Droneudlagt fårefedt stopper høstdrab af rålam

Græsarealer i landbrugsproduktionen er et yndet gemmested for hjortevildt, hvor rålammene trykker sig i stedet for at flygte i den første del af deres liv. Ved høst af fodergræs i maj og juni måned risikerer en del rålam at blive påkørt, slået ihjel eller lemlæstet under høstarbejdet. Adfærden med at gemme sig i græsset er en god overlevelsesstrategi i forhold til naturlige rovdyr, men katastrofal i forhold til moderne høstmaskiner. Høstdrab er derfor et tilbagevendende problem hvert år.

Jægernes Naturfond har derfor støttet et projekt, hvor Danmarks Jægerforbund, SEGES Innovation, Teknologisk Institut og Scandinavian Drone Solutions har udviklet en praktisk anvendelige metode til at afværge drab og lemlæstelse af rålam ved græsslæt.

- Vi ved ud fra tidligere undersøgelser og modelberegninger, at mellem 10.000 og 20.000 rålam årligt risikerer at blive dræbt eller lemlæstet ved græsslæt i Danmark, siger seniorforsker og vildtbiolog Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund.

- Det er et stort antal rålam, der rammes af høstmaskinerne. Det vil vi meget gerne bidrage til at nedbringe. Landbrugserhvervet har også længe ønsket sig en effektiv metode til at kunne undgå disse påkørsler, som desuden medfører en risiko for forgiftning af græsfoderet, ligesom det også for traktorføreren er en traumatisk oplevelse at påkøre dyr, supplerer landskonsulent Torben Spanggaard Frandsen, SEGES Innovation.

Metoden er testet i praksis

Undersøgelsen har fokuseret på at udvikle en praktisk anvendelig metode, så landmanden i den travle høsttid får en mulighed for til at forhindre høstdrab i det moderne landbrug. Rålam placeres af deres mor på de åbne græsarealer, og i de første uger af deres liv vil de gemme sig og reagerer ikke på hverken mennesker, maskiner eller rovdyr. Det er denne adfærd som gør, at de er meget udsatte under græshøst.

Ideen med projektet er at placere et afskrækningsmiddel på arealet, der efterfølgende får moderen til at flytte rålammet til et sikkert sted, så landmanden dagen efter kan høste uden at risikere at påkøre rådyrlam. I projektet er der udvalgt 300 ha. græsarealer ved Nørreådalen mellem Viborg og Randers. Natten før placering af afskrækningsmiddel er der ved hjælp af droner med termiske kameraer fundet marker med rålam. Dagen efter er der med en sprøjtedrone placeret TRICO afskrækningsmidlet i 3 meter brede baner, 20 meter inde på de marker med rålam.

Den efterfølgende nat blev der igen fløjet med drone med termiske kameraer, så placeringen af rålam igen kunne følges på arealerne.

Afskrækningsmidlet virker

På de 300 ha. fandt projektdeltagerne i alt 12 rålam og ved udlægning af TRICO blev 11 ud af 12 rålam fjernet af moderen.

- Det viser en statistisk signifikant effekt af afværgemidlet, når vi undersøger på både mark- og enkeltdyr-niveau, siger faglig leder Thomas Nitschke, Teknologisk Institut.

- Vi prøvede også at flyve uden at udsprøjte TRICO på en mark med to rålam, og har var der fire rålam placeret dagen efter, så at flyve med sprøjtedronen uden TRICO virkede tilsyneladende ikke afskrækkende, supplerer han.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at udlægning af afskrækningsmidlet TRICO er en praktisk anvendelig og effektiv metode til at forebygge drab på rålam ved græshøst.

- Det er muligt at reducere høstdrab af rålam betydeligt ved at anvende afværgemidlet TRICO udlagt med en sprøjtedrone, siger Jens Rahbek, Scandinavian Drone Solutions.

- Undersøgelsen har dog også identificeret udfordringer med den nuværende EU-lovgivning for udsprøjtning fra drone, hvilket pt. begrænser anvendelsen. Men vi arbejder aktivt med at nedbringe disse barrierer, supplerer han.

Resultatet kan fremadrettes bruges af landmænd eller maskinstationer, hvor der blot udsprøjtes TRICO i en bræmme rundt om markerne med en drone eller en almindelig marksprøjte, og dermed er rålam dagen efter væk fra arealerne i god tid før høst. Den verifikation som projektgruppen har udført med termiske kameraer, er ikke nødvendig i den daglige anvendelse af TRICO, men blot udført for at kunne verificere resultaterne.

Projektet er finansieret af Jægernes Naturfond.

Læs hele rapporten: Effektundersøgelse af afværgemiddel mod høstdrab – ved forebyggende udlægning med drone