Offentliggjort den: 27. september 2023

Bestandsestimater og monitering af kronhjorteudbytte 22/23

Bestandsovervågning er essentiel for at kunne følge bestandene og deres udvikling. Det er både vigtigt at indhente viden om bestandenes størrelse, men viden om deres demografiske sammensætning er også vigtig, hvilket primært omhandler køns- og alderssammensætning.

Tekst: Rikke Bruun og Thomas Vincent Marcussen

Viden om bestandene kan anvendes lokalt, regionalt og nationalt til at tilpasse jagten og forvaltning med henblik på at sikre sunde bestande af hjortevildt i fremtiden.

Bestandsestimater 2023

I Danmark kendes størrelsen af den samlede bestand af kronvildt ikke, men den fritlevende bestand har siden starten af 1990’erne været estimeret i regi af Danmarks Jægerforbund, og senere blev dåvildt også inkluderet i bestandsestimaterne. Estimaterne foretages af de regionale hjortevildtgrupper og meldes ind til Danmarks Jægerforbund, som samler og offentliggør resultaterne.

Bestandsestimaterne for kronvildt viser en stigning i størstedelen af de regionale områder, hvor bestandene er blevet opgjort. I Nordsjælland vurderes bestanden til at have samme størrelse som sidste år, mens det i år ikke har været muligt at opgøre bestandene i Sydjylland. For de resterende områder viser indberetningerne at kronvildtbestandene er i vækst. Nordjylland, Sønderjylland og Midtjylland oplever en markant fremgang i kronvildtbestandene, mens fremgangen er mere moderat i Himmerland, Vestjylland, på Djursland og på Syd- og Vestsjælland.

På trods af manglende bestandsestimater, så vurderes bestanden i Sydjylland til at være stabil af den regionale hjortevildtgruppe, hvorfor den antages at være på minimum samme niveau som sidste år, hvor estimatet var 6.050 dyr. Den samlede forårsbestand i Jylland vurderes derfor til at være 30.438 dyr. Den samlede forårsbestand på Sjælland vurderes til at være 2.965 dyr. Der har i senere år været udslip af krondyr på Fyn, som ifølge lokale har etableret sig til en eller flere bestande på den frie vildtbane. Det har ikke været muligt at opgøre størrelsen af disse bestande.

De samlede bestandsestimater for 2023 vurder derfor den samlede forårsbestand af kronvildt til at være 33.403 uden bestandene på Fyn.

Bestandsestimaterne for dåvildt viser også en stigning i bestandene i størstedelen af de regionale områder. Nordjylland og Lolland-Falster oplever de største stigninger, mens Himmerland, Midtjylland, Sønderjylland og Fyn oplever mindre stigninger. Bornholm oplever ligeledes en stigning, som relativt til bestandens størrelse også kan beskrives som markant. I Vestjylland, på Syd- og Vestsjælland og på Nordsjælland vurderes bestandene af dåvildt til at være på samme niveau som i 2022. Det har ikke været muligt at vurdere bestandenes størrelse i Sydjylland i 2023, hvor bestandsestimaterne i 2022 lå på 1.500.

Den samlede forårsbestand vurderes i 2023 til at være 46.033 med en antagelse af, at bestanden i Sydjylland som minimum er det samme som sidste år, hvilket gøres med udgangspunkt i den regionale hjortevildtsgruppes årsrapport.

Monitering af kronhjorteudbytte, sæson 22/23

For den danske bestand af kronvildt er jagt den primære dødsårsag, efterfulgt af trafikdrab og naturlige dødsårsager, såsom prædation og sygdom, hvilket formentlig er gældende for alle hjortevildtarter, som er repræsenteret i Danmark. Jagt vil derfor være en væsentlig faktor i relation til påvirkning af hjortevildtbestandenes køns- og alderssammensætning. Der påhviler derfor de danske jægere et særligt ansvar for at indgå i samarbejde omkring overvågning af bestandenes størrelse og demografisk sammensætning (køns- og alderssammensætning). Dette gøres med henblik på en løbende tilpasning af forvaltningen, eksempelvis ved tilpasning af lokale jagttider, og for at evaluere på vildtforvaltningsrådets fastsatte målsætninger.

For at skabe et overblik over bestandens demografi, kræver det en solid viden om de levende bestande, såvel som om det nedlagte hjortevildt. Viden om den demografiske sammensætning i bestandene, udbredelse og tætheder er helt essentiel, når man som forvalter skal evaluere på, hvordan den udøvede forvaltning indfrier opstillede forvaltningsmål.

Der har gennem årene været flere initiativer til at forbedre indsamling af viden, og det har f.eks. været lovpligtigt at indberette køn for kronvildt ved den årlige vildtudbytteindberetning siden 2017. Aldersbestemmelse af kronvildt kan dog være særdeles vanskeligt. Det kan dog enkelt afgøres hvorvidt der er tale om en kalv, spidshjort/smalhind eller en hjort/hind på 2+ år, blot ved at tælle kindtænderne. For dyr ældre end 2+ år, bliver det straks mere vanskeligt.

Med afsæt i projekt ”Monitering af kronvildtudbytte” har Danmarks Jægerforbund i projektperioden 2017-2021 tilbudt de danske kronvildtjægere at få aldersvurderet kronhjorte ældre end 2 år via tandsnit. Dette projekt blev finansieret af Miljøstyrelsen. I de seneste to jagtsæsoner, 2021/22 og 2022/23, har Danmarks Jægerforbund selv finansieret videreførelsen af projektet, da viden herfra blandt andet skal indgå i evaluering af vildtforvaltningsrådets fastsatte målsætning om, at 5 pct. af den samlede forårsbestand skal udgøres af hjorte på 8+ år.

Resultater fra sæsonen 22/23

Det kan være særdeles vanskeligt at konkludere noget entydigt om aldersfordelingen, da de store variationer i indsendelsesprocenter mellem kommuner behæfter tallene med en stor usikkerhed. Nationalt set indsendes kun 16,1 pct. af de nedlagte hjorte på 2+ år, hvilket ikke giver tilstrækkelige data til at kunne sige noget entydigt om aldersfordeling på nationalt bestandsniveau.

Hvis vi ser på hjortene, samlet i aldersklasser, hhv. unge hjorte (2-4 år), mellemaldrende hjorte (5-7 år) og gamle hjorte (+8 år), er der nationalt en tendens til at andelen af unge hjorte falder, og at andelen af gamle hjorte stiger. Her er det dog også vigtigt at nævne, at en relativ lav indsendelsesprocent behæfter konklusionerne med en stor usikkerhed. Det skal ligeledes nævnes at f.eks. sprossefredning kan resultere i en skæv fordeling fra områder, hvor dette praktiseres, hvilket gør det særligt vanskeligt at sammenligne afskydningen på tværs af de regionale hjortevildtområder.