Verden ruller afsted
Dialogmødet i Tangsø Centret i Bækmarksbro den 13. juni blev en fin mulighed for Danmarks Jægerforbund til at formulere hvilke politiske, biologiske og forvaltningsmæssige rammer, der gælder for hjortejagten i Danmark, men hvis de fremmødte havde set frem til endnu et rivegilde, blev de skuffede. Dialogen var nemlig både ligefrem og ordentlig.
Det har igennem flere år, fristes man til at sige, ulmet i det vestjyske, når det kom til spændinger mellem Jægerforbundet og de vestjyske jægere men også internt imellem de vestjyske jægere. Stridens kerne har ofte været kronvildtet – og især kronhjortene. Hvad måtte/skulle der nedlægges, og hvordan skulle det foregå? Utallige møder, brug af sociale medier m.m. har til tider på voldsom vis bidraget til at kridte banen op og tydeliggøre uenighederne. Kompromiser syntes længe at være udenfor rækkevidde.
Lokale jægere, der har fulgt debatterne, ihukommer sikkert hele forløbet, og erindrer kredsens tumultariske historik.
Gå efter bolden
Som et velkomment initiativ tog jagtforeningerne i Lemvig kommune (Møborg Jagtforening, Nees-Bøvling-Lemvig Jagtforening, Ramme og Omegns Jagtforening og Thyborøn-Harboøre Jagtforening) derfor beslutningen om at lave et dialogmøde med Jægerforbundet. Formålet var at ”komme videre”. Fra DJ deltog formand Claus Lind Christensen, formand for DJ´s Hjortevildtudvalg, Torben Schulz Jensen, og vildtkonsulent Rasmus Ahlmann Nielsen. Ved mødets start bød formand for Møborg Jagtforening, Søren Hundahl, de 76 fremmødte velkommen og håbede på et konstruktivt møde. Aftenens ordstyrer, Carlo Hald, formanede samstemmende og på bramfrit vestjysk, at man skulle gå efter bolden og ikke manden. Til alles tilfredshed blev det i øvrigt aftenen igennem overholdt.
Nej til social fordeling af vildtet
Claus startede med at tale om forståelse af tidsånden, forandringshastigheden og samtalen som demokratiets fundament. Han ridsede kort hjortevildtforvaltningens historik op og pegede så hurtigt på tre faktorer, der afgør, om vi tages alvorligt som jægerstand:
- Vi skal have datagrundlaget i orden, for det vi gør
- Vi skal have en lokal forankring i forvaltningen
- Vi har ligeret til vildtet, men også fælles ansvar for forvaltningen
Forslaget om arealkravet, som der er flertal for i Vildtforvaltningsrådet, blev igen mødt med afvisning af Claus, der konstaterede, at det ikke vil løse problemet (med blandt andet flere ældre hjorte), men blot sigter mod en ”social fordeling af vildtet”
Tag kun af naturens overskud
Torben startede sit indlæg med at pege på to området, hvor jægeren indgår i ”succeshistorier” nemlig schweisshundearbejdet og mårhundereguleringen. Han pegede også på vægten (ikke sin egen!) som en god markør for dyrs sundhedstilstand, og understregede vigtigheden af, at bæredygtig jagt på en etisk baggrund tager sit udgangspunkt i naturens overskud og ikke i udsætninger, fodring m.m.
Kronvildt responderer (=tilpasser sig) på menneskelig aktivitet, og så fremlagde Torben afslutningsvis det forslag, at man ude i foreningerne lavede en liste over dilemmaer, udfordringer, og paradokser knyttet til netop den lokale virkelighed. Kronvildtbestanden i Danmark synes at være stagneret, dåvildtbestanden er støt stigende, og råvildtbestandens drastiske fald synes at være stoppet ifølge vildtudbyttestatistikken.
Vandmiljøplanen boostede vildtarter
Rasmus gav et biologisk indspark og fastslog vigtigheden af, at man kender andelen af reproducerende dyr i en bestand. Han begrundede også vigtigheden af ældre, erfarne hjorte, som sikrer tidlig beslåning af hinderne, som derfor tilsvarende sætter deres kalve tidligere på året, hvor fødegrundlaget for en god vækst er til stede. Endelig dokumenterede han med grafer og tal, at Vandmiljøplanen fra 1987, som bl.a. var med til at sikre ”vintergrønne” marker (vinterafgrøder og efterafgrøder), er den direkte forklaring på, at både bestandene af råvildt, dåvildt og gæs i mange år er gået voldsomt frem.
Det blev fastslået med syvtommersøm, at fodring af hjortevildt er biologisk unødvendigt, medmindre man ønsker at indgå i våbenkapløbet mellem jægere om at tiltrække/nedlægge flest dyr.
Hold gang i den demokratiske samtale
Under kaffepausen blev der ivrigt diskuteret ved bordene. Aftenen sluttede med opfølgende spørgsmål fra salen til DJ-panelet. Forskellige indlæg fra salen illustrerede med al tydelighed, at de vestjyske jægere fortsat ser forskelligt på jagttider, fredninger, kalveregulering, fodring, etik og DJ´s rolle og indsatser i hjortevildtdebatten og -forvaltningen.
Endnu vigtigere for både DJ`s ledelse, tillidsfolk, jægerråd og jægere var det måske at stikke en finger i jorden og fornemme, om alle vil arbejde hårdt og vedvarende på at holde den demokratiske samtale i gang uagtet fortidens trakasserier. Claus' sidste kommentar om at arbejde videre med ”samforvaltningsmodellen” (hvis den politisk besluttes) synes pt at være den fællesnævner, de fleste bakker op om.
