Konference: Vildt kronvildt

Velas i Søften vest for Aarhus udgjorde den 15. september rammen om en konference med overskriften: Vildt kronvildt. Bag arrangementet stod Løvenholm Gods med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond og 15. Juni Fonden.

Tilmeldt var et godt stykke over 100 deltagere, der repræsenterede både private skov- og jordejere, Dyrenes Beskyttelse, Naturstyrelsen, Aarhus Universitet, (Ecoscience), Københavns Universitet (Skovskolen), fonde, HedeDanmark, jyske krondyrlaug, dyrehaver, Det Grønne Museum, Den Nationale Hjortevildtgruppe, schweisshundeførere, Danmarks Jægerforbund og en gruppe biologistuderende, hvis arbejde/forskning havde bidraget til noget af den nye viden, som blev præsenteret på konferencen.

Jacob Skriver, skovfoged/skytte ved Naturstyrelsen styrede dagen igennem med sikker hånd et kompakt program med hele 10 oplægsholdere. Flere steder var der lagt korte ”opfølgninger” ind i programmet; de fungerede som buffere og sikrede, at konferencen kunne afsluttes klokken 16.00.

Krondyr uden mennesker

Camilla Fløjgaard, forsker ved Aarhus Universitet, åbnede med et indlæg om krondyr uden mennesker. Her sigtede hun mod en beskrivelse af, hvordan arter ville være udbredt, opføre sig og påvirke naturen i et ikke-domineret økosystem. Med nutidige eksempler fra Yellowstone og polske Bialowieza talte hun om naturlige og unaturlige bestandstætheder, om betydningen af prædation og det overordnede ønske om (også set i forhold til naturnationalparkerne) at der arbejdes hen mod heterogene landskaber med stor artsrigdom.

Har vi vildt kronvildt om 100 år?

Tidligere direktør for Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm, Jette Baagøe, tog tilhørerne med på en jagtkulturhistorisk rejse tilbage i tiden. Med fokus på kronhjortens betydning i forskellige kulturer og til forskellige tider (animisme, shamanisme, hedenskab, kristendom). Hun tegnede en nyere linje fra jagtskove, dyrehaver, krondyret som skadedyr (1799), hjortefarme til naturnationalparkerne med deres ”store græssere”, og sluttede af med at spørge med en vis bedrøvelse i stemmen:

- Har vi vildt kronvildt om 100 år?

Svensk forskning

Anders Jarnemo, vildtforsker ved Högskolan i Halmstad, fortalte om kronvildtforvaltningen i Sverige med udgangspunkt i kronvildtets økologi. Her et par af hans pointer var: 1) rewilding har en negativ klang blandt svenske jægere, man frygter jagtforbud, flere vildtskader og ”natur for turister”, 2) jægere ved alt for lidt om, hvad der sker, når familiestrukturer i en rudel kronvildt ødelægges ved tilfældig afskydning. 3) Den antropocæne tidsalder, vi lever i, betyder, at vi sætter mennesket i centrum – og ikke vildtet/naturen. Det giver sig blandt andet udtryk i, at vi er mere optaget, af hvilke trofæer, vi har på væggen, end hvilke dyrepopulationer, vi har i naturen. Store hjorte, som der er meget langt imellem, har en meget vigtig betydning for en sund kronvildtbestand. Hinder, der vælger, hvem de vil parre sig med, tager således ofte på ”brunstekskursioner”, hvis det forhåndenværende handyr er for sølle.

Nyeste, danske forskning

Med videnskabelig dokumentation fra blandt andet Ovstrup Hede, fortalte professor Peter Sunde, om markskader, forstyrrelser, habitatbrug, forflytninger, trafikdrab m.m. Han pegede også på erfaringer, der viste, at kronvildtet nogle steder i Danmark øger i vægt, men det andre steder falder i vægt, og så fastholdt han værdien af kæbeundersøgelserne.

Ansvarliggørelse via myndiggørelse

Efter frokosten tog seniorforsker ved Aarhus Universitet, Hans Peter Hansen, tråden op vedr. den ca. 400 ha store Ovstrup Hede, som ejes af Aage V. Jensen Naturfond. Hans Peters indlæg, som hed Viden, værdier og værktøjer, handlede om resultaterne af et flerårigt forsøg med forvaltning på og omkring Ovstrup Hede. Han startede med at slå fast, at kronvildtforvaltning er et konfliktfyldt emne men, at der ikke er noget alternativ til bæredygtig samforvaltning. Ansvarliggørelse via myndiggørelse er opskriften bundet sammen af et sæt ufravigelige, kommunikative, demokratiske grundregler, når man mødes og udveksler synspunkter.

