Hjælp Faldvildtkonsortiet med indsamling af ræve
I efteråret 2022 genoptages overvågningen af rævens dværgbændelorm hos danske ræve. Overvågningen af denne parasit har været stillet i bero i flere år. Faldvildtkonsortiet modtager meget gerne både dødfundne og nedlagte ræve.
Målet med indsatsen er at indsamle og undersøge omkring 800 ræve i løbet af de næste tre år. Overvågningen af rævens dværgbændelorm er finansieret af Fødevarestyrelsen. Indsamling og undersøgelse foregår i samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Universitet og SSI. Faldvildtkonsortiet, der foretager prøveudtagning fra rævene, vil meget gerne modtage både dødfundne og jagtskudte/regulerede ræve.
Så er du rævejæger, og har du mulighed for at samle flere ræve (fem eller flere), så vil Faldvildtkonsortiet meget gerne høre fra dig (se kontaktoplysninger nederst i teksten). I nogle tilfælde kan det være muligt at arrangere afhentning af rævene.
Hvorfor overvåger vi rævens dværgbændelorm?
Igennem de seneste årtier er forekomsten af rævens dværgbændelorm øget i flere af de områder af Europa, hvor parasitten forekommer, og samtidig har parasitten spredt sig til flere geografiske områder, hvor den ikke tidligere har været påvist. Det er relevant løbende at overvåge forekomsten af denne parasit i Europa, fordi den kan forårsage alvorlig sygdom ved smitte til mennesker. Parasitten bliver betragtet som en alvorlig fødevarebåren zoonose.
- Læs også: Håndtering af rævens dværgbændelorm
I Skandinavien blev rævens dværgbændelorm første gang påvist på Svalbard og i Danmark i 1999. Andelen af ræve inficeret med parasitten i Danmark forventes at være lav baseret på tidligere undersøgelser. Man regner med at bændelormen stadig forekommer her i landet, så målet med overvågningen er at dokumentere fortsat lav andel af smittede ræve. I tidligere undersøgelser er under én procent af undersøgte ræve fundet positive.
Ræven anses for at være den vigtigste vært for parasitten i Danmark. Den voksne bændelorm lever i tyndtarmen hos vilde rovdyr (slutværter) som ræve, mårhunde og ulve. Hunde og i mindre grad katte kan også være værter for parasitten, hvis de indtager smittede mellemværter (mindre pattedyr/gnavere).
Mennesker kan blive inficeret ved indtagelse af de mikroskopiske æg fra disse bændelorm, som via afføring fra ræv, mårhund eller hund kan forurene vand eller vækster i naturen, herunder f.eks. frugter, bær og svampe. I mennesket udvikler æggene sig til larver, som fra tarmen finder vej typisk til leveren, men også til andre organer, f.eks. lungerne. Ved smitte udvikles sygdom langsomt over en årrække med symptomer, der gradvist tager til.
I Danmark er der endnu ikke påvist tilfælde af ekinokokkose hos mennesker, hvor smitten vides at være erhvervet i Danmark.
Indlevering og afhentning af ræve
Faldvildtkonsortiet modtager meget gerne skudte eller dødfundne vilde ræve til undersøgelse. Rævene kan opbevares på frys indtil aflevering eller afhentning. Rævene skal være ledsaget af oplysninger om fundsted og funddato. Vedlægges kontaktoplysninger (navn og email) kan vi sende analysesvar til indsender, når undersøgelsen er afsluttet. Derudover vil Faldvildtkonsortiet gerne have oplyst om rævene er dødfundne eller nedlagt i forbindelse med jagt/regulering.
Indleveringssteder og kontaktoplysninger kan findes på www.vildtsundhed.dk. For aftale om eventuel afhentning kan Faldvildtkonsortiet kontaktes på e-mail hammer@sund.ku.dk, eller på telefon 23807692.
