykjagterne – eller anden form for fælles jagtdage – får det logistiske på plads. Altså at man sikrer sig, at der er kølekapacitet nok og evt. en aftale med en vildtslagter om at håndtere dyrene på dagen.

- Eventuelt kunne flere lodsejere gå sammen om at etableret lokale fælles kølefaciliteter, ligesom der inden jagtsæsonen kan laves aftaler jægerne imellem, om hvem der kan aftage hvor meget, så der kan skydes mere end den ene kalv eller då, som den enkelte jæger har plads til i kummefryseren, foreslår han.

Fleksible jagtnaboer

- Skal det lykkes at skyde tillægget og holde bestanden på status quo, vil jeg opfordre til, at jægerne taler sammen lokalt, og indgår aftaler om, hvornår trykjagter eller anstandsjagter afholdes, siger han.

Han konstaterer, at det ikke gælder om at afholde mange jagtdage, men til gengæld skal jægerne være effektive på de dage, hvor der jages.

- Er jagttrykket i et givent område stort, vil dyrene søge til områder med fred og først komme ud af dækning ved mørkets frembrud, hvilket måske ligefrem kan være med til at forværre markskaderne, forklarer han.

Generelt mener han, at der skal prøves nye tiltag af, således at tingene gøres anderledes end indtil.

- Eksempelvis tillader nogle jagtnaboer hinanden at nedlægge kalve og dåer over naboskel, men også en øget accept af skriftlige aftaler om opstilling af skydestiger og -tårne tættere end 130 meter fra naboskel kunne være et led i en mere effektiv afskydning af kalve og hundyr, foreslår han.

- Vi går nu ind i den fjerde jagtsæson med reduceret jagttid på hjorte, og effekten ses efterhånden tydeligt, og der observeres nu langt flere mellemaldrene hjorte end før fredningen, der også giver hjortene fred i brunstperioden, fortæller Henning Juul og konstaterer i samme åndedrag, at muligheden for at nedlægge en dåhjort på sit revir ikke bør begrænse afskydningen af dåer og kalve.

- Fokus skal holdes på at få styr på bestandstillægget i de områder, hvor bestanden er ved at komme ud af kontrol, siger han og slutter:

- Og det sker bedst ved at vi arbejder sammen over skel og planlægger jagterne minutiøst og så effektive som muligt. Knæk og bræk.