Ny forvaltningsplan for skarv
Miljøministeren har godkendt en ny forvaltningsplan for skarv. Der er afsat op til to millioner kroner til bl.a. undersøgelser af skarvens indvirkning på fiskebestande og effekten af regulering. Dyk ned i forvaltningsplanen via linket i nyheden her.
Den store, langhalsede fugl, som ofte ses sidde på en pæl eller sten med vingerne bredt ud til siden for at lufttørre sine fjer, har omsider fået ny forvaltningsplan. Skarven er omfattet af den generelle beskyttelse i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv samt af forpligtelsen til at udpege beskyttede områder for regelmæssigt forekommende trækfugle. Samtidig er skarven blandt de arter, hvis adfærd kan konflikte med menneskelige interesser, og som derfor ofte betegnes som en såkaldt ”konfliktart.”
Sidste forvaltningsplan er fra sommeren 2016, og den skulle have været gældende for en femårig periode. Det er derfor på høje tid, at en ny plan afløser den gamle.
Balanceret forvaltning af skarven
Forvaltningsplanen, som netop er godkendt af miljøminister Lea Wermelin, skaber overblik over mulighederne for at regulere skarven dér, hvor den giver anledning til konflikter. Forvaltningsplanen beskriver blandt andet hvor og hvornår, man kan få lov til at regulere skarv, og hvilke virkemidler, man må bruge. Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.
Formålet med planen er at balancere forvaltning af skarv i Danmark på en måde, så bevaringsstatus fastholdes, samtidig med at konflikter mellem skarven og fiskere begrænses så vidt muligt. Ifølge Miljøstyrelsen har ministeren desuden afsat op mod 2 millioner kroner til projekter, som f.eks. kan omhandle undersøgelser af skarvens påvirkning af fiskebestande og skader på fiskeriinteresser.
Regulering og fredninger
Skarven blev i slutningen af 1800-tallet udryddet som ynglefugl i Danmark efter hård forfølgelse. I 1938 kom skarven tilbage som en ret fåtallig dansk ynglefugl. Efter at arten blev fredet i 1980, steg bestanden voldsomt. Siden midten af 1990’erne er ynglebestanden dog faldet med cirka 30 procent, og den har i de seneste år stabiliseret sig omkring 30.000 ynglepar.
I dag begrænses væksten i skarvbestanden visse steder gennem oliering af æggene i kolonierne, så de ikke klækkes. Andre steder søger man at forhindre etablering af nye kolonier. Derudover er det muligt at få tilladelse til at regulere skarver i områder, hvor de er problematiske for fiskeriet. På det grundlag er der i de senere år nedlagt 5-6.000 skarver i Danmark om året.
