OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 05. august 2022

Høstdrab – hvad mener DJ?

Hvert år på denne tid forårsager høstmaskiner skader på hjortevildt og ofte med døden til følge. Det sætter sindene i kog hos mange, og både landmænd og jægere har været i medierne med løsningsforslag.

Tekst: Joan Brønnum Kvist

Det skete senest den 22. juli 2022 på TV Midt-Vest, hvor Carsten Riis-Olesen, projektleder i Danmarks Jægerforbund, fortalt om forskellige muligheder for at opsætte afværgeforanstaltninger.

Tv-indslaget har efterfølgende rejst spørgsmål om DJ’s politiske holdning til høstdrab.

- I Danmarks Jægerforbund definerer vores strategi klart, at vi er på vildtets side. Derfor reagerer vi også kraftigt, når vi erfarer, at hjortevildtet skades og dræbes af høstmaskiner, fortæller Torben Schulz Jensen, formand for DJ’s hjortevildtudvalg, og fortsætter:

- Vi ser en antalsmæssig nedgang i det danske råvildt, hvor høstdrab kan være en medvirkende faktor. Men ud fra et forvaltningsmæssigt synspunkt, er der ikke et stort problem i, at der går hjortevildt til. Det skal bestandene nok klare med en ansvarlig lokal afskydningspolitik. Men når vi anskuer problematikken ud fra et etisk synspunkt, så ser sagen anderledes ud, for med få virkemidler kan høstdrab undgås.

Både erfaringer indsamlet af danske jægere, erfaringer fra udlandet og forskningsprojekter gennemført i Danmarks Jægerforbund har bidraget med viden om, hvordan man bedst muligt laver afværgetiltag, der skræmmer hjortevildtet væk fra de marker, der skal høstes. Men hvem har ansvaret for, at de anvendes? Det spørgsmål besvarer Jens Venø Kjellerup, formand for DJ’s markvildtudvalg:

- Landmanden ejer jorden og er selvfølgelig ansvarlig for, at der høstes vildtvenligt. Det må og skal være en del af at drive et erhverv, at man udfører sit arbejde så godt og sikkert som muligt. Det er samtidig landmanden, der ved, hvornår høsten er planlagt til, og hvornår det derfor er tid at opsættes afværgeforanstaltninger.

- Mange jægere har igennem tiden ydet en stor indsats for vildtet ved at opsætte afværgeforanstaltninger, og det kan jeg naturligvis kun tilslutte mig, at de fortsætter med. Det er vigtigt, at jægerne har en god og konstruktiv dialog om mulighederne for at sikre vildtet og dets levesteder med de landmænd, der ejer den jord, der udøves jagt på. Men – for der er et men – jægerne kan og skal ikke tage ansvaret fra landmændene, fortæller Jens Venø Kjellerup videre.

Lovgivning eller frivillighed?
Et andet spørgsmål, der er rejst fra flere sider, er, om Danmarks Jægerforbund arbejder for, at der skal lovgives på området, eller om løsningen skal findes ad frivillighedens vej. Svaret er både Torben Schulz Jensen og Jens Venø Kjellerup helt enige om:

- Danmarks Jægerforbund arbejder ikke for, at der skal lovgives på området. Opgaven skal løses af landbruget, som en del af det at drive en moderne landbrugsvirksomhed. Det er derfor op til den enkelte landmand at anvende den rette løsning, vi opfordrer blot kraftigt til, at det sker, og DJ står naturligvis til rådighed med rådgivning om mulighederne.