Færre kvinder har en jagtkammerat
Selvom antallet af kvindelige jagttegnsløsere er støt stigende, kan mange kvinder have problemer med at udleve deres passion og komme afsted på jagt. Ny rapport peger på årsager såsom manglende jagtinvitationer og ingen at gå på jagt sammen med i en verden, som er stærkt domineret af mænd.
Antallet af kvinder, der indløser jagttegn i Danmark, er stigende. I løbet af de seneste 25 år er antallet af danskere med jagttegn generelt faldet med cirka 5.000 personer, men mens antallet af mandlige jægere i perioden er faldet med 8.756 personer, er der samtidig kommet 3.669 flere kvinder til. Kvindelige jagttegnsløsere udgør i dag 7,0 procent af det samlede antal jagttegnsløsere i Danmark.
Mændene dominerer altså stadig jagten, men tendensen er altså i forandring – og ikke blot i Danmark, men i hele Skandinavien. Skæver vi f.eks. mod vores broderland Norge, ser vi her en endnu mere fremherskende tendens. Her udgør kvinderne nemlig 16 procent af de jagttegnsberettigede, og tal fra de afholdte jagtprøver i 2022-23 viser, at hele 28,8 procent af de beståede var kvinder.
Også i Sverige og Finland er de kvindelige jægere på vej. Antallet af kvindelige influencere, som taler jagtens sag på sociale medier såsom Instagram, TikTok og Facebook, stiger, og der opstår stadig flere kvindefællesskaber og netværk med jagten i centrum. Alt tyder på, at de når ud til målgrupper, som er lukket land for de fleste mandlige jægere, og at de på den måde gøder vandene og afmystificerer jagten overfor et segment, som måske tidligere var skeptisk eller helt uvidende om jagtens verden.
Men når det er sagt, er alt tilsyneladende alligevel ikke helt rosenrødt.
Kvinder kommer ikke så ofte på jagt
Ifølge rapporten ”Værdisætning af det danske jagtlejemarked”, som er udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) for Miljøstyrelsen, tyder det f.eks. på, at kvinderne kommer mindre på jagt end mændene.
Rapporten, der – som titlen antyder – kortlægger jagtlejemarkedet, indeholder en analyse af en spørgeskemabaseret dataindsamling med deltagelse af 8.302 danske jægere. Heriblandt 8,4 procent jagttegnsberettigede kvinder. Spørgsmålene omhandler bl.a. jægernes leje af jagtarealer, afskydning af blandt andet hjortevildt – inkl. info om trofæ- og revirstørrelser, bedreven jagttype, udsætning af fuglevildt mv. Desuden er i alt 2.289 jagtlejekontrakter blevet analyseret og benyttet til en analyse af jagtlejemarkedet.
Men rapporten dykker også ned i den enkelte respondents motivation for at gå på jagt og ser på eventuelle barrierer for at komme afsted. Og her slår kvinderne negativt ud. Først og fremmest faldt andelen af kvindelige respondenter fra de 8,4 procent i gruppen af jagttegnsberettigede til 3,6 procent i gruppen af jægere, der har indrapporteret vildtudbytte i løbet af de seneste 12 måneder.
Kvinder er oftere alene om jagten
På denne baggrund undersøger rapporten, om kvinder oplever andre barrierer end mænd i forhold til at gå på jagt. De to hyppigst angivne barrerier er mangel på tid og familieforpligtelse, hvilket også er tilfældet for den samlede stikprøve. De næste to barrierer hos kvinderne er mangel på jagtinvitationer og manglende adgang til gode jagtarealer. Mangel på jagtinvitationer er for kvinderne den tredjehyppigste barriere, hvor den for den samlede undersøgelse ligger på en fjerdeplads.
Den største forskel på de oplevede barrierer for alle respondenter og undergruppen af kvinder er, at kvinderne oftere oplever, at de ikke har nogen at gå på jagt sammen med. Denne barriere ligger på en femteplads for kvinderne, mens den i den samlede gruppe er helt nede på en 11. plads.
Kønsmæssig forskel i social inklusion
I rapportens diskussionsafsnit påpeges det, at jægerne på en række parametre ganske vist kan betragtes som en relativt homogen gruppe, der hovedsageligt består af ældre mænd. På andre punkter fremtræder jægerne som en mere splittet gruppe med forskellige holdninger til f.eks. jagtforvaltning og motivation for deltagelse i jagt.
Om den markant mindre gruppe af kvindelige jægere nævner rapporten blandt andet følgende sammenfatning: ”Kvinderne angav i højere grad end mændene, at de oplevede mangel på jagtinvitationer og mangel på følgeskab som en barriere for at deltage i jagt, hvilket kan indikere, at der findes en kønsmæssig forskel i den sociale inklusion i forbindelse med deltagelse i jagt. En mere grundig belysning af denne problematik vil dog kræve en selvstændig analyse.”
Udover ovennævnte omhandler rapporten bl.a. jægernes leje af jagtarealer, afskydning af blandt andet hjortevildt – inkl. info om trofæ- og revirstørrelser, bedreven jagttype, udsætning af fuglevildt, mv.
Jagtforeninger kan gøre en forskel
Dog er der noget, der tyder på, at både sociale relationer og jagtmuligheder øges hos dem, der melder sig ind i en jagtforening. I en medlemsundersøgelse, foretaget af Danmarks Jægerforbund i 2021, erklærede således 33 procent af 287 adspurgte kvinder sig ”Helt enig” i udsagnet ”I min lokale jagtforening oplever jeg fællesskab og venskab”, mens yderligere 33 procent satte kryds ved ”Enig”.
Disse procentsatser er faktisk en smule bedre hos de kvindelige respondenter end hos mændene, hvoraf 26 procent nemlig er ”Helt enig”, og 35 procent erklærer sig for ”Enig” i udsagnet om fællesskab og venskab i jagtforeningen.
- Læs hele IFRO-rapporten ”Værdisætning af det danske jagtlejemarked”
