Hele paletten rundt
For 26-årige Lasse Holmqvist blev hans første tur til polen efter brunstbukke på flere måder en lærerig tur, ligesom den kastede et par helt specielle bukkeopsatser af sig.
Sammen med LUX Jagtrejser besøgte Lasse den polske jagtklub Borsuk Skoki, hvor de over tre dage (seks outings) skulle jage råbukke i brunsten. Inden afrejse havde han besluttet, maksimalt at nedlægge fire bukke, som skulle afregnes efter fastpris, men det kom dog ikke helt til at holde.
Tag beslutningen selv
- Efter fire outings havde jeg nedlagt de fire bukke, et par fine seksender og en rigtig god seksender i medaljeklassen samt en mindre gaffelbuk, som jeg nedlagde ved en fejl, fortæller han.
Det var ikke en fejl, fordi den ikke måtte nedlægges i det område, men fordi det var så mørkt, at Lasse ikke rigtigt kunne se, hvor stor en buk, det var han skød til, hvorfor han stolede på guiden, da han sagde:
- Schießen.
- Specielt i forbindelse med den situation hvor jeg nedlagde gaffelbukken, lærte jeg, at jeg ikke skulle stole 100 procent på guidens evner udi bedømmelse, men kun skyde, hvis jeg selv fandt bukken interessant, konstaterer Lasse.
Selvom de fire bukke var nedlagt, besluttede han at jage de sidste to outings også, men nu ville han kun skyde, hvis de fandt en virkelig god buk, eller en buk som var abnorm på en eller anden måde.
Marcherende buk
Lasse blev præsenteret for en del flotte og helt reelle seksendere, men ingen rigtigt store og han takkede nej hver gang.
- På et tidspunkt pyrschede vi ind på en eng, hvor jeg igen blev præsenteret for en flot seksender, som jeg i begyndelsen takkede nej til, fortæller han.
Bukken havde den forreste del af hovedet skjult i en busk, så Lasse kun kunne se ørerne og opsatsen, men da bukken sænkede hovedet for at esse, afslørede den noget, som indtil da havde været skjult.
- Da hele hovedet kom til syne under busken, kunne jeg se, at jeg kun havde kunnet se den ene stang i opsatsen, den anden lå fremover og stængerne var meget forskudt, fortæller Lasse.
Den ville han gerne nedlægge og gjorde det uden den store dramatik.
Da han kom frem til bukken, kunne han se, at rosenstokken i venstre side var delvist brækket. Det var nogen tid siden det var sket, og den var begyndt at gro sammen igen. Bukkeopsatsen havde dog fået karakter af en såkaldt marcherende buk eller skridtbuk, som den type af opsatser også kaldes.
Da Lasse opdagede, at den buk, han havde foran sig, var en såkaldt skridtbuk, besluttede han øjeblikkeligt at nedlægge den.
En skridtbuk er karakteriseret i en forskydning af stængerne i fremadrettet eller bagudrettet retning, således at stængerne – når opsatsen vendes på hovedet – vil ligne to ben der tager et skridt. Var rosenstokken brækket helt, på en måde så stang ville hænge på siden af hovedet i skindet, ville der være tale om et andet spektakulært trofæ, nemlig en såkaldt pendulbuk.
Succes med lokkekaldet
- De første dage havde jeg prøvet at kalde bukkene ind med mit Buttolo-kald, men det var der ikke succes med. Den sidste dag skiftede jeg til et kald, som hedder Reh-Fieb Hubertus, og det virkede, nu kom bukkene på kaldet, fortæller han.
Han testede ikke Buttolo-kaldet den dag, så det er selvfølgelig svært at sige, om det var kaldet eller vejret eller temperaturen eller noget helt femte, som gjorde udslaget, men uanset hvad, så var det første gang Lasse oplevede en lokkejagt efter råbuk, hvor bukkene kom på kaldet.
- Det var fantastisk spændende, fortæller den unge jæger og fortsætter med beretningen om turens sjette og sidste buk.
- Vi var i en lysning, hvor jeg igen prøvede kaldet. Jeg havde riflen i skydestokken og var klar, da en buk pludselig kom ud af skoven med kurs direkte mod det sted, hvorfra jeg kaldte, fortæller han.
Bukken kom helt ind på 35 meter af ham, men i en vinkel, hvor han ikke kunne bruge skydestokken som anlæg. Bukken var så tæt på, at Lasse mente, at han ikke kunne få flyttet skydestokken med rundt.
- Jeg slap derfor skydestokken, drejede rundt og nedlagde bukken, som viste sig at være abnorm. Selv om jeg ikke rigtig havde registreret det i første omgang, kunne jeg bare se, det var en god buk, og jeg ville i øvrigt gerne nedlægge en buk i en situation, hvor jeg selv havde kaldt ham ind, for det havde jeg aldrig prøvet før, fortæller han.
Lasse ved spisebordet med bukkekaldet i venstre hånd og opsatsen fra den abnorme buk, som han kaldte ind, i højre.
Lærerig tur
Når det kommer til de bukkeopsatser Lasse havde med hjem fra den turen, og de jagtlige situationer han stod i undervejs, så var han på en måde hele paletten rundt.
Lasse med de mange forskellige bukkeopsatser han fik med hjem fra sin første polske tur efter bukke i brunsten.
- Det var virkelig en god og lærerig oplevelse, som bestemt vil hjælpe mig næste gang, jeg skal af sted, for så ved jeg endnu bedre end denne gang, hvad jeg går ind til, og hvilke bukke jeg skal skyde, og hvordan oplevelsen skal være, inden jeg skyder dem, slutter den unge bukkejæger beretningen om sit første polske jagteventyr efter råbukke i brunsten.
