Offentliggjort den: 29. juni 2023

Ny rapport om forstyrrelsestrusler i Natura 2000 områder

På havet er sejlads en forstyrrelse alene ved bådens tilstedeværelse, og på land er de mest gængse udendørs aktiviteter færdsel til fods og hundeluftning.

Tekst: Sabina Rohde
Foto: Andreas Thørring Bastrup

Vi vil gerne ud i naturen. Det kan være for at lufte hunden, gå en tur, få pulsen op på en mountainbike, gå på jagt eller tage en sejltur. Udøvelsen af vores rekreative interesser medfører et stigende pres på naturen og en øget forstyrrelse. En ny rapport om forstyrrelsestruslerne i Natura 2000 områderne er netop udgivet i foråret, og her forsøger vi kort at skitsere rapportens indhold.

Hvorfor er der udarbejdet en ny vurdering af forstyrrelserne?

Sidste år offentliggjorde Miljøstyrelsen den seneste runde af Natura 2000 planerne for planperioden 2022-2027. Som en del af det arbejde skal Miljøministeriet følge op på, om de nye planer giver anledning til opfølgning af andre områder. Det har medført, at Miljøstyrelsen har bedt DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø - om at gennemgå Natura 2000 områderne med henblik på at vurdere forstyrrelserne i områderne. Vurderingen har haft særligt fokus på arter med ugunstig bevaringsprognose for at kortlægge, om effekter af forstyrrelser bidrager til prognosen.

I forhold til reservaterne danner rapporten grundlag for en vurdering af i hvilke reservater, der er et påtrængende behov for at foretage et eftersyn. Når reservatarbejdsgruppen ser på bekendtgørelserne, er der især fokus på hvilke udfordringer der findes i de enkelte områder, og her er den nye rapport meget væsentlig. Alle forstyrrelser er potentielt i spil, det kan være alt fra regulering af sejlads, paddelboards og jagt. Der er grundlag for en revision i en række af reservatområderne, da der er kommet mange nye aktiviteter til siden netværket først fik luft under vingerne.

Hvad indeholder rapporten?

Ud over en opdatering af det faglige grundlag for at vurdere forstyrrelsestruslerne i områderne har Miljøstyrelsen bedt DCE om:

  1. ”En indledende beskrivelse af typer af menneskelige forstyrrelser, påvirkning fra forskellige typer forstyrrelser samt forstyrrelser i et historisk perspektiv.”
  2. ”En vurdering af, om der i det enkelte område findes arter med en gunstig bevaringsprognose, hvor negative effekter af forstyrrelser på sigt vil kunne ændre denne prognose.”
  3. ”En vurdering af, om hvorvidt gældende, revideret eller ny reservatbekendtgørelse vil kunne bidrage til at sikre en gunstig bevaringsprognose for de relevante arter i hvert Natura 2000-område.”

Den vurdering, der er udarbejdet for at svare på spørgsmålene, består af tre dele; en generel del, en gennemgang af de jyske områder samt en gennemgang af de områder, der er beliggende på Fyn og på Sjælland.

Hvordan definerer rapporten forstyrrelse?

I relation til de menneskelige forstyrrelser sidestilles de i arbejdet med tilstedeværelsen af en prædator – altså en trussel mod de fugle og pattedyr, der indgår i vurderingen. Det betyder, at den blotte tilstedeværelse af mennesker på en lokalitet kan medføre en forstyrrelsesadfærd. I rapporten arbejder man således med forstyrrelse ud fra, at responsen hos pattedyr og fugle medfører en omkostning for dyret, der er forbundet med den aktivitet, de er i gang med, når de bliver udsat for forstyrrelsen, f.eks. fouragering, rast eller lignende.

Friluftsaktiviteter presser dyr i Natura 2000 områderne

Siden den sidste revision af reservatbekendtgørelse i 1990'erne og 00’erne er der som sagt kommet nye friluftsaktiviteter til. En af dem er kitesurfing, der ifølge forskerne bag udredningen er en af de mest forstyrrende aktiviteter, når det drejer sig om yngle- og vandfugle. Kajakroning forstyrrer også mere end tidligere, da moderne havkajakker gør det muligt at udøve aktiviteten en større del af året end tidligere. Derudover er paddleboards blevet meget populære, og de er med til at skabe uro både på steder og tidspunkter, hvor dyrene i områderne tidligere havde fred.

Der er dog stor forskel på forstyrrelserne i forskellige naturtyper.
På havet er sejlads en forstyrrelse alene ved bådens tilstedeværelse – derudover kommer et yderligere element, hvis båden også støjer. Forstyrrelsen på havet afhænger meget af hastighed og forudsigelighed for færdslen. Der vurderes derfor at være forskelle på, om forstyrrelsen kommer fra langsomme både som kajakker og robåde eller fra den anden ende af spektret, hvor vi finder kitesurfere, speedbåde og vandscootere. Jagt medfører også en forstyrrelse, hvor jagtformen spiller en væsentlig rolle i forhold til effekterne.

På land er de mest gængse udendørs aktiviteter færdsel til fods og hundeluftning. Disse giver i sig selv en lav grad af forstyrrelse men indgår i en kumulativ vurdering. På land er et af de resultater, der særligt er fokus på, at hunde på strandene som ifølge vurderingen medfører en ”særlig høj grad” af forstyrrelse. Den overvejende del af de problemer, som identificeres, går på forstyrrelser i fuglenes yngletid – altså i sommermånederne. Det er f.eks. forstyrrelser fra kajak, gående, løse hunde mv. Rekreativ jagt på land, forstyrrer også, og ligesom det angives for jagten på havet, er graden af forstyrrelse afhængig af jagtformen.

I luften er antallet af menneskelige forstyrrelser mindre, men der er dog nogle som f.eks. paraglidning, droneflyvning og drageflyvning.

Hvilke anbefalinger kommer rapporten med?

Rapporten angiver nogle generelle anbefalinger, som forfatterne mener, bør overvejes i forbindelse med revisionerne af reservatbekendtgørelserne. Det går primært på to grupper af fuglene; de kolonirugende kystfugle og de fældende vandfugle. For kystfuglene er det problematisk, at der er rekreativ færdsel i yngleperioden fra badegæster, sommersejlads og andre kystnære aktiviteter. De fældende havdykænder forstyrres af øget sejlads både rekreativ og anden sejlads.

Miljøstyrelsen lægger dog ikke op til at friluftsaktiviteterne skal forbydes, men at der kan være behov for at stramme reglerne for offentlighedens adgang til områderne.