Offentliggjort den: 02. februar 2022

Højpatogen fugleinfluenza

I vinteren og foråret 2020-2021 oplevede vi det største og mest alvorlige udbrud af højpatogen fugleinfluenza i vilde fugle og fjerkræ i Danmark nogensinde. Situationen var tilsvarende alvorlig i en række europæiske lande, især i Nordeuropa.

Tekst: Seniorforsker Charlotte K. Hjulsager (Statens Serum Institut), dyrlæge Pernille Dahl Nielsen (Fødevarestyrelsen) og professor Lars E. Larsen (Københavns Universitet)

Den mindre alvorlige lavpatogene fugleinfluenza findes hvert år i vilde fugle i Danmark, især i vandfugle, mens Danmark og Europa normalt er fri for højpatogen fugleinfluenza. De senere år har der dog været flere store udbrud af højpatogen (meget sygdomsfremkaldende, red.) fugleinfluenza. I vinteren 2016-2017 var der er stort udbrud i Danmark og store dele af Europa med H5N8-virus. I foråret 2018 ramte fugleinfluenza igen Europa og Danmark, denne gang med H5N6-virus, og sporadiske fund i vilde fugle især omkring Smålandsfarvandet fortsatte frem til januar 2019. I modsætning til de tidligere udbrud, var udbruddet i vinteren 2020-2021 forårsaget af en række tætbeslægtede varianter af fugleinfluenza med subtyperne H5N8, H5N5, H5N4, H5N3 og H5N1. Langt de fleste tilfælde var med subtypen H5N8.

Det første fund af HPAI i Danmark i 2020 var i en vandrefalk fundet død på Lolland 30. oktober 2020. Den blev undersøgt for HPAI på DK-VET, som er et konsortium bestående af Statens Serum Institut og Københavns Universitet, der varetager veterinære beredskabsopgaver i Danmark, herunder overvågning af og undersøgelser for fugleinfluenza. Næsten samtidig blev der observeret massedødsfald blandt vilde gæs i Sønderjylland, og højpatogen H5N8-fugleinfluenzavirus blev påvist i bramgæs fra flere områder i Sønderjylland i starten af november. Fugleinfluenzaen blev herefter i løbet af kort tid påvist i vilde fugle i mange områder af Danmark som tegn på udbredt smitte.

Berørte fuglearter

Den højpatogene fugleinfluenza blev i løbet af 2020-2021-udbruddet især fundet i vilde gæs (bramgås, grågås, kortnæbbet gås), svaner (knopsvane, sangsvane), musvåger, måger og vilde fasaner, som var fundet døde eller syge i naturen. Sidste fund var i maj 2021. Over hele perioden blev der i alt påvist højpatogen fugleinfluenzavirus i 337 vilde fugle, som var fundet døde eller syge i naturen, samt i to tilsyneladende symptomfrie pibeænder, der blev nedlagt ved jagt på Agersø i starten af udbruddet. Dermed var udbruddet det største udbrud i Danmark målt på antallet af vilde fugle med påvist fugleinfluenzavirus. Endvidere var det første gang, at højpatogen fugleinfluenzavirus blev påvist i tilsyneladende raske vilde fugle. Tilsvarende fund i raske vilde fugle er også gjort i enkelte andre europæiske lande i den seneste sæson og underbygger teorien om, at højpatogen fugleinfluenza kan spredes af trækfugle.

I den samme periode ramte den højpatogene fugleinfluenza også danske fjerkræbesætninger i et hidtil uset omfang. Både store erhvervsbesætninger med høns, kalkuner, ænder, gæs og fasaner samt mindre hobbyhold blev ramt. I alt var der udbrud i 16 fjerkræ- og andre fuglehold i perioden fra november 2020 til juli 2021. Karakteristisk for disse udbrud var stor dødelighed. De blev bekæmpet ved aflivning af resterende fugle i besætningerne og desinfektion.

Hvor kommer virus fra?

Ved at udføre genetiske analyser af virus og sammenligne virus fra forskellige steder i verden samt sammenholde dette med de kendte trækmønstre for forskellige vildfuglearter er det sandsynliggjort, at virus er introduceret til Europa i efteråret 2020 via vilde ænder og gæs på træk fra yngleområderne i Sibirien. Danmark ligger centralt på trækruterne fra Sibirien og nordvest-Skandinavien og har rastepladser især i den sydøstlige del af landet og i Vadehavsområdet.

