Usikkerhed om landbrugsreform og naturen

Den kommende landbrugsreform skal medvirke til at øge naturindholdet i det åbne land og medvirke til at indfri EU´s biodiversitetsstrategi, der siger:

”Der er et presserende behov for at genskabe meget forskelligartede landskabstræk på mindst 10 pct. af landbrugsarealerne for at skabe plads til vilde dyr, planter, bestøvere og andet, der medvirker til naturlig skadedyrsregulering.”

Det skal bl.a. sikres ved udlægning af fire procent ikke produktive arealer på omdriftsarealer for at kunne modtage landbrugsstøtte.

Disse ikke produktive arealer kan f.eks. udlægges ved at skabe nye småbiotoper, herunder det vi i dag kender som vildt- og bivenlige tiltag uden krav om landbrugsaktivitet. De nuværende begrænsninger på de vildt- og bivenlige tiltags størrelse på maksimalt 10 meter og 10 procent af marken bortfalder, og der bliver langt bedre muligheder inden for reglerne om småbiotoper. De fire procent ikke produktive arealer er altså IKKE bare brakudlægning. Der kan skabes småbiotoper som er undtaget for landbrugsaktivitet, og der gives mulighed for tilplantning, naturlig tilgroning og forsumpning.

Allerede etablerede småbiotoper som ikke er støtteberrettigede, som f.eks. levende hegn og remisser vil ikke tælle med til opfyldelse af det kommende krav om fire procent ikke produktive arealer, medmindre disse opfylder betingelserne for det nye begreb markkrat.

Allerede udlagte vildt- og bivenlige tiltag, markbræmmer og brakarealer som er støtteberettigede tæller med i opfyldelsen og skal ikke omlægges. Vildt-og bivenlige tiltag kan indgå som småbiotoper, undtaget barjordstriber og kortklippede spor der ikke betragtes som en småbiotop. Eksisterende GLM søer (God Landbrugs- og Miljømæssig stand) og landskabselementer kan også indgå i opfyldelsen af kravet. Nye søer kan som noget nyt anmeldes og registreres som GLM søer.

• Du kan finde spørgsmål og svar om GLM 8 kravet her