Haves: jagtterræn Søges: levesteder

Det er naturligvis forskelligt hvilke behov man ønsker at dække på sit jagtterræn. Der kan være forskellige vildtarter man ønsker at tilgodese, et ønske om at styrke og udbygge det økologiske rum generelt eller jagttekniske tiltag som skal gøre det muligt at drive jagten på en speciel måde. Det ene behøver dog ikke at udelukke det andet.

Hvordan gør jeg?

Det er en våd og kold dag på Vestsjælland. En af de dage, hvor man fortryder en lille smule, at man ikke bare blev inden døre med en kop varm kaffe i sikkerhed bag computerskærmen. Dennis, som netop denne dag ønsker at tage sit terræn i kritisk øjesyn, har, som beskrevet indledningsvis, et ønsket om at det areal han går på jagt på, også er attraktivt for både jagtbare og ikke jagtbare arter uden for jagtsæsonen.

For at skabe det nødvendige overblik er der medbragt et kort, og til at starte med registreres alt. Derefter markeres de elementer der fungerer, så der er to separate kort. Årsagen til denne fremgangsmåde er at holde det helt simpelt og skabe overblik, så man ikke ender med at skabe mere forvirring end gavn. For nemheds skyld er elementerne opdelt i følgende kategorier:

• Dækning/krat: buskbevoksning eller anden beplantning som yder ly for vejrliget og beskyttelse mod prædatorer. Optimalt set består dette element af hjemmehørende blomster- og bærbærende buske.
  
  
• Soleksponerede arealer: åbne arealer hvor vildtet kan tørre sig, slikke sol og eventuelt bale. Der kan være tale om kortklippede spor som også tilbyder grøntføde, markveje eller arealer med bar jord.
  
  
• Lysåben vegetation: en luftig vegetationstype, hvor hønsefuglenes kyllinger og andre fugle kan finde insektføde, og som tilbyder frøføde senere på året. Det kan dreje sig om arealer med naturligt fremspiret vegetation eller en udsået blanding.
  
  
• Fodpose: arealer med urørt græs- eller staudevegetation, der kan fungere som redebiotop til hønsefugle og overvintringsmulighed for insekter.

Efter en tur rundt på arealet er der et godt udgangspunkt for at komme videre. Der er registreret krat som lever op til kriterierne, og der er også en vegetation som kan tjene som redebiotop og nogle slåede spor. Og så er der tre elementer af større betydning, og det kommer lidt bag på Dennis. Ved nærmere øjesyn findes nemlig to stenbunker med gamle marksten, der er potentielle levesteder for f.eks. krybdyr, og et veterantræ, som også tilbyder levested til mange arter og også er med til at udvide det økologiske rum (se kortudsnit). Det, der imidlertid mangler, er arealer med lysåben vegetation - eller, med andre ord, arealer hvor vildtet kan finde insektføde.

Komplette levesteder

Når placeringen af det manglende element – den lysåbne vegetation – skal planlægges, er det vigtigt, at det bliver i nærheden af de velfungerende elementer. Dette er vigtigt for at skabe et helt levested som dækker de behov som vildtet har, også uden for jagtsæsonen.

Udover den manglende lysåbne vegetation, vil det i dette tilfælde også være oplagt at tilføje soleksponerede arealer omkring stenbunkerne, for at sikre at de får lys og varme nok (se kortudsnit). Alt efter ambitionsniveauet og målsætning, kan man med kortene med de forskellige registreringer som udgangspunkt planlægge flere tiltag, eller bruge det som guide i forhold til beskæring af levende hegn og småbeplantninger.

Hvad blev ikke registreret?

Når man kigger på kortet med registrering af velfungerende elementer, vil man måske umiddelbart tænke, at der er ting som burde være registreret som vigtige elementer for vildtet, men som ikke er blevet det. Der er i dette tilfælde tale om f.eks. beplantninger som har var for åbne, en fodposer som var for smalle og vildstriber som man har vurderet ikke kunne leve op til kriterierne om udbud af insektføde på det rette tidspunkt (se billedeksempler).

Så på med støvlerne og ud på terrænet og se hvad der egentlig er derude. Et printet kort, kan være et godt og værdifuldt værktøj for både dit overbliks skyld og som redskab til planlægning af fremtidige forbedringer. God arbejdslyst.