De første fund af højpatogen fugleinfluenza i Europa i 2020 skete i midten af oktober, dvs. umiddelbart inden vi fandt viruspositive vilde fugle i Danmark. Efter introduktion til Europa, herunder Danmark, har virus kunnet sprede sig i lokale fuglebestande. Smitte er primært set i gæs, svaner og svømmeænder, men andre fuglearter kan også meget vel have være involveret i at sprede smitten, selvom de ikke er fundet positive i overvågningen, hvis de f.eks. ikke bliver alvorligt syge af at være smittet. Smitte til rovfugle kan være sekundær smitte som følge af fortæring af smittede byttefugle.

Genetiske analyser af virus fra vilde fugle og besætninger i Danmark har vist, at de er nært beslægtede med hinanden, og at kontakt til smittede vilde fugle sandsynligvis var årsag til besætningsudbruddene. Denne kontakt kan have været direkte kontakt mellem smittede vilde fugle og fjerkræ. Men virus kan overleve i miljøet, og virus kan risikere at blive indført mekanisk i en besætning via f.eks. udstyr, foder eller personer, som har været i kontakt med virus, f.eks. i form af tørret fæces fra smittede vilde fugle.

Efter jagt og færdsel i naturen skal man være særligt opmærksom på risikoen for at bringe smitte ind til tamfjerkræ eller opdrættet fjervildt.

Smitte til mennesker?

Nogle, men ikke alle, fugleinfluenzavirus har vist sig at kunne smitte mennesker. Der er dog aldrig set humane tilfælde i Danmark. Fund i mennesker af den højpatogene H5N8-fugleinfluenzavirusvariant, der er påvist i fugle i Danmark i den seneste sæson, er rapporteret i et enkeltstående tilfælde fra Rusland, og beslægtede H5N6-virus er for nylig fundet i minimum seks personer i Kina, men set i lyset af hvor udbredt dette virus har været i Europa, betragtes det ikke som en variant, der smitter let til mennesker, hvorfor infektion formodentlig kræver en høj virus dosis.

Der er ikke risiko ved at spise korrekt tilberedt fjervildtkød, da tilberedning – som stegning – slår virus ihjel, forudsat at centrumstemperaturen i kødet er på over 70 °C i min. 15 min. Ved kold eller halvvarm røgning er temperaturen så lav, at man ikke kan være sikker på, at virus bliver dræbt. Der vil derfor være en teoretisk risiko for fugleinfluenzavirus i kødet. Der er dog ikke rapporteret om tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza ved at spise tilberedt fjerkræ- eller fjervildtkød.

Gode råd i forbindelse med jagt og ved håndtering af nedlagt fjervildt.

Når du håndterer nedlagt fjervildt:

  • Vask hænder i varmt vand og sæbe ofte. Hvis det er mere praktisk, kan du bruge håndsprit (70 pct), efter at du har fjernet synligt snavs på hænderne.
  • Undgå at indånde støv! Det kan indeholde virus.
  • Flå fuglen frem for at plukke den. Alternativt kan fuglen bestøves med vand, skoldes eller vokses før plukning.
  • Håndter vildtet udendørs.
  • Brug evt. FFP3-maske (virusmaske).
  • Indvolde smides ud i plasticpose med dagrenovationen.

Forholdsregler, når du komme hjem fra jagt – og har fjerkræ:

  • Gå i bad, og skift tøj og fodtøj, inden du går ind til din besætning.
  • Fodtøj anvendt på jagt vaskes og desinficeres.
  • Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus hverken tåler håndsæbe, håndsprit (70 pct) eller sæbe til tøjvask.
  • Hunde brugt til jagt må ikke – på grund af risiko for smittespredning – komme i kontakt med dit tamfjerkræ.

Overvågning for fugleinfluenza

Overvågning af fugleinfluenza i de danske bestande af vildfugle udføres rutinemæssigt året rundt. Overvågningen er baseret på, at borgere indmelder fund af døde vilde fugle til Fødevarestyrelsen. Hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at fuglen kan være ramt af fugleinfluenza, sørger de for, at fuglen opsamles og indsendes til undersøgelse hos DK-VET. Resultaterne på undersøgte fugle kan findes her.

Hvis du finder døde eller syge vilde fugle i naturen, er Fødevarestyrelsen meget interesseret i at få besked om dit fund, specielt hvis det drejer sig om fund af vandfugle, rovfugle og kragefugle. Du skal ikke samle dem op. Du kan melde dit fund ind til Fødevarestyrelsen via app-en Fugleinfluenza Tip. Du kan finde appen i Google Play eller Apple App Store.

Kortet herover viser fund af fugleinfluenza i døde vilde fugle i Danmark i 2020 og 2021 pr. 11. oktober 2021. Se resultaterne her. Denne artikel blev første gang bragt i december-nummeret af Jæger, 2021.