Kredsmøde i kreds 4: Pengene passer!

Danmarks Jægerforbund har cirka 16.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland. 130 af dem var onsdag aften mødt op i Jels Motel & Sportscenter til kredsmødet i kreds 4. Man plejer at sige, at der normalt ikke skal være mange jægere samlet, før temperamenterne gnistrer og meningerne stritter i alle retninger. Men sådan er det nu kun meget sjældent på kredsmøderne i Jels.

- Man må sige, Poul, at I formår at holde en god og ordentlig tone i debatten. Det er desværre ikke alle steder, det er sådan, lød det anerkendende fra landsformand Claus Lind Christensen til kredsformand Poul Bundgaard, da emnet kom på bane under mødet.

At kredsen har skabt en tradition for god tone er der ingen tvivl om. Desuden hjælper det, at der sjældent er sprængfarlige emner til debat på kredsmøderne. Dette gjorde sig også gældende på dette års møde. Her kunne kredsformanden f.eks. genvælges uden modkandidater, og der var ingen indkomne forslag fra lokalforeningerne at tage stilling til.

En stærk økonomi

Ved generøst at beværte hele forsamlingen med wienerschnitzler forud for kredsmødet var der desuden sørget for, at ingen gik sultne og stridslystne til mødebordene. Denne gestus var også et udtryk for, at det går rigtigt godt med kredsøkonomien.

- Vi har så stærk en økonomi i kredsen, at vi faktisk har ført penge tilbage til Danmarks Jægerforbund, forklarede kredsformanden, da han gennemgik kredsenes økonomi for forsamlingen.

En medvirkende årsag til, at der er pænt med penge i kassen, er, at der i det forgangne år stadig havde været et corona-betinget lavt aktivitetsniveau på en række områder såsom jagtsti, jagthorn, dyrskuer mv. Men derudover var der stadig et løbende overskud, der gerne skulle sættes i spil.

- Vi skal have noget i gang, konstaterede Poul Bundgaard, der dog sammen med de forskellige fagkoordinatorer kunne konstatere, at kreds 4 på de traditionelle virkeområder generelt har et godt og solidt aktivitetsniveau, hvor der ikke umiddelbart mangler midler.

De gode historier

Poul Bundgaard selv så kontakten til omverdenen som et område, hvor nogle af midlerne måske kunne bringes i spil. Han fremhævede en række jagtforeningers arrangementer for det, han kaldte ”Familien Danmark”, og så gerne en endnu skarpere profil på feltet:

- Kommunikation er en svær ting. Vi skal blive bedre til at kommunikere, til at fortælle den gode historie ude hvor hr. og fru Jensen hører den, forklarede Poul Bundgaard og henviste til markstriber, mårhunde-regulering og projekt Bliv NaturligVis som eksempler på initiativer, som vi som jægere med fordel kan profilere os på.

Konstruktiv kritik

Nogle få mødedeltagere gik i løbet af aftenen på talerstolen. Ingolf Knudsen, Ansager, henstillede således til, at riffelprøverne blev fordelt mere jævnt ud over kredsens baner. De øvrige indlæg gik især på landspolitiske forhold.

Claus Smedegaard, Jedsted, fremhævede bl.a. at han var meget betænkelig ved den politiske accept af den fredning, som der påtænkes af edderfugle i EU-fuglebeskyttelsesområder, hvilket lokalt vil standse edderfuglejagten i Vadehavet, Lillebælt og farvandene omkring Als.

Thomas Hansen, Tiset, forholdt sig kritisk til de beslutninger, der er truffet i forhold til Danmarks Jægerforbunds arbejde med stående hunde.

Bent Junker Hansen, Stenderup, var som gammel skovfoged og vildtkonsulent bekymret for den politiske udvikling inden for udlægningen af urørt skov og etableringen af naturnationalparker.

Claus Lind Christensen tog dialogen med dem fra talerstolen, hvorfra han også fremførte sin egen gennemgang af aktuelle jagtpolitiske og jagtorganisatoriske temaer.

Mødedeltagerne fik ikke brug for stemmekortene. De kunne glæde sig over en stærk økonomi i kredsen, og måske også over, at de nu hver især har muligheden for at finde på sprudlende nye ideer til, hvordan man kan bruge disse midler til at bringe jagten og vildtforvaltningen i området op på et endnu højere niveau.

Deltagerne kunne naturligvis også glæde sig over de gode schnitzler og den god tone i debatten.