Lejekontrakter og forvaltningsmål

Skovfoged ved HedeDanmark og ansvarlig for Mourier Petersens plantage i Vestjylland, Jan Furer Madsen, gav i sit oplæg eksempler på, hvordan der forvaltningsmæssigt kan være forskellige præferencer og udfordringer imellem de jagtlejere, der bare gerne vil have en god jagtdag, og skovejere, der gerne vil have et så stort afkast af skoven som muligt. Målet om en tilpas stor og ikke mindst rigtig afskydning af kronvildtbestanden forudsætter i følge Jan, at jagtlejekontrakten udfærdiges meget konkret og ikke står til diskussion.

Dyrenes adfærd bestemmer forvaltningen

Video kan andet og mere end fotos og slides. Vildtforvalter ved Julianelyst og St. Hjøllund Plantage, Jacob Nørgaard Larsen, gav i sit humoristiske oplæg om en moderne kronvildtforvalters nysgerrighed eksempler på både, hvad man gør og ikke gør i St. Hjøllund plantage, der rummer gamle, autentiske naturtyper. Der fodres ikke i skoven. Dyrenes adfærd bestemmer forvaltningen. Man har et ønske om mange vilde krondyr, og deres forekomst og adfærd monitoreres via vildtkameraer. Man er obs på, at dyrene kan havde social omgang, kan hvile sig, æde af den vegetation, der er der naturligt, kan komme til vand og lysåbne, beskyttede arealer inde i skoven. Selv uden fodring ser det ifølge Jacob positivt ud, og han konkluderer, at tiden er kommet til, at vi (mennesker) trækker os lidt tilbage.

Mange jægere ved for lidt

Mads Flinterup, tidligere ansat ved Danmarks Jægerforbund, nu ansat som klima- og biodiversitetschef ved Hedeselskabet, brugte sin halve time på både at snakke vildtøkologi og samfundsindsatser. Vedr. det første, så tog han afsæt i, at krondyr er drøvtyggere, hvilket vi bør have meget mere fokus på i forhold til habitater, dyrenes eget fødevalg, fodring, og jagtlige aktiviteter sent på sæsonen, hvor dyrene mindst af alt har brug for forstyrrelser.

Han opremsede en række ”pull- og pusheffekter”, som kan tages i anvendelse for at ”styre” en kronvildtbestand, og så pointerede han, at der mangler både en uddannelse i og en tradition for at vurdere alderen på levende dyr. I den forbindelse faldt der en del krasse kommentarer fra salen omkring en efter nogens mening alt for amputerede jagttegnsuddannelse. Jagt skaber for nogle stor glæde og meningsfuldhed; for andre store indtægter.

Dyreetikken er jagtens fundament

Sidste mand på talerstolen var Formand for Dyreetisk Råd, Bengt Holst. Han talte ud fra temaet: Etiske fordringer til den fremtidige forvaltning af kronvildtet. Han startede med at fastslå, at etik og dyreetik ikke kommer med klokkeklare svar, men altid – da der arbejdes med dilemmaer – inviterer til diskussion. Bengt talte om begreberne: naturlig dødelighed contra rekreativ dødelighed (=jagt), hvor store fejlrater (anskydningstal) der er acceptable, og hvilke omkostninger jagt må have for individer og for bestande, men også hvor kompetent man skal være for at slå dyr ihjel?

Det Dyreetiske Råd finder det som udgangspunkt etisk forsvarligt at drive jagt på vildtlevende dyr som led i naturforvaltning, fx når en bestand reguleres til et i forhold til fødegrundlaget forsvarligt niveau, eller når vildt må anses for skadevoldende.

Løst og fast

Dagens afsluttedes med en række deltageres kommentarer; her i tilfældig rækkefølge og måske ikke helt ordret:

• Ligesom man ikke giver sine børn pålægschokolade som basiskost, så bør man ikke med jagtligt formål tiltrække og fodre kronvildtet med dårligt foder. Fodring helt generelt rummer en række risici for unaturlige bestandstætheder og dermed risiko for fejlernæring og/eller parasitspredning
• Det er OK at skyde en hjort med et godt trofæ, men måske skulle man tildele hver dansk jæger – én gang i livet - et certifikat til én stor, gammel hjort
• Lad os udøve social kontrol – jæger til jæger. Vi skal selv kunne påtale og sige fra. Vælg dine medjægere med omhu
• Forandringer tager altså bare tid
• Frivillighed og lovgivning er ikke hinandens modsætninger
• Befolkningens mening kan vi ikke ignorere
• Lovende unghjorte kan sætte stort op allerede som to-årige
• Vi står overfor et paradigmeskifte (større fokus på forvaltning), når det kommer til udfærdigelsen af paroler og jagtlejekontrakter
• Arrangementet her har været meget spændende, tankevækkende – og ren Spitzenklasse; jeg ser frem til det næste arrangement.