Sådan forebygges anskydninger på trækjagt

Ansvaret for udøvelse af jagt påhviler alene jægerne. Derfor er det jægerne, der skal tage ansvar når der opstår forhold omkring jagtudøvelsen, der er kritisable og ikke bæredygtige. Tilbage i 1996 stod danske jægere over for et uacceptabelt højt niveau af haglbærere hos nogle vildtarter. F.eks. havde en tredjedel af ældre kortnæbbede gæs og edderfugle hagl i kroppen. Det betød, at for hver fugl, der blev nedlagt, blev én anskudt og dermed haglbærer. Ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt er det selvfølgelig et uacceptabelt højt niveau, men også fra et jagtmæssigt synspunkt var det uacceptabelt.

Hvis jagt resulterer i høje niveauer af anskydning, er jagtglæden der ikke, og muligheden for at bruge kødet som føde er også i fare. Det er afgørende, at jægere jager på en bæredygtig måde, også med hensyn til dyrevelfærden, og at vi bruger vildtkødet til konsum. Den sociale accept af jagt i samfundet er afgørende for jagtens fremtid. Hvis jægerne ikke har samfundets accept, er det svært at retfærdiggøre jagt, og god jagt i generationer er potentielt i fare.

• Læs mere og se filmene: Forebyggelse af anskydninger

Lederskab fra jægerforbundet

Da Danmarks Jægerforbund stod over for problemet med anskydninger tilbage i 90erne tog DJ lederskabet i være med til at løse problemet. DJ satte ikke spørgsmålstegn ved problemet og accepterede fuldt ud, at vi havde et problem med anskydninger. Vi var med til at kortlægge problemet: Ringe skydning, ringe afstandsvurdering, skydning udover personlig formåen og ringe kvalitet af ammunition var nøglefaktorer.

Så efter at have erkendt problemet, begyndte vi at lede efter den bedste måde at løse det på, og følgende var hovedmålene for at løse problemet:

• Tag ejerskab over problemet og anerkend det som enhver jægers problem
• Opbyg tillid til de tilgængelige haglpatroner
• Opnå ejerskab – intet ejerskab = ingen reel vilje til at ændre adfærd
• Lav enkle retningslinjer og best practice for at reducere anskydninger
• Sikre godt samarbejde med forskere, myndigheder og ammunitionsfabrikanter mv.
• Selvjustits blandt jægere er nok nøglen til at løse udfordringen med anskydninger på den mest effektive måde
• Der skal også være fuld gennemsigtighed med processerne, og situationen skal følges nøje.

Dengang og i dag er det afgørende, at jægerne erkender deres ansvar og tager lederskab i at tackle udfordringen med at reducere anskydninger.

Forsætte den proaktive indsats

Vi skal fortsætte den afgørende proaktive indsats med at reducere risikoen for anskydninger, selvom seneste undersøgelser af anskydningsraten hos f.eks. kortnæbbet gås viser, at indsatsen med at reducere omfanget af anskydninger har haft en tydelig effekt (Madsen & Haugaard, 2016). Flere internationale forvaltningsplaner for gæs og havdykænder er de seneste år blevet vedtaget, og i flere af disse nævnes det, at der bør være fokus på at minimere risikoen for anskydninger, hvis jagten skal fastholdes, og evt. indgå som et forvaltningsredskab. Det kender vi særligt fra de adaptive forvaltningsplaner.

Der er for flere arter f.eks. edderfugl, fokus på at fugle som anskydes og dør, men ikke opsamles, skal indgå i de kvoter, der årligt gives til de enkelte lande. Det vil sige at et antal fugle skal trækkes fra disse årlige kvoter. Det betyder, at vi også bør gøre os overvejelser om denne del af anskydningsproblematikken, som jo er langt mere vanskelig at overvåge. Det eneste estimat for omfanget af disse dødelige anskydninger, som p.t. er tilgængelige, stammer fra omkring årtusindskiftet og indikerer, at op mod 1 edderfugl pr. 10 nedlagte (og opsamlede) efterlades uopsamlet og dermed ikke indgår i den officielle vildtudbyttestatistik (Noer et al., 2006).

Også på nationalt niveau er der fokus på anskydninger, og det gælder også hos de øvrige organisationer i Vildtforvaltningsrådet.

Forebyg anskydninger

Vi ved at de jægere der skyder bedst, også er dem, der anskyder mindst. Så der er god grund til at få trænet. Skudafstand er det allermest betydende forhold i bestræbelserne på at forebygge anskydninger. Mister jægerne fokus på skudafstand, er der risiko for at vi ikke reducerer eller fastholder et acceptabelt niveau af anskydninger. De seneste resultater for kortnæbbet gås er flere år gamle, og det er således uvist, hvordan anskydningsraten har udviklet sig siden 2016.

Og uanset hvordan jagten udøves, vil det næsten altid være muligt at gøre sig overvejelser om hvordan risikoen for anskydning kan reduceres. For jagt på trækvildt handler det særligt om følgende:

• Haglbøssen skal passe til jægeren, og patroner og haglbøsse skal passe sammen og være velegnet til jagtformen. Find en patron, der giver et godt ensartet skudbillede i din haglbøsse
• Træn jævnligt og lær dine stærke og svage sider at kende under jagtrelateret skydning
• Brug grove hagl til jagt på skudstærkt vildt, såsom store havdykænder og gæs. F.eks. stålhagl i på 3,75 mm med en udgangshastighed på mindst 400 m/s, eller tungere materialer, f.eks.3,5 mm bismuthhagl med en udgangshastighed på minimum 375 m/s
• Få fuglene på ordentligt skudhold og overhold under alle omstændigheder den maksimale anbefalede skudafstand, som for jagt på ænder er 30 m. i spids og sideskud og 5 meter kortere ved bagskud
• Er der tale om trækjagt, så brug lokkefugle som pejlemærker for afstande og sørg for god dækning og god kamuflage
• Er I flere sammen på jagt, så aftal hvem der skyder først og til hvilke fugle. Hjælp hinanden med at nedlægge evt. anskudte fugle. Skyd ikke til friske fug-le, hvis der er tegn på anskydninger. Vær forsigtig med dubleer, forsøg kun, hvis chancen til fugle nummer to er helt oplagt. To mand pr. båd er optimalt
• På havjagt, og måske især motorbådsjagt, vil kraftig vind dels gøre det vanske-ligt at komme på ordentligt skudhold, og dels vil det være betydeligt vanskeli-gere at opsamle anskudte fugle. I høj sø vil det ofte være næsten umuligt at spotte dykkere, og risikoen for at miste dem bliver uacceptabel høj. Der bør ikke drives havjagt på dage med vind på mere end 5-7 m/s
• Ved forbiskud eller anskydninger følg da vildtet med øjnene, så langt det lader sig gøre
• “Dykkere” forfølges intenst og beskydes med mindre hagl (f.eks. 3 mm), så snart chancen viser sig
• Vær opmærksom på patronforbruget. Det bør ikke overstige 3 pr. nedlagt fugl. Gør det det, skal du afkorte skudafstandene og træne mere på skydebanen.

Husk at det er din indsats, der skaber en forskel og sammen med alle dine jagtkammerater over hele landet kan vi gøre en forskel.

Knæk og bræk!