Schweisshund i aktion!

Enhver eftersøgning starter med at sporet udredes med hunden i rem. Så længe hunden er i remmen, har hundeføreren den fulde kontrol over situationen. Størstedelen af eftersøgningerne løses med hunden i remmen, dels fordi dyret findes forendt, eller kan affanges imens det sidder i sårlejet. En række eftersøgninger som ender uden at dyret findes, indebærer også at hunden ikke slippes af remmen. Det gælder forbiskuddene og de ramte dyr, som ikke kan opspores til sårlejet. Det er således langt fra hver gang under en eftersøgning, at hunden slippes til hetz.

Når det eftersøgte dyr er ramt, rejser sig og flygter uden at give hundeføreren mulighed for skud, vil han, når han finder det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, slippe hunden til hetz. Hetz betyder, at hunden selvstændigt skal eftersætte og stoppe dyret. Det betyder, at hunden under hetz er ude af hundeførerens kontrol. Kan hunden stoppe dyret, vil hunden - alt efter vildart og dyrets alder - enten affange eller stille dyret. I sidstnævnte tilfælde må hundeføreren så affange dyret med skud.

Når jægere og lodsejere blander sig

Vi har desværre i Schweiss-registret haft en række ulykker, hvor jægere eller lodsejere er ilet dyret til undsætning. Det har resulteret i, at hunde er blevet skudt og i andre tilfælde at hunde er blevet tævet og invalideret. Worst case er at hundefører og jægere kommer i skudlinjen for hinanden!

Vi har i denne sæson haft det, der i arbejdsmiljøsammenhæng kan betegnes som nær-ved-ulykker. Når en hund har stillet et stykke vildt, så giver den standhals. Standhals er hundens besked til hundeføreren om, at den har behov for hjælp. Og vær vis om at hundeføreren er på vej for at hjælpe sin bedste ven. Hundeføreren har pejl der gør, at han ved hvor hunden er. Det kan blot af åbenlyse årsager tage tid at komme frem. Vores statistikker viser, at hetzen på et waidskudt (maveskudt) krondyr typisk er omkring 1.000 meter, på et løbsskudt krondyr er det noget nær det dobbelte. Denne afstand skal hundeføreren tilbagelægge, ofte i uvejsomt terræn, til fods. Det tager tid.

Schweiss-hundeførerne har rutinen og erfaringen

Vi oplever desværre at hundens standhals eller dyrets klagen kan give anledning til at personer iler til for at udføre hundeførerens opgave eller jage hunden væk fra det forsvarsløse dyr. Det er forbundet med fare for alle parter. Skud til stillet vildt er ikke en opgave hundeførere overlader til andre.
Det er en erhvervsrisiko for schweissekvipagen at det kan gå galt for hunden ved affangning af stillet vildt. Projektiler kan splintre eller kæntre. Hunden kan løbe mellem munding og mål i splitsekundtet fra idet fra hundeføreren tænker ”nu,” og til skuddet går, etc.

Schweiss-registrets hundeførere har hjemmel til at bruge speciel ammunition til affangning, netop for at reducere disse risici. Hundeførerne har også rutinen og erfaringen til at håndtere disse stressede situationer.

Schweiss-registret er hjemlet i jagtlovgivningen

Det er åbenlyst, at ved lange hetze kan affangningssituationen opstå endog meget langt fra stedet, hvor dyret blev anskudt. Det er snarere reglen end undtagelsen, at en hetz ender ved en anden lodsejer. Her i den store jagtsæson, sker det derfor jævnligt at eftersøgningen ender midt i et andet jagtselskab.

Vi har naturligvis stor forståelse for, at det kan kalde på handling. Men Schweiss-registrets hundeførere bærer uniform i tydelige signalfarver, og de er lette at genkende. Vigtigere er det dog at forstå, at hele Schweiss-registret er hjemlet i jagtlovgivningen. Der er altså juridiske rammer for hundeførernes arbejde. En af disse regler er, at politi skal være orienteret inden eftersøgning indledes på anden mands jagtgrund.

Bliver du vidne til en schweisshund i aktion og er du i tvivl om, hvad du skal gøre, så er det nemme svar: Ring 114. Politiet ved hvem den pågældende hundefører er, og herfra kan du tage direkte kontakt. Knæk og bræk!