OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. februar 2022

Hvordan nedlægges der flest husmår – ved jagt eller regulering?

Husmåren findes i stort set hele landet. Ude i naturen ser man den tit blot som en skygge, der hurtigt smutter i skjul. Nogle mennesker oplever en logerende husmår på loftet. Som alle andre rovdyr anser husmår også hønsegårde, der ikke er forsvarligt indhegnede, som et tag-selv-bord.

Tekst: Morten Elmeros og Kavi A. Mellerup, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Foto: Peter Staunsbjerg

Husmår har jagttid i efterårsmånederne. Den må desuden reguleres som skadevoldende hele året under bestemte forhold. Vildtudbyttet har været faldende gennem de seneste årtier og ligger nu på omkring 2.500. Ved indberetning af vildtudbyttet skelner man ikke mellem husmårer nedlagt ved jagt og husmårer nedlagt ved regulering. Men hvor stor er andelen af det indberettede udbytte nedlagt ved jagt, og hvor meget er regulering? For at få viden om det bad Aarhus Universitet i samarbejde med Miljøstyrelsen om ekstra oplysninger hos jægere, der havde indberettet husmår i jagtsæsonen 2019/20. Endvidere bad vi om oplysninger om jagtform og reguleringsmetode, samt om hvor og hvornår reguleringen foregik.

Vi fik svar fra 663 (62 pct.) af de 1.082 jægere, der fik tilsendt spørgeskemaet. Svarene dækkede over de samme 62 pct. af de 2.454 indberettede husmårer. Det er en fin svarprocent, og vi skylder jægerne en stor tak for at have brugt tid på spørgeskemaet.

Jagt og regulering

Der nedlægges væsentlig flere husmårer ved regulering end ved jagt. I jagtsæsonen 2019/20 var 70 pct. af de indberettede husmårer nedlagt ved regulering, mens 30 pct. var nedlagt ved jagt. 66 pct. af jægerne havde kun reguleret husmår, mens 29 pct. havde kun nedlagt husmår ved jagt. 5 pct. havde nedlagt husmår ved både regulering og jagt.

Jægere, der regulerede husmår, nedlagde i gennemsnit flere husmårer (2,3) end jægere, der nedlagde husmår ved jagt (2,0 husmårer). I begge grupper var der nogle få jægere (ca. 2 pct.), der havde nedlagt mere end 10 husmårer.

Jagtformer

Vi fik oplysninger om jagtformen for 420 husmårer nedlagt ved jagt. Omkring halvdelen (48 pct.) af disse blev nedlagt på egentlige husmårjagter. De andre havde jægerne nedlagt tilfældigt på andre jagter. Antallet af husmårer, der var nedlagt på egentlige husmårjagter, udgjorde 14 pct. af alle de nedlagte husmårer.

Ikke overraskende nedlagde jægere, der gik på husmårjagt, flere husmårer end jægere, der havde nedlagt husmår under andre former for jagt; henholdsvis 1,4 og 2,6 husmårer per jæger. Enkelte jægere havde nedlagt husmår ved flere former for jagt.

Reguleringsmetoder

Næsten alle de 986 regulerede husmårer blev nedlagt med brug af fælder (95 pct.). Regulering med fælder blev oftest udført i og omkring bygninger (75 pct.), mens resten primært blev reguleret ved indhegninger med fjerkræ. Meget få husmårer (1 pct.) blev reguleret ved pelsfarme. Husmår reguleret med skydevåben var ligeligt fordelt på bygninger og fjerkræhold.

19 pct. de regulerede husmårer blev nedlagt i forårs- og sommermånederne (marts-august), hvor de voksne hunner kan have afhængige unger. De flest regulerede husmårer (65 pct.) blev nedlagt i de fire måneder, hvor arten også havde jagttid.

Når man bruger fælder, er der altid en risiko for bifangster. 19 pct. af jægere, der brugte fælder til regulering, havde haft bifangster. Ilder var den mest almindelige pattedyrart blandt bifangsterne. Bifangsten af mårdyr svarer til næsten 10 pct. af de fælderegulerede husmårer.

Hvordan har husmåren det så?

Vildtudbyttet indikerer, at husmåren har været i tilbagegang i de seneste årtier. Af samme grund er husmår blevet rødlistet som næsten truet. Svarene fra jægernes svar viser, at regulering gør et større indhug i bestanden end jagt. Der nedlægges over dobbelt så mange husmårer ved regulering som ved jagt. Der er dog stadig jægere, der går på husmårjagt, men halvdelen af husmårene, der skydes på jagt, er tilfældige jagtbytter.

I hvilken grad faldet i vildtudbyttet skyldes tilbagegange i bestandene i de forskellige landsdele, faldende interesse for husmårjagt, om der er færre konflikter med boligejere, og hvor stor betydningen af jagt og regulering er for tilbagegangen, er uvist. Vi har i andre undersøgelser vist, at der var husmårer. Mange af husmårerne havde så meget gift i sig, at de meget vel kunne være påvirkede af det. Miljøstyrelsen har siden begrænset mulighederne for at anvende de stærke giftstoffer ved bekæmpelse af rotter og mus. Det kan forhåbentlig hjælpe lidt på husmårens status.

Hjælp os, tak

For at få bedre viden om husmår og andre mårdyr (odder, skovmår, brud, lækat, ilder og grævling) er Aarhus Universitet, Kalø, meget interesserede i at modtage dødfundne mårdyr, f.eks. trafikdræbte individer og nedlagte husmår og ildere. Vi har i en årrække indsamlet og undersøgt mårdyr for f.eks. aldersfordeling i bestandene, reproduktion, fødebiologi, genetik mv. Notér venligst præcist fundsted og dato på en seddel, læg sedlen i en pose sammen med dyret, frys det ned, og kontakt Morten Elmeros: elm@ecos.au.dk.