Fugle ved kyst og hav - hvert næb sin niche
World Migratory Bird Day den 13. maj har til formål at skabe opmærksomhed om trækfuglene og de mange faktorer som påvirker forvaltningen af dem. DJ bruger denne dag som en mulighed for at sætte ekstra fokus på vores arbejde med trækvildt. Dette års tema er værdien af rent vand og tiltag som er med til at sikre vigtige levesteder, hvor trækfugle kan yngle, fouragere, raste og overvintre.
Danmark har ca. 8.750 km kystlinje og på verdensplan lander vi på en 17. plads, når det kommer til lande med den længste kystlinje. Sammenholdt med Danmarks relativt beskedne størrelse, betyder det at netop kystlandskabet udgør en stor del af vores land, og derudover har vi en stor variation af kysttyper. I Danmark er det faktisk muligt at finde eksempler på stort set alle de former for kysttyper, som findes i vores verdensdel, lige fra stejle kystklinter til flade tilgroningskyster.
Mekka for trækfugle
Danmarks lange kyststrækning og det varierede landskab, som den udgør, er vigtig for mange trækfugle. De bruger de danske kyster både som ledelinjer og til at raste og fouragere i, og havet omkring Danmark er faktisk af international betydning for trækfuglene.
Det er dog ikke alle kystområder som er lige rige på fugleliv. Faktorer såsom type og mængde af tilgængelig føde samt vanddybden er bestemmende for, hvilke og hvor mange fugle, der er på den enkelte lokalitet. For at så mange arter som muligt kan udnytte de gode lokaliteter, er mange af fuglene tilknyttet kystområderne og fysiologisk tilpasset til hver sin niche. Nogle søger føde på sand- og mudderbanker, andre fra havoverfladen, mens en tredje gruppe dykker ned under havoverfladen efter føde. Føden, som den enkelte art lever af, varierer fra små hvivervelløse dyr til ålegræs og muslinger.
Vadefuglene i vandkanten
I vandkanten, på bankerne og i det lave vand finder man vadefuglene. De vævre fugle er ofte i konstant bevægelse i deres jagt på føde. Når man studerer dem, vil man hurtigt lægge mærke til, at længden på deres næb varierer fra art til art. Vadefugle med de længste næb kan derfor bore næbbene længere ned i mudder og sand i deres jagt på føde, end vadefugle med kortere næb.
En art som strandskade søger føde i vandkanten og på lavt vand, men storspoven med sit lange nedadbøjede næb kan nå så langt ned i sandormenes gange, at de kan fiskes op uden at gå i stykker. Klyden med sit karakteristiske opadbøjede næb søger også føde på lavt vand, men den afsøger bunden med vandrette bevægelser med næbbet, for at finde føde i bundens øverste lag.
Svømmeænderne
Når svømmeænderne søger føde under vandoverfladen, kommer de aldrig helt under vandet. Halen og en del af bagpartiet stikker altid op. Hvilken dybde den enkelte art kan søge føde på, afgøres derfor af både krops- og halslængde. En krikand vil kunne nå den føde, som findes ca. 25 cm fra overfladen, mens spidsanden, som er større, kan nå næsten 40 cm ned under vandoverfladen.
Men også hos svømmeænderne betyder næbbets udformning noget. Næbbets bredde og tætheden af lameller har betydning i forhold til evnen til at søge føde i vandoverfladen. Her har skeanden med sit brede næb en klar fordel i forhold til andre ænder, med kortere og smallere næb.
Dykænderne
Jo længere man kan dykke ned under havoverfladen, jo længere fra kysten kan man søge føde. En art som havlit kan dykke helt ned til ca. 40 meters dybde i sin jagt på muslinger. Hvinanden dykker derimod kun ned på ca. 6 meters dybde, og søger derfor føde tæt på kysten.
Der er flere af dykænderne som lever af muslinger, men udover hvor langt ned de enkelte arter dykker, er der også forskel på hvilke muslinger de er på jagt efter. Edderfuglen går efter de store muslinger, mens den mindre havlit holder sig til de små.
Oplev fuglene
Vil du selv ud at opleve de mange fugle, som lever ved Danmarks kyster eller besøger os som trækgæster, er Vadehavet et besøg værd. Man estimerer at mellem 10 og 12 millioner af mange forskellige arter hvert år lægger vejen forbi.
